English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Hans Abrahamsen

Orkesterværker


Anne Marie Fjord Abildskov, klaver
BIT20 Ensemble
Thomas Dausgaard, dirigent
DR SymfoniOrkestret
Ilan Volkov, dirigent

Hans Abrahamsen, komponist

Om:
Hans Abrahamsens musik er karakteristisk ved sin grundlæggende mildhed, sit begrænsede omfang og sin delikate, næsten romantiske klang. Abrahamsen er kendt som en af de mest lavmælte og mindst produktive komponister i sin generation, samtidig med, at hans status som en helt central skikkelse i ny dansk musik er ubetvivlelig. Hans Abrahamsen fik sit internationale gennembrud som ganske ung komponist, da han blev beæret med en værkbestilling fra Berliner Filharmonikerne. Han skabte det storslåede orkesterstykke Nacht und Trompeten – og var herefter påfaldende fåmælt i over tyve år. Nu har Hans Abrahamsen for alvor brudt sin kunstneriske stilhed, og Dacapo Records præsenterer hermed premiereindspilningen af hans vigtigste orkesterværker med DR Radiosymfoniorkesteret og chefdirigent <Thomas Dausgaard. Med denne cd-udgivelse samler Dacapo trådene i Hans Abrahamsens koncentrerede produktion, og lader gennembrudsværket indramme af et tidligt og et helt nyt værk med samme format, nemlig ungdomsværket Stratifications og klaverkoncerten fra 2000, tilegnet og indspillet af Hans Abrahamsens hustru Anne Marie Abildskov akkompagneret af det norske BIT20 Ensemble. Cd\\\'en afrundes med fire mindre stykker for kammerorkester, hvori Hans Abrahamsen går i dialog med andre komponisters musik. “Bearbejdelser som denne er for mig en dialog, hvorigennem jeg finder mig selv i aspekter af en anden komponists musik” har Hans Abrahamsen forklaret. Her er det J.S. Bach, Arnold Schönberg, Poul Ruders og Per Nørgård, som filtreres gennem Abrahamsens musikalske bevidsthed, og BIT20 Ensemble under ledelse af Ilan Volkov som fortolker.

Køb CD

  $27.00
Download album (MP3)   $13.00
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Stratifications (1973/75)

8:51 Play $2.10
 
2

Nacht und Trompeten (1981)

10:21 Play $2.80
Concerto for Piano and Orchestra (1999-2000)
3

I. Allegro volante e nervoso

1:55 Play $1.40
4

II. Adagio innocente e semplice

7:17 Play $2.10
5

III. Tempo di grande gioia

2:15 Play $1.40
6

IV. Fluente ma tranquillo

3:54 Play $1.40
7

Hans Abrahamsen/J.S. Bach: Befiehl du deine Wege, BWV 272

7:03 Play $2.10
Hans Abrahamsen/Carl Nielsen: Three Piano Pieces Op. 59
Recomposed for 10 instruments (1990)
8

I. Impromptu

2:52 Play $1.40
9

II. Adagio

2:45 Play $1.40
10

III. Allegro non troppo

4:38 Play $1.40
 
11

Hans Abrahamsen/Per Nørgård: Breaking

5:13 Play $2.10
Version for chamber orchestra (1992)
Hans Abrahamsen/Arnold Schoenberg: Four Pieces, from Sechs kleine Klavierstücke op. 19
Version for chamber orchestra (1998)
12

I. Leicht zart

2:05 Play $1.40
13

II. Langsam

0:54 Play $1.40
14

III. Sehr langsame

0:59 Play $1.40
15

IV. Sehr langsam

1:27 Play $1.40
Total spilletid  62 minutes

Andre anbefalinger

Hans Abrahamsen
Hans Abrahamsen and Poul Ruders
Hans Abrahamsen

Struktur, udtryk og dialog

Som komponist tog Hans Abrahamsen udgangspunkt i, hvad der i dansk musikhistorieskrivning kaldes for den ny enkelhed. Denne antimodernistiske bevægelses krav var objektive, umiddelbart gennemskuelige musikalske strukturer og materialemæssig åbenhed, og de objektive strukturers dominans opleves allerede i den unge Hans Abrahamsens første orkesterstykke Skum fra 1970, skrevet da komponisten var bare 18 år gammel.

