English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Friedrich Kuhlau

Klaverkvartetter 1 & 2


Copenhagen Piano Quartet

Friedrich Kuhlau, komponist

Om:

Friedrich Kuhlau (1786-1832) var dansk musiks mest kosmopolitiske personlighed i begyndelsen af 1800-tallet, og som en kreativ, fremsynet og uhyre produktiv komponist lå hans pen sjældent stille. De to klaverkvartetter indspillet på denne CD af den debuterende Copenhagen Piano Quartet er hovedværker fra komponistens mest kunstnerisk frugtbare årti, og vidner desuden om Kuhlaus egne brillante evner som pianist.

 

 

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Piano Quartet No. 1 in C minor, Op. 32 (1820-21)
1

I. Allegro

16:29 Play $3.50
2

II. Adagio

8:35 Play $2.10
3

III. Finale: Allegro

8:49 Play $2.10
Piano Quartet No. 2 in A major, Op. 50 (1831-32)
4

I. Allegro

18:46 Play $3.50
5

II. Adagio ma non troppo

8:01 Play $2.10
6

III. Scherzo: Presto

5:51 Play $2.10
7

IV. Finale: Allegro di molto

6:11 Play $2.10
Total spilletid  73 minutes

Friedrich Kuhlau  af Jens Cornelius

Kuhlau var dansk musiks mest kosmopolitiske personlighed i begyndelsen af 1800-tallet. Han havde et stort udenlandsk netværk, og som stærk Beethoven-beundrer kæmpede han for nye toner i det danske musikliv.

Også menneskeligt stak Kuhlau ud i mængden. Ikke kun fordi han var en tysker, der aldrig lærte at tale dansk og kun havde ét øje. Han var en urolig sjæl, der ikke passede naturligt ind i den lille, homogene københavnske elite, som hans publikum og velyndere tilhørte. I stedet foretrak han at bo uden for hovedstaden.

Læser man gennem datidens floromvundne omskrivninger tegner der sig billedet af en varm og levende, men også utilpasset mand med hang til jovialt selskab, tobak og vin – nok faktisk et regulært alkoholmisbrug. Ligesom forbilledet Beethoven blev Kuhlau aldrig gift, eller som det forblommet blev sagt i en mindetale efter hans død: “Han savnede mange af de Forhold og Motiver som ere Mennesket de kæreste og meest opmuntrende. Musiken var hans troeste, fast hans eneste Ledsagerinde giennem Livets Skiær”.

Kuhlau blev født 1786 i den nordtyske by Uelzen. Som dreng mistede han højre øje ved en ulykke, men det forhindrede ham ikke i at stræbe efter en fremtid som musiker. Allerede i teenage­årene var han aktiv som pianist og fik trykt sine første kompositioner.

I 1806 kom Kuhlau til Hamborg, hvor han studerede hos den strenge kantor Schwencke, men samme år blev byen besat af Napoleons tropper. Da byens unge mænd i 1810 begyndte at blive tvangsudskrevet til den franske hær, forlod Kuhlau farezonen og rejste til København. Året efter debuterede han som pianist ved en koncert på Det Kgl. Teater og blev taget vel imod som en spændende budbringer fra kontinentet.

Dansk musikliv havde i generationer været afhængigt af indvandrere og gæster sydfra. I 1813 fik også Kuhlau dansk indfødsret og hæderstitel af kongelig kammermusikus med pligt til at skrive officielle kantater og hvert andet år en opera. Blandt dem var skelsættende værker i dansk musik, operaerne Røverborgen, Lulu og især musikken til nationalskuespillet Elverhøj, som gennem årene er blevet opført over 1.000 gange på Det Kongelige Teater. Elverhøj-musikken bygger på danske og svenske folkeviser og blev den tydeligste markering af et nyt national­romantisk ideal i dansk kultur.

