English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Herman D. Koppel

Orkesterværker Vol. 3


Aalborg Symfoniorkester
Moshe Atzmon, dirigent
Herman D. Koppel

Om:
Koppels symfonier nr. 3 og 4 er ambitiøse værker. Det er tydeligt at høre, at komponisten udforsker grænserne i sin egen musik, og går til emotionelle, melodiske og kontrapunktiske yderligheder. Det er også med disse to symfonier, at Koppel for alvor frigør sig fra arven efter Carl Nielsen, som dog forblev hans store forbillede både menneskeligt og musikalsk. Under den tyske besættelse af Danmark under 2. verdenskrig måtte jødiske Herman D. Koppel og hans familie flygte til Sverige, og her traf de Koppels barndomsveninde, som var blevet svensk friherreinde. I hendes hus kunne Koppel komponere i fred, og han tilegnede sin 3. symfoni til sin værtinde. Men den trygge ramme kunne ikke bortviske erfaringen af krigens rædsler, som bl.a. førte til udslettelsen af Koppels polsk-jødiske familie i tyske koncentrationslejre, og som satte sine tydelige spor i Koppels værker fra disse år. Aalborg Symfoniorkester og Moshe Atzmon har vundet stor international anerkendelse for deres indspilninger i serien med Koppels orkesterværker, og Dacapo Records er stolte over at præsentere deres fortolkning af en af det 20. århundredes mest markante danske komponisters hovedværker. Dacapos serie med Herman D. Koppels orkesterværker udgives i samarbejde med Danmarks Radio.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Symphony No. 3, Op. 39 (1944-45)
1

Allegro moderato - Presto - Tempo I - Allegro energico - Tranquillo - Poco fluendo

29:24 Play $4.20
Symphony No. 4, Op. 42 (1946)
2

I Andante

16:00 Play $3.50
3

II Intermezzo scherzando. Molto allegro

5:53 Play $2.10
4

III Andante recitando - Allegro

13:02 Play $2.80
Total spilletid  64 minutes

Herman D. Koppel

Herman D. Koppel (1908-1998) var en af det 20. århundredes største danske musikpersonligheder. Myreflittig som komponist, pianist og pædagog, og stamfar til et musikdynasti, der er blevet en dansk pendant til slægten Bach i Tyskland. Navnet Koppel er i Danmark ensbetydende med musikerskab på højt niveau, gennem tre generationer og utallige stilarter.

Koppel-slægten slog rødder i Danmark i 1907, da Herman D. Koppels forældre, et jødisk ægtepar, flyttede fra den polske landsby Blaszki til København. Det var emmigrationens tid, hvor hver 10. dansker udvandrede, men hvor landet samtidig modtog nyt blod fra udlandet, bl.a. tusindvis af fattige østeuro-pæiske jøder.

Herman D. (D for David) Koppel var ældste søn, og familien anskaffede sig et klaver allerede før han var født, så den førstefødte kunne blive pianist. Herman begyndte at spille som fem-årig. Som 17-årig blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, ved en optagelsesprøve, hvor nationalkomponisten Carl Nielsen sad i bedømmelsesudvalget. Fra 1929 kom Koppel tættere på Carl Nielsen, og spillede bl.a. alle Nielsens klaverværker for komponisten. Omvendt gennemså Nielsen en del af Koppels tidlige kompositioner, og for Koppel blev Carl Nielsen et ideal, både kunstnerisk og menneskeligt. Koppel blev den sidste større danske komponist, der tog sit udspring i en direkte kontakt med Carl Nielsen.

Koppel debuterede som pianist i 1930, og samme år fik han for første gang et af sine værker spillet offentligt. Bortset fra instrumentationslære forblev han autodidakt som komponist.

Efter Carl Nielsens død i 1931 blev Koppel i stigende grad optaget af udenlandsk modernisme – Stravinskij og Bartók især – og ikke mindst jazzmusik. Koppel blev en del af mellemkrigstidens kulturradikale miljø, der i Danmark talte komponister som Finn Høffding (1899-1998), Jørgen Bentzon (1897-1951) og Knudåge Riisager (1897-1974)

Koppel arbejdede i 1930’erne med så forskellige genrer som pædagogisk brugsmusik, revy og filmmusik, og tog på mange måder afstand fra traditionerne. Det gjaldt også de jødiske (han giftede sig til sine forældres forfærdelse med en kristen dansk kvinde). Han begyndte at ernære sig som akkompagnatør, bl.a. for den berømte tenor Aksel Schiøtz, med hvem han også indspillede mange plader.

Koppels livsbane blev drastisk afbrudt, da han med sin kone og to små børn i 1943 måtte flygte til det neutrale Sverige, fordi den tyske besættelsesmagt iværksatte jødeforfølgelser også i Danmark. Familien boede i Sverige til krigens slutning, men flugten kom til at sætte dybe spor i Koppels liv og musik.

Efter krigen tog Koppel fat på nye genrer. Han havde hidtil mest skrevet instrumentalmusik, men komponerede nu en hel del vokalværker. Særligt prægnante er dem til gammeltestamentlige tekster.