Den ny enkelhed præger hele Hans Abra-hamsens tidlige periode, der strækker sig til og med orkesterstykket Stratifications fra 1973/75. Første del af værket kan i sin struktur og idé sammenlignes med en serie korte filmklip af hver et minuts varighed. Hvert filmklip – der er fire i alt – er så at sige filmet et nyt sted, men hver gang med et stillestående kamera, der blot registrerer, hvad der rører sig foran linsen i det korte stykke tid, klippet varer, uden at kameraet bevæges, eller der sættes særligt fokus på en bestemt aktør eller begivenhed. Det lagdelte i musikken, som titlen hentyder til, gør sig med andre ord gældende både på det lodrette plan (filmklippene) og på det vandrette plan, idet komponisten har valgt at lade flere forskellige, selvstændige og for lytteren klart adskillelige musikalske lag – forskellige handlinger, så at sige – passere sin kameralinse på samme tid.

Værket begynder “ret cool”, har Hans Abrahamsen selv sagt. Som tilhører kigger man så at sige på, mens musikken spiller. Eller mens filmklippene kører. Man er placeret uden for fortællingen. I anden del tager musikkens intensitet derimod magten, og tilhøreren suges ind i et forløb. Første dels stramme struktur brydes, og musikken bevæger sig hen mod en højtliggende kulmination. Hans Abrahamsen har beskrevet udviklingen med lys som metafor: Musikken trykkes sammen til en laserstråle. Den forvandles så at sige til ren energi.

 

Efter de tidlige værkers klare, kølige konkretisme begyndte Hans Abrahamsen i sidste halvdel af 1970’erne at blive mere optaget af de poetiske kvaliteter, de konkretistiske strukturer kan lade dukke frem. Set i bakspejlet kan tilløbet til disse kvaliteter allerede opleves i Stratifications, men først i de efterfølgende værker stilles der skarpt på dem. Hans Abrahamsen forkastede ikke strukturerne, men han taler selv om, at han oplevede en ny form for lytten i forhold til materialet. På værklis-ten kan ændringen umiddelbart aflæses i en række nye, tysksprogede titler. Romantiske musikalske klichéer som fanfarer, hornkvinter og enkle melodier optræder nu som dele af et kendt materialeforråd, idet de fremstilles i nye belysninger. Således i orkesterværket Nacht und Trompeten, der er skrevet på bestilling fra Berliner Filharmonikerne og tilegnet den tyske komponist Hans Werner Henze, som dirigerede uropførelsen af værket i 1982.

I Nacht und Trompeten griber Hans Abrahamsen tilbage til materiale fra et af sine egne tidligere værker, nemlig kammermusikstykket Winternacht fra 1976-78. Men også de store spøgelser fra det 20. århundrede er på færde i musikkens tredelte forløb. Schönbergs romantisk funderede ekspressionisme sættes over for Stravinskijs neoklassik og mekanik, for nu at udtrykke det med en sådan lidt flot historisk armbevægelse. Lytteren oplever med andre ord en polystilistisk musik.

Første del af Nacht und Trompeten – første frase kalder komponisten den selv – udfolder sig som en langsom nattemusik med nostalgiske ekkoer af gammel musik. Man hører hornkald, trompetsignaler, rester af sicilianomusik i strygerne. Denne rubatoprægede musik er på en eller anden måde uden for tid og virkelighed. Den tilhører natten. Måske drømmene. Den irrationelle nattemusik afløses af en objektiv, minimalistisk musik: en slags mekanisk modfrase til nattemusikken. Denne del – eller denne frase – foregår i en mekanisk, rationel tid og kulminerer i triumferende trompetfanfarer. I denne minimalistiske musik dukker Stravinskijs træk op. Codaen eller slutfrasen i form af et adagioafsnit præges af Schönbergs (og frem for alt Gustav Mahlers!) senromantiske verden.

 

Hans Abrahamsens Klaverkoncert markerer et nyt afsnit i komponistens produktion. Den er skrevet 1999-2000 og tilegnet komponistens hustru, pianisten Anne Marie Abildskov, der ur-op-førte koncerten sammen med det norske BIT20 Ensemble ved Ultima-festivalen i Oslo i 2000.