Kuhlau var kort sagt en af hovedpersonerne i det, eftertiden har døbt den danske guldalder, nemlig første halvdel af 1800-tallet, hvor kunsten og videnskaben udviklede sig voldsomt, stik modsat det stagnerende enevælde og landets generelle forarmelse.

I udlandet er Kuhlau derimod gået over i historien som fløjtekomponist. “Fløjtens Beethoven” er den ret nedladende etiket, han er blevet påhæftet. Fordi han aldrig fik en fast lønnet stilling der svarede til hans format, måtte han udnytte, at han ubesværet kunne skrive store mængder kvalitetsmusik for fløjte, tidens modeinstrument. Selv var Kuhlau ikke fløjtenist – det rygte gik allerede i hans egen levetid, men som han sagde: “Ich spiele nur wenig dies Instrument, aber ich kenne es genau”.

Både fløjtemusikken og de nationalromantiske ikonværker har skygget for Kuhlaus øvrige produktion. Han var en meget produktiv komponist, der udover sine sceniske værker også skrev klavermusik, violinsonater og en mesterlig strygekvartet, der efter planen skulle have været den første af seks. Og så er der de tre klaverkvartetter, hvoraf de første to er indspillet her.

© Jens Cornelius, 2015

 

Klaverkvartetter 1 & 2  af Toke Lund Christiansen

“Han skriver sig snart hæder og ære fra”. Så bombastisk beskrev den samtidige komponist­kollega C.E.F. Weyse Kuhlaus produktivitet, og sandt er det, at Kuhlaus pen sjældent lå stille. Men Weyse kunne have ret i, at Kuhlaus kreativitet bevægede sig på flere niveauer af intensitet. Han skrev en letflydende strøm af klaverværker, hvoraf mange er rettet direkte mod samtidens amatørpianister, og næsten lige så mange værker (ca. 60 i alt) havde fløjtenister over hele Europa som aftagere. Kuhlau lå konstant i korrespondance med tidens førende nodeforlag. De bestilte, og han leverede. Kuhlau ville helst koncentrere sig om større kammermusikværker, men forlagene pressede ham til at levere den nemmest omsættelige musik. “Han kan smøre 6 fløjteduetter ned på 6 dage” (“Kuhlau schmiert 6 Flötenduette in 6 Tagen hin…”). Så nedsættende kunne det siges, og det endda som en direkte henvendelse til Beethoven, da Kuhlau blev introduceret for mesteren i Baden udenfor Wien. Beethoven var næsten døv, og bemærkningen har overlevet i Beethovens samtalehæfte for den pågældende sensommerdag i 1825. Men Beethoven tog vel imod Kuhlau, og det udviklede sig til et kortvarigt, men intenst venskab. Utvivlsomt det største øjeblik i Kuhlaus liv, for Beethoven var sammen med Haydn og Mozart hans største forbillede; dét hvad enten han skrev for to fløjter eller for et af klassikkens og romantikkens mest udfordrende ensembler: Klaverkvartetten.

Kuhlaus klaverpartier er i alle hans tre klaverkvartetter krævende og virtuose og vidner om, at Kuhlau selv var en yderst kompetent klaverspiller, der i sine helt unge år ofte præsenterede sig som klaversolist. I København debuterede han i et Beethoven-værk, kvintetten for klaver og fire blæsere i Es-dur, opus 16.

