English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Herman D. Koppel

Orkesterværker Vol. 1


Aalborg Symfoniorkester
Moshe Atzmon, dirigent
Herman D. Koppel

Om:
Herman D. Koppel (1908-1998), with a direct link with Carl Nielsen, was one of the greatest Danish musical personalities of the twentieth century. Hard-working as a composer, pianist and teacher, and patriarch of a music dynasty that has become a Danish counterpart of the Bach family. His works are influenced by the Neo-Classicism of the inter-war years and models like Bartók and Stravinsky who combine a rigorous intellect with impulsive rhythms and jagged edges. Sometimes there is a touch of jazz, which was a great preoccupation of Koppel's in the 1930s. His compositions include seven symphonies, four piano concertos, one cello concerto, an opera based on Shakespeare's Macbeth, chamber music, piano music and songs.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Symphony no. 6 op. 63 "Sinfonia breve" (1957)
1

I Allegro, poco tranquillo

2:13 Play $1.40
2

II Allegro vivace

5:18 Play $2.10
3

III Scherzo fugato: Piu allegro

4:00 Play $1.40
4

IV Andante tranquillo

1:28 Play $1.40
5

V Tempo I (Allegro, poco tranquillo), Tempo II: Allegro vivace

2:30 Play $1.40
Symphony no. 7, op. 70 (1960-61)
6

I Andante

11:33 Play $2.80
7

II Scherzo

8:39 Play $2.10
8

III Allegro con brio

12:40 Play $2.80
Concerto for Orchestra, op. 101 (1977-78)
9

I Vivace

6:51 Play $2.10
10

II Allegro con brio

6:06 Play $2.10
11

III Adagio, sognando

6:16 Play $2.10
12

IV Allegro

6:37 Play $2.10
Total spilletid  74 minutes
Herman D. Koppel

Herman D. Koppel (1908-1998) var en af det 20. århundredes største danske musikpersonligheder. Myreflittig som komponist, pianist og pædagog, og stamfar til et musikdynasti, der er blevet en dansk pendant til slægten Bach i Tyskland. Navnet Koppel er i Danmark ensbetydende med musikerskab på højt niveau, gennem tre generationer og utallige stilarter.


Koppel-slægten slog rødder i Danmark i 1907, da Herman D. Koppels forældre, et jødisk ægtepar, flyttede fra den polske landsby Blaszki til København. Det var emmigrationens tid, hvor hver 10. dansker udvandrede, men hvor landet samtidig modtog nyt blod fra udlandet, bl.a. tusindvis af fattige østeuropæiske jøder.


Herman D. (D for David) Koppel var ældste søn, og familien anskaffede sig et klaver allerede før han var født, så den førstefødte kunne blive pianist. Herman begyndte at spille som fem-årig. Som 17-årig blev han optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, ved en optagelsesprøve, hvor nationalkomponisten Carl Nielsen sad i bedømmelsesudvalget. Fra 1929 kom Koppel tættere på Carl Nielsen, og spillede bl.a. alle Nielsens klaverværker for komponisten. Omvendt gennemså Nielsen en del af Koppels tidlige kompositioner, og for Koppel blev Carl Nielsen et ideal, både kunstnerisk og menneskeligt. Koppel blev den sidste større danske komponist, der tog sit udspring i en direkte kontakt med Carl Nielsen.


Koppel debuterede som pianist i 1930, og samme år fik han for første gang et af sine værker spillet offentligt. Bortset fra instrumentationslære forblev han autodidakt som komponist.


Efter Carl Nielsens død i 1931 blev Koppel i stigende grad optaget af udenlandsk modernisme - Stravinskij og Bartók især - og ikke mindst jazzmusik. Koppel blev en del af mellemkrigstidens kulturradikale miljø, der i Danmark talte komponister som Finn Høffding (1899-1998), Jørgen Bentzon (1897-1951) og Knudåge Riisager (1897-1974)
Koppel arbejdede i 1930'erne med så forskellige genrer som pædagogisk brugsmusik, revy og filmmusik, og tog på mange måder afstand fra traditionerne. Det gjaldt også de jødiske (han giftede sig til sine forældres forfærdelse med en kristen dansk kvinde). Han begyndte at ernære sig som akkompagnatør, bl.a. for den berømte tenor Aksel Schiøtz, med hvem han også indspillede mange plader.


Koppels livsbane blev drastisk afbrudt, da han med sin kone og to små børn i 1943 måtte flygte til det neutrale Sverige, fordi den tyske besættelsesmagt iværksatte jødeforfølgelser også i Danmark. Familien boede i Sverige til krigens slutning, men flugten kom til at sætte dybe spor i Koppels liv og musik.


Efter krigen tog Koppel fat på nye genrer. Han havde hidtil mest skrevet instrumentalmusik, men komponerede nu en hel del vokalværker. Særligt prægnante er dem til gammeltestamentlige tekster.


Hans position i dansk musikliv blev stærk i efterkrigsårene, både som klaverlærer ved Konservatoriet i København (han var professor fra 1955 til 1978), som en af landets førende instrumentalister og som ledende repræsentant for tidens nye danske musik, der domineredes af en moderat, neoklassisk modernisme. Den meget aktive periode efter krigen kulminerede i første halvdel af 1960'erne, hvor Koppel skrev nogle af sine største værker. Af dem har både oratoriet Moses (1964) og hans Requiem (1966) deres rod i krigsoplevelserne.


