English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Wagner, Bizet, Verdi, Puccini, Borodin, Nielsen

Famous Opera Choruses


Det Kongelige Operakor
Michael Schønwandt, dirigent
Sjællands Symfoniorkester

Om:

The Choir of the Royal Danish Opera has several times been called "the world's best opera choir". The title has not had a huge effect on the fame of the choir, either in terms of concerts or CD releases. Hitherto it has by and large only been possible to experience the opera choir if one bought a ticket to a production on the Old Stage of the Royal Theatre in Copenhagen or the new opera house on Holmen.

However, the Royal Opera Choir Society decided to change this after a highly successful collaboration with the Copenhagen Philharmonic. At a joint concert they performed Brahms' Requiem and agreed to meet again soon for a programme of famous opera choruses.

 

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
RICHARD WAGNER (1813-1883)
1

The Mastersingers of Nuremburg: Prelude and Chorale

12:38 Play $2.80
RICHARD WAGNER
2

Tannhäuser: Entry of the Guests

6:24 Play $2.10
RICHARD WAGNER
3

Lohengrin: Prelude to act three and Bridal Chorus

8:36 Play $2.10
GEORGES BIZET (1836-1875)
4

Carmen: Prelude to act four

2:20 Play $1.40
GEORGES BIZET
5

Carmen: Cigarette Chorus

4:04 Play $1.40
ALEXANDER BORODIN (1833-1887)
6

Prince Igor: Polovtsian Dances

12:07 Play $2.80
GIUSEPPE VERDI (1813-1901)
7

Nabucco: The Prisoners' Chorus

4:19 Play $1.40
GIACOMO PUCCINI (1858-1924)
8

Turandot: Gira la cote

2:39 Play $1.40
GIUSEPPE VERDI
9

The Troubadour: The Gypsy Chorus

2:55 Play $1.40
GIUSEPPE VERDI
10

Aida: The Triumphal March

8:08 Play $2.10
CARL NIELSEN (1865-1831)
11

Masquerade: Kehraus

1:45 Play $1.40
Total spilletid  11 minutes

Verdens bedste Operakor
Det Kongelige Operakor er adskillige gange blevet blåstemplet som “Verdens bedste operakor”. Titlen har ikke haft de store konsekvenser for korets udbredelse, hverken når det gælder koncerter eller cd-udgivelser. Hidtil har det stort set kun været muligt at opleve operakoret, hvis man købte billet til en forestilling på Det Kongelige Teaters Gamle Scene eller i det nye operahus på Holmen.
Det besluttede Foreningen Det Kongelige Operakor sig imidlertid for at lave om på efter et meget vellykket samarbejde med Sjællands Symfoniorkester. Ved en fælles koncert opførte de Brahms’ Requiem og blev enige om at mødes snart igen om et program med berømte operakor.

Mødet resulterede i en koncert i Tivoli samt denne SACD.

Berømte operakor
Af Claus Johansen

Mestersangerne: Forspil og koral
Fra sine unge dage som syngemester havde Wagner skaffet sig erfaringer, der kom ham til nytte, da han komponerede sine store musikdramatiske værker. Korsangere over hele verden kan takke ham for nogle af repertoirets mest tilfredsstillende opgaver. I de tidlige operaer kan vi møde korsangere som soldater, lystige søfolk, søde brudepiger og spindende kvinder. Det er kor som lokalkolorit. Men i Mestersangerne fra 1868 er koret blevet en hovedrolle-indehaver, for historien drejer sig om den enkelte, geniet, der kommer til at stå næsten alene over for mængdens mangel på forståelse.
I operaens allerførste billede, der springer direkte ud af det formidable forspil, er vi i Katharinakirken en eftermiddag ved midsommertid i 1500-tallets Nürnberg. Den unge Walther venter på, at eftermiddagsgudstjenesten skal slutte, så han kan komme til at tale med Eva Pogner, som sidder med sin amme i en af kirkestolene. Og mens han venter, synger koret koralen.

Tannhäuser: Gæsternes indtog
En storslået korscene i traditionen fra den store opera i Paris – men i øvrigt er det ikke så realistisk, at de gæster overhovedet skulle være i stand til at synge. Enhver, som har prøvet at bestige de skrånende jordveje og utallige trappe-trin, som fører til Wartburg, ved, at den vandring kan tage pusten fra enhver. Wagner prøvede selv klatreturen ved flere lejligheder og blev direkte inspireret af det forfaldne slot, de bølgende skove og ikke mindst det højdedrag, han udødeliggjorde som Venusbjerget. Han byggede sin opera op over middelalderlige legender og digte, og det er nok den første opera, hvor han helt frit udfolder og dyrker sin egenart. Premieren fandt sted i Dresden i 1845. Kærlighedens sanger Tannhäuser har skjult sig i Venus’ erotiske rige, men vender tilbage til virkeligheden og det højtliggende slot i Wartburg. Han længes efter sin store jordiske kærlighed Elisabeth, som har isoleret sig, siden han forsvandt. Nu skal han møde hende som deltager i en sangerdyst med temaet Kærlighedens væsen. I Markgrevens store sal mødes de feststemte gæster.