Hans position i dansk musikliv blev stærk i efterkrigsårene, både som klaverlærer ved Konservatoriet i København (han var professor fra 1955 til 1978), som en af landets førende instrumentalister og som ledende repræsentant for tidens nye danske musik, der domineredes af en moderat, neoklassisk modernisme. Den meget aktive periode efter krigen kulminerede i første halvdel af 1960’erne, hvor Koppel skrev nogle af sine største værker. Af dem har både oratoriet Moses (1964) og hans Requiem (1966) deres rod i krigsoplevelserne.

I 1960’erne markerede familien Koppel sig også stærkt med Hermans to sønner, Thomas og Anders, der fik sensationel succes i den eksperimenterende rockgruppe Savage Rose, datteren Therese, der blev pianist, og datteren Lone, der blev Det Kgl. Teaters stjernesopran.

Herman D. Koppels musik blev i 1970’erne mere fortættet, og også som koncertpianist fornyede han sig. Helt op til 1990’erne fortsatte han med at udvide sit repertoire med sjældent hørte værker, bl.a. Schönbergs Klaverkoncert. Hans sidste kompositioner er fra midten af 1990’erne, og som pianist gav han koncerter indtil to år før sin død.

I betragtning af hvor alment kendt Herman D. Koppel og hele hans familie har været i Danmark i over et halvt århundrede, har hans større kompositioner været temmelig fraværende i publikums bevidsthed. Kun hans 3. Klaverkoncert er blevet opført nogenlunde regelmæssigt og også blevet pladeindspillet. Et så markant værk som oratoriet Moses henlå i over 30 år, før det blev genopført få år før Koppels død.

En karakteristik af Koppel som komponist kan lyde sådan: Forankret i det musikantiske, friere hvad angår både form og tonalitet, og undvigende overfor dogmer som dodekafoni eller serialisme. Koppels musik har ofte et stærkt rytmisk præg, og nogen kan høre en farvning fra jødiske traditioner i hans værker.

Koppel som symfoniker er det kun få, der har et tydeligt indtryk af, for ingen af hans symfonier har været indspillet før, eller været regelmæssigt på programmerne i danske koncertsale. Denne serie med førsteindspilninger af de syv symfonier, giver os endelig et klarere billede af en af det 20. århundredes kendteste danske musikere, Herman D. Koppel.

 

Symfoni nr. 3

Før krigens afslutning skrev Koppel sin 3. Symfoni, der med sin koncentration og idérigdom overgik de to foregående værker. Symfonien blev skrevet i eksilet i Sverige, i årene 1944-45. Familien levede af de forskellige musikjobs, Koppel kunne få. Via et af disse, en radiooptræden i Stockholm, kom Koppel i kontakt med en gammel bekendt fra barndomsårene, der nu var blevet svensk gift, og havde fået titel af friherreinde. Hos hendes familie tilbragte Koppel mange uger i den sidste krigsvinter, og kunne dér øve på et ordentligt flygel og komponere i fred. Han tilegnede symfonien til sin værtinde, Lea Åkerhielm.

»For mig er denne ensatsede symfoni et udtryk for den frygt, blandet med længsel, vi endnu nærede for Danmarks skæbne. Ikke som et stykke programmusik, men i stemning og tone«, fortalte Koppel i sin alderdom. Symfoniens forløb (der kan minde om Koppels anden ensatsede symfoni, nr. 6) er strammere end i de to foregående værker, orkestreringen er mere præcis, kontrapunktet mere sparsomt og veludnyttet, men den overordnede tone minder om den 2. Symfoni.

Symfonien falder i tre forløb, men den samlede udvikling bestemmes af to temaers metamorfoser. Det første tema høres i begyndelsen, som en langt udspunden klarinet-melodi, over et 6/8 ostinat i brastcher. Det andet tema er en smertelig melodi, der introduceres af engelskhornet i 9/8.

Symfoniens midterste del præges af en ilter akkompagnementsfigur, der fører til en kulmination i en særpræget vrangvendt, fuld orkestration. Efter en sidste genkomst af 9/8-akkompagnementet i træblæserne følger symfoniens tredje hoveddel, som indledes af begyndelsesostinatet i bratscher og fagotter, men nu i 4/4. Værkets andet klimaks

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Symfonien, Aalborg 13.-15. juni og 6. oktober 2001 (Symfoni nr. 3) og 22.-26. august 2000 (Symfoni nr. 4)
Producer: Henrik Sleiborg
Teknik: Knud Esmarch
Redigering: Knud Esmarch and Henrik Sleiborg
Mastering: Clemens Johansen
Grafisk design: www.elevator-deisgn.dk

Dacapo Records acknowledge, with gratitude, the financial support of Sonning-Fonden
This CD has been recorded in cooperation with the Danish Broadcasting Corporation (DR)

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226016

Stregkode: 636943601624

Udgivelsesdato: October 2003

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

An essential disc
(Fanfare Magazine)

Moshe Atzmon and the Aalborg Symphony provide brilliantly executed and highly persuasive performances of both scores ... If you've yet to experience any of Koppel's music, this disc offers a great place to start.
9/9 (Classics Today)

On the whole, the recordings are very well balanced. Recommended.
(International Record Review)


A CC Music Store Solution