I 1960'erne markerede familien Koppel sig også stærkt med Hermans to sønner, Thomas og Anders, der fik sensationel succes i den eksperimenterende rockgruppe Savage Rose, datteren Therese, der blev pianist, og datteren Lone, der blev Det Kgl. Teaters stjernesopran.


Herman D. Koppels musik blev i 1970'erne mere fortættet, og også som koncertpianist fornyede han sig. Helt op til 1990'erne fortsatte han med at udvide sit repertoire med sjældent hørte værker, bl.a. Schönbergs Klaverkoncert. Hans sidste kompositioner er fra midten af 1990'erne, og som pianist gav han koncerter indtil to år før sin død.
I betragtning af hvor alment kendt Herman D. Koppel og hele hans familie har været i Danmark i over et halvt århundrede, har hans større kompositioner været temmelig fraværende i publikums bevidsthed. Kun hans 3. Klaverkoncert er blevet opført nogenlunde regelmæssigt og også blevet pladeindspillet. Et så markant værk som oratoriet Moses henlå i over 30 år, før det blev genopført få år før Koppels død.


En karakteristik af Koppel som komponist kan lyde sådan: Forankret i det musikantiske, friere hvad angår både form og tonalitet, og undvigende overfor dogmer som dodekafoni eller serialisme. Koppels musik har ofte et stærkt rytmisk præg, og nogen kan høre en farvning fra jødiske traditioner i hans værker.


Koppel som symfoniker er det kun få, der har et tydeligt indtryk af, for ingen af hans symfonier har været indspillet før, eller været regelmæssigt på programmerne i danske koncertsale. Denne cd, den første i en komplet serie med symfonierne, giver os endelig et klarere billede af en af det 20. århundredes kendteste danske musikere, Herman D. Koppel.

 

Koppels symfonier

Koppel skrev i alt syv symfonier, i årene fra 1930 til 1961. Den 1. Symfoni, skrevet i 1930, betragtede Koppel senere som en svendeprøve, og både den og 2. Symfoni fra 1943 nedlagde han senere opførelsesforbud mod. 3. Symfoni er fra krigens mørkeste tid, skrevet i eksil i Sverige, mens nr. 4 kom til i 1946, året efter befrielsen. Den 5. Symfoni har været hans mest spillede, det er et ganske alvorligt værk fra 1955.

 

Symfoni nr. 6, op. 63, "Sinfonia breve"
Den 6. Symfoni er slutdateret 11. februar 1957. Symfonien består af ét sammenhængende forløb, men er underinddelt i en introduktion og fire satser. Det er Koppels mest koncentrerede symfoni, og har den passende titel Sinfonia breve.
Koppel fortalte selv, at han skrev symfonien som en afspænding efter arbejdet med den 5. Symfoni, men måske drejer det sig simpelthen om, at den 5. Symfoni havde genfødt Koppel som symfoniker efter ti års pause. Den 6. Symfonis koncentrerede og livfulde karakter virker i hvert fald som et værk, der har haft en flyvende start.


Symfonien har en ganske original udformning. Koppel indleder med en Introduzione, hvor de kommende hovedmotiver spirer frem i en tyndt orkestrerets sats. Allerede disse blotlagte byggesten signalerer musikkens afstamning fra Bartók, Sjostakovitj og den sene Carl Nielsen. Det vigtigste motiv er det, der spilles umiddelbart fra begyndelsen, som dialog mellem 1. trompeten og 1. klarinetten. Motivet virker som motto eller ritornel gennem hele værket, og er for øvrigt en 12-tonerække, selv om Koppel ikke arbejder dodekafonisk i symfonien.


Et accelerando hvirvler 1. satsens Allegro vivace i gang. Orkesterklangen lyser, og det motiviske arbejde er myldrende som en hyperaktiv storby. Trombonens signal fra I

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Recorded at Symfonien, Aalborg on 30 August - 4 September 1999

Recording producer: Henrik Sleiborg
Sound engineer: Knud Esmarch
Editing engineers: Knud Esmarch, Peter Bo Nielsen and Henrik Sleiborg
Publishers: Edition SAMFUNDET (op. 70 and 101) and Edition Wilhelm Hansen A/S

Cover pricture: Wilhelm Freddie: "Kvindekomposition på blå bund" (1987)

This CD has been recorded in cooperation with Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224135

Stregkode: 730099983525

Udgivelsesdato: October 2000

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Moshe Atzmon and the Aalborg Symphony Orchestra sound perfectly at home in all three widely varied musical styles on this program (and really step up to the plate in the Concerto). Add to that powerfully vivid recorded sound and you have a commanding disc for collectors of 20th century music. 10/10 (Classics Today) [Read full review]

It is very strange that these works have not been widely performed, even in the composer's home country, and it is to be hoped that they will achieve more popularity from these recordings. Dacapo have provided very comprehensive notes, and the recording is of very high quality - very like a top of the line BBC sound. The playing, although the works were unfamiliar, seems to be first rate, and this issue certainly gives the composer the highest level of advocacy. Roll on Volume 2
(Classical Music on the Web) [Read full review]

With autoritative performances and first-class sound this release makes for a highly auspicious launching of one of the most significant undertakings in dacapo's ongoing documentation of Danish music. If aggressively virile and sophisticated music-making is to your taste, then this is one not to miss(Fanfare)

Good recorded sound, with plenty of detail and presence ... Recommended with considerable enthusiasm; I can hardly wait for Volume 2 (International Record Review)


A CC Music Store Solution