Lohengrin: Forspil til 3. akt og brudekor
I 1849 blev Wagner nødt til at flygte på grund af sine sympatier for visse revolutionære kredse. På efterlysningsplakaten kan man bl.a. læse: “Særlige kendetegn: Han er hurtig i bevægelse og tale. Han bærer en frakke af grønt klæde, sorte bukser, almindelig filthat og støvler.” Den beskrivelse var ikke god nok, så han slap væk og gik derfor glip af premieren i Weimar 1850, som Franz Liszt dirigerede (i øvrigt med en ikke videre entusiastisk H.C. -Andersen som tilhører). Wagner selv hørte ikke sin opera før 11 år senere. Han havde udarbejdet teksten på grundlag af stof fra middelalderens tyske heltedigtning og materiale fra Nibelung-fortællingerne om den ædle svaneridder, der må skjule sin identitet for alle, også for sin elskede.
Lohengrin indeholdt de første toner af Wagner, man kunne høre i København. Mellem 1858 og 1866 blev uddrag af operaen, heriblandt bryllupsmusikken, opført flere gange i Musikforeningen, hvor den moderne musik vakte forfærdelse hos det danske publikum. Men siden 1870 har operaen været en del af Det Kongelige Teaters repertoire.
Orkestrets introduktion til 3. akt beskriver den pragtfulde bryllupsfest: Elsa af Brabant er blevet viet til den mystiske gralsridder Lohengrin. Så går tæppet op, Elsa bliver fulgt ind i brudekammeret af kvinderne, og Lohengrin skrider ind fulgt af mændene. Sammen hylder de kærligheden og troskaben i det udødelige brudekor.

Carmen: Forspil til 4. akt og cigaretkor
Bare det at kalde noget et “cigaretkor” var en provokation, men der var meget andet at klage over i den opera. “Der er jo ingen melodier,” skrev en parisisk avis begavet efter premieren på Carmen i Paris 1875. Førsteopførelsen endte som en fiasko, og var vel en af årsagerne til, at komponisten Bizet døde tre måneder senere. Kort tid efter fik -Carmen sit gennembrud i Wien, siden har den været verdens måske mest populære opera, og i hvert fald en af de mest kendte. En hypermusikalsk blanding af skæbne-drama, vild lidenskab, dampende erotik og benhård realisme tilsat spansk lokal-kolorit med dans, fest og tyrefægtning. Operaen indeholder ikke andet end pragtroller: En uskyldig pige fra landet, frække officerer fra garnisonen, vilde sigøjnere, skumle smuglere, fabrikspiger, levemænd, en flot toreador og en til vanvid forelsket fattig ung officer. I centrum af det hele den frihedselskende Carmen, fabriksarbejderske, elskerinde, smugler, danserinde og først og fremmest sigøjner. Det lyder som en drøm for enhver instruktør. Men dengang i 1875 var det næsten for meget af det gode. Librettisten Halévy erindrede mange år senere de kaotiske prøver op til premieren: “De fleste af sangerne var forvirrede og truede med at nedlægge arbejdet. Efter to måneders prøver insisterede de på, at korscenerne i 1. akt med cigaretpigernes entré og arrestationen af Carmen var umulige at spille på en scene. Her skulle de ikke alene synge, men samtidig både komme og gå, bevæge sig rundt – kort sagt illudere normale borgere i en by. Dette havde ingen før gjort på Opéra-Comique. Korets medlemmer var vant til at synge stående ubevægelige i rækker med armene ned langs siderne, øjnene fast rettede på dirigenten – og tankerne andetsteds!”

Fyrst Igor: Polovetserdanse
Borodin havde dårligt tid. Han var ikke bare komponist, men også professor i medicin, kejserlig statsråd og mere til. Han arbejdede næsten 20 år på en kæmpeopera om den russiske fyrst Igors kampe mod de mongolske nomader. Det er en mærkelig opera, som nærmest ebber ud uden en rigtig slutning, men det af den, som er bevaret, indeholder original og medrivende musik. En del af det, Borodin ikke nåede at gøre færdigt, blev tilføjet af kollegerne Glasunov og Rimskij-Korsakov, og takket være dem fik operaen premiere i Skt. Petersborg i 1890 tre år efter komponistens død. Borodin hørte til den nye russiske skole, som ville g&osl

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Recorded in Tivoli Concert Hall 27. 29. and 30 September and 1 October 2004
Producer: Lars Christensen
Editing and mastering: Henrik Sleiborg and Lars Christensen

Cover design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

The release has been financially supportet by Dansk Kor Forbunds rettighedsmidler (Copy-Dan/Gramex)

 

This SACD has been recorded in cooperation with The Danish National Broadcas.

Label: Dacapo

Format: SACD

Katalognummer: 6.220512

Stregkode: 747313151264

Udgivelsesdato: November 2005

Perioder: Romantik, Senromantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder


A CC Music Store Solution