Klaverkoncerten begynder med en flyvende nervøs, nærmest filigranagtig og udpræget lagdelt musik, der viser tilbage til Abrahamsens tidligere ‘romantiske’ værker. Men efter ganske kort tid – mindre end et minut – forstener eller måske snarere stivner denne musik, og herefter udvikler koncerten nye sider af Hans Abraham-sens univers. 2. sats begynder “uskyldigt og enkelt”, som det hedder i partituret, med en lang solo for pianisten, inden tredjesatsens blinkende festfyrværkeri af en scherzo trækker tæppet til side for en strømmende, nærmest befriet slutsats, der med en diskret ekkovirkning i solostemmen giver pianisten det sidste ord.

Klaversolisten er i det hele taget koncertens ubestridte hovedperson. Hun spiller omtrent hele tiden i de tre første satser. I 2. sats bliver musikken næsten operaagtigt, har komponisten forklaret. Det er, som om den er ved at falde helt ud over afgrunden i den voldsomme general-pause, som andensatsen, værkets nøglesats, bygger op til. Det er først i 4. sats, at solisten holder pause og lytter. Her giver hun med sin korte indledningsfigur impulsen til en roligt flydende passage i orkestret i en vuggesangsagtig musik. To gange truer orkestret idyllen med voldsommere udbrud, men begge gange dæmper solisten gemytterne med en enkel vuggesang.

Det er karakteristisk for Hans Abrahamsens musik, at man kan grave lag på lag af tidligere stykker frem under overfladen af et givent værk. Musikken arbejder så at sige videre med sig selv fra værk til værk. Man kan også sige, at musikken – og det vil jo til syvende og sidst sige komponisten – er i fortløbende dialog med sig selv. Det kan opleves i Nacht und Trompeten, og det gælder tilsvarende i klaverkoncerten. Men ud over referencer til tidligere Abrahamsen-værker rummer koncerten også flere udtalte eksempler på, hvordan Hans Abrahamsen via sine værker er i stadig dialog med andre komponister. Det giver sig ikke udtryk i bevidste citater. Snarere kan andre komponisters musik sætte fingeraftryk, som Hans Abrahamsen noterer sig og vedkender sig med kærlig henvisning til de tidligere mestre.

Det opleves for eksempel i klaverkoncertens centrale andensats, hvor trompeten i opbygningen hen imod den voldsomme generalpause gentager tonen cis, fanfare-agtigt og fortissimo, på en måde der dukker op i materialet, så lytteren mindes om Mahlers 5. Symfoni. Det er ikke noget, komponisten har kalkuleret. Snarere noget, han finder, og som giver mening på det pågældende sted. 3. sats rummer i hornstemmens allersidste takter en tilsvarende (og meget smuk) hommage til den ungarske

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i DR Radiohusets Koncertsal 17.-18. marts 2000 og i NRK AS Grieghallen og NRK Minde maj 2002

Producere: Claus Due og Arild Erikstad
Redigering: Chris Hazell og Preben Iwan
Teknik og redigering: Jørn Jacobsen
Teknik: Gunnar Herleif Nilsen og Haakon Gunby
Balanceredigering: Gunnar Herleif Nilsen
Assistent: Haakon Gunby
Mastering: Preben Iwan og Audun Strype (Strype Audio)
Endelig mastering: Preben Iwan

Grafisk design: www.elevator-design.dk
Coverfoto: Per Morten Abrahamsen

Dacapo Records ønsker at takke KODAs kollektive båndsmidler for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen

Denne cd er produceret i samarbejde med Danmarks Radio

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226010

Stregkode: 636943601020

Udgivelsesdato: November 2004

Periode: Sent 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Politiken
6/6 Stars
”Få danske komponister fortjener mere end Hans Abrahamsen en orkester-cd, men hans lige så sparsomme som udsøgte produktion gør det svært at fylde den ud. Det er her smukt løst ved at supplere med de raffineret personlige bearbejdelser af andres musik”
Læs mere >>
As fine an introduction to this composer’s personal sound world as might be desired. Excellent performances caught in fine recording.
(MusicWeb International)

A rounded portrait of this leading Danish composer
(* * * The Sunday Times)

The Bergen-based BIT20 Ensemble and Ilan Volkov give superb performances, so too the Danish Radio Symphony; and there’s no doubt as to the superb recording quality.
(The Classical Source)

Et forunderligt mikrokosmos (Klassisk Musik)

En længe savnet plade (Berlingske Tidende)

excellent recording...Abrahamsen´s music is a special discovery
(What´s on in London)


A CC Music Store Solution