I 1820 havde Kuhlau lagt sin plan: han ville i løbet af vinteren komponere tre klaverkvartetter, og han tilbød dem i december til forlægger Härtel i Leipzig. I første omgang fik han imidlertid kun komponeret den første i c-mol. Han sendte den til Härtel i begyndelsen af marts 1821, og få dage senere påbegyndte han en udlandsrejse, der varede det meste af et år, og som indbefattede besøg i Wien, München, Leipzig og Hamborg. Den anden klaverkvartet, i A-dur, opus 50, er muligvis komponeret under rejsen, men måske mere sandsynligt efter hjemkomsten. Kvartetten er komponeret året efter Schuberts A-dur kvintet, D 667, Forellen, men det må anses som meget tvivlsomt, at Kuhlau har mødt Schubert eller hørt hans musik i Wien. Kuhlaus A-dur kvartet udkom ikke, som oprindelig planlagt, hos Härtel, men i 1823 hos Simrock i Bonn – et forlag, som Kuhlau senere anklagede for at lyve omkring afregninger og specifikt for A-dur kvartettens vedkommende. Forlaget hævdede at have tabt på udgivelsen, mens Kuhlau tilbageviste påstanden med den begrundelse, at kvartetten blev solgt fra nodehandlere overalt i Europa. “Alene hos node­handler Lose” (i København): “Hvor mange eksemplarer er ikke gået gennem hans hænder?”

Klaverkvartet nr. 2 i A-dur op. 50 er blevet til i en af de mest produktive perioder i Kuhlaus liv. Den er omgivet af andre store værker som de tre kvintetter for fløjte og fire strygere, op. 51, og Kuhlaus mesterværk indenfor operagenren, Lulu. Kvartetten er tilegnet Kuhlaus elev og ven, Anton Keyper (1796-1861), en dygtig ‘musikamatør’, som tilmed undertiden hjalp sin lærermester med enklere arrangementsopgaver.

Kvartetten indleder med en 1. sats, der fremtræder generøs såvel ved sin længde som med sin originalitet og veloplagthed. Hovedtemaet præsenteres først i klaveret og siden af strygerne, sidetemaet har en nærmest Schubertsk sødme, når det bevæger sig på skift rundt blandt strygerne for siden at blive overtaget af klaveret. I lighed med Beethovens Kreutzer-sonate i A-dur (1803), følger hos Kuhlau en F-dursats, en Adagio, udformet som en arie med bl.a. et pizzicato-akkompagnement, der efterfølges af en Scherzo, Presto. Det er første gang, Kuhlau udvider sonateformen til at omfatte fire satser. Scherzoen i a-mol er spændstig i rytmen i en konstant vekslen mellem 3/4 og omtydning (hemioler) til 2/4. Mon ikke Schumann har kendt til denne Scherzo og genbrugt idéen i sin Es-dur klaverkvintet (1842)? Trio-delen hos Kuhlau er en Ländler i F-dur. Scherzo-gentagelsen fører med et accelerando frem til en slags springdans. Finalen, allegro molto, er finurlig og humoristisk i sin tematik. Kuhlau viser her sit kontrapunktiske mesterskab og det forfinede harmoniske øre, som man skal til de største komponister i samtiden for at genfinde.

A-dur kvartetten blev opført talrige gange allerede i Kuhlaus levetid, og mon ikke det er dette værk, der står på nodestativerne på Wilhelm Marstrands berømte oliemaleri “En musikaften hos vinhandler Waagepetersen”? Maleriet blev til to år efter Kuhlaus død, men hvor komponisten hædres ved, at hans portræt hænger på væggen bag Weyse siddende ved klaveret i selskab med de tre strygere.

Klaverkvartet nr. 1 i c-mol op. 32 er tilegnet komponisten Andreas Romberg (1767-1821). Kuhlau og Romberg har givetvis kendt hinanden fra de unge år i Hamburg, hvor Romberg fra 1793 spillede violin i Hamburger-operaens orkester, og frem til 1815 var en central figur i byens musikliv. Udtrykket ‘forbilleder’ får i sammenhæng med klaverkvartetten i c-mol en særlig betydning. Kuhlau brugte ofte og helt bevidst værker, han satte højt, som model for sine kompositioner. Indhold og udvikling i musikken stod han selv for, men formskemaet og ofte tilmed visse melodiske vendinger blev lånt fra ikke mindst Mozart og Beethoven og brugt som afsæt for kompositionen.

