English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

H.C. Lumbye

Orkesterværker Vol. 11


David Riddell, dirigent
Tivolis Symfoniorkester

H.C. Lumbye, komponist

Om:

----

Udgået fra lager. CD'en kan købes på Naxosdirect.dk

Download album (MP3)   $9.75
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Napoli, Act III: Final Galop

4:37 Play $1.40
2

Eugénie Waltz

6:09 Play $2.10
3

Polka militaire

2:40 Play $1.40
4

Mjølner Galop

2:41 Play $1.40
5

Hilsen til Stockholm (Greeting to Stockholm), Polka

2:44 Play $1.40
6

Holger Danske, Polka-Mazurka

3:33 Play $1.40
7

Maritana, Spanish Gypsy Dance

5:52 Play $2.10
8

Alléenberg Damp Carousellbane Galop (The Alleenberg Steam Carousel Galop)

2:18 Play $1.40
9

L'étudiant de Paris (The Paris Student), "Waltz with Pistol Shot"

8:57 Play $2.10
10

Den unge moders drøm (The Dream of the Young Mother)

9:44 Play $2.10
11

Ekko fra Danmark (Echo from Denmark), Pas seul

2:54 Play $1.40
12

Finale Galop fra Divertissement til operaen Trubaduren

2:32 Play $1.40
13

Julefestgave (Christmas Gift): Anna Waltz

3:47 Play $1.40
14

Børneballet (Children's Ballet): II. Hopsa Galop

1:58 Play $1.40
Total spilletid  0 minutes

HANS CHRISTIAN LUMBYE

H ans Christian Lumbye (1810-1874), den i dag internationalt mest kendte og populære
danske dansekomponist i 1800-tallet, fødtes i København den 2. maj 1810. Han flyttede allerede som barn til den danske provins, idet hans far, der var militær embedsmand, blev udstationeret først i Jylland og sidenhen i Odense, fødebyen for Hans Christians senere så verdenskendte navnebroder, eventyrdigteren H.C. Andersen.
I Odense fik Lumbye sin første egentlige musikundervisning og opnåede som 14-årig at blive trompeter i det lokale regimentsorkester. Året efter fik han svendebrev som udlært trompeter, og som ¬19-årig vendte han tilbage til sin fødeby København, hvor han i 1829 fik stilling som trompeter i den kongelige hestegarde. Ved siden af dette arbejde var Lumbye i 1830'erne en flittig musiker i Københavns Stadsmusikantorkester, og fra disse år stammer hans tidligste, bevarede dansekompositioner.
I 1840 samlede han sit eget orkester. Inspirationen til dette skridt fik han efter at have overværet en række koncerter i København af et musikselskab fra Steiermark i Østrig, hvor Johann Strauss d.æ.'s og Joseph Lanners nye dansemelodier for første gang lød i Skan¬dinavien.
Med sin egen første Concert à la Strauss på det fashionable Raus Hotel i København (det senere Hôtel d'Angleterre) den 4. februar 1840 indledte Lumbye for alvor sit livslange virke som Danmarks og Skandinaviens ubestridt førende dansekomponist. Da den nu verdenskendte forlystelseshave Tivoli tre år senere åbnede sine porte i København, fik Lumbye som leder af koncertsalens orkester det endelige og faste holdepunkt for sin lange og frugtbare karriere som komponist og dirigent. For dette orkester komponerede han gennem de næste 30 år omtrent 700 danse, først og fremmest polkaer, valse og galopper - den sidstnævnte genre blev nærmest synonym med hans navn. Men også med sine talrige orkesterfantasier og over 25 balletdivertissementer viste Lumbye sig som en sand mester.
Hans orkestreringer har i de bedste af hans værker en særegen lyrisk, næsten kysk, københavnsk tone, der adskiller sig fra wienerkomponisternes mere varmblodige orkesterklang. Lumbye lader ofte violinerne ledsage af klare fløjteklange, hvor for eksempel Johann Strauss d.y. gerne lader strygernes melodistemmer følges af instrumenter med fyldigere klang som obo og klarinet. Lumbye skaber desuden en lysere og lettere orkesterklang end wienerkomponisterne gennem sin brug af klokkespil, triangel og messingblæsere.
En lang række udenlandske turnéer til Hamborg, Berlin, Wien, Paris, Skt. Petersborg og Stockholm bragte Lumbye international anerkendelse og berømmelse. Han opgav dog aldrig sin plads i forlystelseshaven, hvor hans joviale skikkelse forblev en populær ingrediens i det københavnske musik- og forlystelsesliv til hans død den 20. marts 1874.
H.C. Lumbyes betydning i 1800-tallet for dannelsen af en bred og folkelig musikkultur i Nordeuropa kan næppe overvurderes. Hans væsentligste betydning ligger dog måske i den kendsgerning, at hans talrige dansemelodier helt frem til vore dage har bevaret en ejendommelig friskhed og kunstnerisk integritet.

The Hans Christian Lumbye Edition repræsenterer en milepæl i indspilningen af det 19. århundredes populærmusik ved for første gang at præsentere de komplette orkester¬værker af denne ‘nordiske Strauss'. Af H.C. Lumbyes enorme produktion findes kun en brøkdel indtil nu indspillet. Den foreliggende indspilnings¬serie bygger på omhyggelige studier og indsamlinger af nodemateriale i flere end fem europæiske landes nationalbiblioteker og musik¬arkiver. Alle indspilninger i serien er fuldstændige og, så vidt det overhovedet har været muligt, i tæt overensstemmelse med denne geniale dansekomponists fine og livfulde instrumentationskunst.


1. Finalegalop, fra balletten Napoli (1842)
Næst efter Champagne Galop fra 1845 hører Lumbyes Finalegalop fra 3. akt af August Bournonvilles ballet Napoli til hans populæreste og kendteste værker i denne genre. Den blev uropført på Det Kgl. Teater den 29. marts 1842 og repræsenterer den bedste musikalske afslutning, man kan tænke sig på denne fyrige balletscene. Ved opførelsen af balletten, hvor hele ensemblet deltager i finalegaloppen, affyres der kort før slutningen to dobbelte geværskud som en særlig scenisk effekt, ligesom Lumbye også i slutningen af galoppen indlægger et melodicitat fra den neapolitanske folkesang Ti voglio bene assai. Denne sang har i balletten nærmest karakter af et musikalsk-koreografisk ledemotiv, idet den benyttes gentagne gange som udtryk for de to hovedpersoner Gennaros og Teresinas usvækkede kærlighed til hinanden.

2. Eugénie Vals (1854)
Denne valsesuite blev oprindelig komponeret som en hyldest til den franske kejserinde Eugénie, der i 1853 havde ægtet Napoleon den 3. Hun var af spansk-skotsk adel og havde inden sit ægteskab levet et mondænt liv i Frankrig og England, hvor hun bl.a. havde optrådt som spansk danserinde. Hun var smuk, elskede pragt og mode og kastede glans over kejserdømmet. I sin musikalske hyldest betoner Lumbye hendes spanske afstamning ved efter en kort indledning at bringe en fyrig bolero-sats, som efterfølges af syv små sammenhængende valse afvekslende i dur- og moltoneart. Suiten ender med en finale, der bringer reminiscenser af 1. og 2. vals og slutter med et rallentando-afsnit for solo-cello efterfulgt af en ildfuld slutning for hele orkestret.
Musikkens meget balletmæssige præg blev hurtigt udnyttet af Lumbyes nære ven Bournonville, som til en aftenunderholdning på Hofteatret i København den 19. juni 1854 skabte et spansk divertissement for ballerinaen Juliette Price med titlen La Ventana (vinduet). Det skildrer en spansk señorita, der kommer dansende ind i sit kammer opfyldt af tanken om den unge mand, hun netop har set på Alamedaen. Hun opdager sit billede i spejlet og danser nu en spejldans (med søsteren Sophie Price som sit spejlbillede). Denne spejldans blev en af Bournonvilles berømteste koreografier. I La Ventana slutter scenen med, at danserinden griber sine kastagnetter og danser til en serenade, som hendes unge tilbeder spiller på guitar uden for vinduet. Til sidst kaster hun en hårsløjfe til ham som belønning for serenaden, inden hun smutter bort fra vinduet. Til Bournonvilles ballet-divertissement blev selve valsen forkortet, mens divertissementet fik tilføjet en kort mimisk ind¬led¬nings¬scene udført til valsens indledning og 1. sats, hvortil der yderligere blev tilføjet et Præ¬lu¬dium ad Libitum og en Andantino-sats i 6/8 takt. I 1856 blev ballet-divertissementet yder¬li¬gere udvidet med en udendørsscene, som bestod af en række nye spanske danse komponeret og arrangeret af Vilhelm Christian Holm.

3. Polka militaire, Balletmusik (1842)
Denne dans blev koreograferet af Bournonville til åbningsforestillingen på det nyrestaurerede Hofteater i København den 1. november 1842 og hører til blandt Lumbyes mest populære balletmusik. Den bøhmiske polka havde i 1840 nået Paris og blev fra dette år tidens mest populære modedans, som talr

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.554861

Stregkode: 636943486122

Udgivelsesdato: January 2005

Periode: Romantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder


A CC Music Store Solution