Indledningen til 1. sats, Allegro, låner sin tematik fra Beethovens 3. klaverkoncert, som også står i c-mol. Klaveret er så solistisk anlagt, med perlende sekstendelsfigurer, at det tenderer til at være en klaverkoncert. Satsen er bredt ud og har samme længde som de følgende to satser tilsammen. Anden sats, Adagio, i As-dur, er indadvendt og sangbar. Særlig bemærkelsesværdigt er midterdelens as-mol afsnit, hvor klaverets punkterede temavariation og et cello-pizzicato akkom­pag­nerer en melankolsk duet mellem violin og bratsch. Den energiske 3. sats, med et uroligt, søgende hovedtema, bevæger sig snart frem til først ét fugeret afsnit, og siden en regulær fuga. Fuga- og kanon-teknik var discipliner hvori Kuhlau var en sand mester. Over hele Europa kendte man Kuhlaus kanoniske kunststykker, og Beethoven kaldte ham spøgefuldt for “der grosse Kanonier”. Satsen kulminerer i et medrivende C-dur koda-afsnit.

© Toke Lund Christiansen, 2015

Ny video: Copenhagen Piano Quartet spiller Kuhlau
09 February 2015
Se præsentationsvideoen for Copenhagen Piano Quartet's debut-CD med klaverkvartetter af Friedrich KuhlauPrisvindende kvartet klar til debutkoncert med CD-release
04 February 2015
Når Copenhagen Piano Quartet debuterer fra konservatoriet 11. februar præsenterer vi ensemblets første CD-udgivelse

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Indspillet på Det Kongelige Dansk Musikkonservatorium, koncertsalen, 4.-5 og 7.-8. december
2013 (Nr. 1) og 5.-7. og 9. juni 2014 (No. 2)
Producere: Tim Frederiksen and Mette Due
Mix og redigering: Mette Due
SACD mastering: Preben Iwan

Artwork: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Copenhagen Piano Quartet vil gerne takke vores lærer og mentor Tim Frederiksen for hans store engagement i forbindelse med denne indspilning, tonemester Mette Due for sublim lydkvalitet og Det Kongelige Danske Musikkonservatorium for lån af den dejlige koncertsal. Tak!

 

Dene CD er indspillet i samarbejde Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Label: Dacapo

Format: SACD

Katalognummer: 6.220596

Stregkode: 747313159666

Udgivelsesdato: February 2015

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Promotion-video

Anmeldelser

Nordis
4/5 Stars
"Kuhlau neu entdecken"
Læs mere >>
American Record Guide
"...if you must have immaculate string tone or prefer a less aggressive piano, this beautiful, well-balanced SACD might be just what you’re looking for."
Læs mere >>
Gramophone
"Let’s have the Third Quartet and some more Kuhlau from these fine young Danish musicians"
Læs mere >>
Magasinet Klassisk
4/6 Stars
"På cd'en viser CPQ et omhyggeligt arbejde, stor koncentration, modenhed, sikker intonation og flot klang individuelt og sammen."
Læs mere >>
MusicWeb International
"What we have here are two pieces of very high quality music with melody and energy. The recordings are spacious and detailed with the piano placed behind the strings and with the ambience of the acoustically excellent, and rather beautiful, DKDM Concert Hall subtly present."
Læs mere >>
Classical CD Review
"These are full-scale works that display the composer's skill in writing for the piano."
Læs mere >>
Kristeligt Dagblad
5/6 Stars
"Det unge ensemble Copenhagen Piano Quartet spiller med stor omhu og sikker stilfornemmelse."
Læs mere >>
Politiken
4/6 Hjerter
"Det nye danske ensemble gør guldaldermusikken mange tjenester. Pianisten trækker et stort læs uden at virke for hårdt spændt for. Strygerne strutter af positiv energi og opmærksomhed i indspilninger. [...] Det er god musik, og Copenhagen Piano Quartet får den til at leve med en fin friskhed."
Læs mere >>


A CC Music Store Solution