English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Den Danske Revy 1945-50, Vol. 3


Om:
Hvor 2. Verdenskrig havde betydet streng teatercensur og en bred vifte af forbud, både på scenen og i dagliglivet, bragte befrielsen det danske folk en euforisk glæde over alt det, som nu var tilladt. Den femte maj 1945 blev et vidunderligt vendepunkt, og fra de danske revyscener strømmede spontant en række unikke vidnesbyrd om den løsslupne stemning, som var i Danmark i årene efter den tyske besættelse.

På de fire cd'er, som afrunder den store danske revyserie, er glade minder om befrielsen som Aftenen til den femte maj med Ole Monty og Visen om Montgomery med Osvald Helmuth - men også mere alvorlige viser som konfronterer dem, som under krigen havde gået tyskernes ærinde; bl.a. Glem det nu ikke med Ludvig Brandstrup og Tysk genfortælling med Gerda og Ulrik Neumann.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Kom og kik på min lille mekanik

5:27 Play $2.10
2

Betragtninger

5:57 Play $2.10
3

Thyra Danebod

2:38 Play $1.40
4

En af de mindste

2:59 Play $1.40
5

Jacobsen

6:47 Play $2.10
6

Tag fri fra det hele

3:23 Play $1.40
7

Et rigtigt møgstykke

3:09 Play $1.40
8

Bliv hvor du er, og gem dig godt

3:01 Play $1.40
9

De bedste år

2:53 Play $1.40
10

Der er så mange søde pi'er om sommeren

3:02 Play $1.40
11

Redaktørens vise

2:16 Play $1.40
12

Harpenistinden

3:23 Play $1.40
13

Det er en af de gutter, der pynter på byen

2:49 Play $1.40
14

Ti cm fra gulvet

2:33 Play $1.40
15

Du skal lege med de ting

2:55 Play $1.40
16

Det er måden

5:31 Play $2.10
17

Barnetro

2:53 Play $1.40
18

Jeg ved ikke hvodd'n

3:25 Play $1.40
19

Troldtøj

3:14 Play $1.40
20

Én, men sikken en

3:08 Play $1.40
21

Ud vil jeg ud

3:20 Play $1.40
Total spilletid  75 minutes

1. Kom og kik på min lille mekanik
(M: Amdi Riis / T: Poul Sørensen; opt. 1948)
Osvald Helmuth

Fra Dagmar Revyen 1948, Dagmar Teatret. Denne vise blev ved prøverne anset for at være revyens bedste og derfor lagt sidst i forestillingen. Alligevel syntes anmelderne bedst om de to andre. Berlingske Tidendes Carsten Nielsen endda så godt, at han gav O.H. følgende skudsmål: "Han et kebenhavnerhumørers ypperste forkynder og en uforlignelig kunstner. Når han modellerer sin tekst med akrobatisk vejrtrækning og sit fuldblodsansigts virtuose mimik, næsen som pointerende midtpunkt mellem brynene og hagerippen, kommer hvert ord til sin ret."

 

2. Betragtninger
(M: Amdi Riis / T: Arvid Müller; opt. 1948)
Osvald Helmuth

Fra Dagmar Revyen 1948, Dagmar Teatret. Selvom forestillingens indhold og tempo fik Berlingske Tidendes anmeld er Carsten Nielsen til at reflektere over premierepublikummers trofaste og nøjsomme taknemmelighed og stille spørgsmål om, hvorfra denne velvillighed stammede, var der dog et lyspunkt i al elendigheden. Om O.H. skrev han: "Hans format kom penserer alle forestillingens mangler, næsten også de, der hjemsøger hans egne viser." Om foredraget af denne, den eneste han fandt i orden, gjorde han følgende iagttagelse: "Sin første vise. med vers om kongebesøgene og om Soyas forbudte replikker, satte han i mål alene ved foredragets eminente kvaliteter."

 

3. Thyra Danebod
(M: Aage Stentoft / T: Epe og Poeten; opt. 1948)
Erika Voigt

Fra Dagmar Revyen 1948, Dagmar Teatret. "I rustning og hjelm, bevæbnet med en glammende tribunesang, udløste hun premierens heftigste bifald," var alt hvad Berlingske Tidendes Carsten Nielsen havde tilovers for dette nummer. Til gengæld oplevede Politikens Harald Engberg "Erika Voigt som en apoteose af alt, hvad der har saft og kraft og besærkergang i dansk folkerevy, to hundrede pund i harnisk, lige sprunget ud af Jellinghøjen, Gorm den Gamles gæve Thyra! Hvem byggede Danevirke Gorm eller Thyra? Se på Erika, det gjorde sgu hun. Hvem væltede det stilige Dagmarteater med hele styrken fra Hedenold? Erika. Dagmarrevyen er i år en Erikarevy"

 

4. En af de mindste
(M: Aage Stentoft / T:Børge Müller; opt. 1948)
Erika Voigt

Fra Dagmar Revyen 1948, Dagmar Teatret. "Tivoli åbnede i regnvejr, men i Dagmar skinnede solen så snart Erika Voigt satte i med sin første vise og imødekom vor nationale last. Trangen til at reducere, med refrænet "Det er en af de mindste man har". Kontakten var tændt. Humøret lyste på os rundt og varmt", skrev Harald Engberg i Politiken.

 

5. Jacobsen
(M: Aage Stentoft / T: Arvid Müller; opt. 1948)
Erika Voigt

Fra Dagmar Revyen 1948, Dagmar Teatret. Politikens anmelder Carsten Nielsen havde ikke mange gode ord tilovers for denne revy. hvis indhold og tempo han sammenlignede med forstadsscenernes. Blandt traurighederne og almindelighederne var også denne vise, som han betegnede som "den klassiske vise om skovturen med en enlig herre, sunget af en ældre frøken med gjaldrende barm og underfundigt slingrende håndt aske."  Ganske vist er temaet klassisk, men visen her blev det også.

 

6. Tag fri fra det hele
(M: Amdi Riis / T: Børge Müller; opt. 1948)
Sigrid Horne Rasmussen

Fra Dagmar Revyen 1948, Dagmar Teatret. I sin premiereanmeldelse beklager Berlingske Tidendes fåmælte Carsten Nielsen sig over teksternes lave niveau med de hårdtprøvede monologer med hårdtprøvede brandere og "den poetiske vise om at tage fri fra det hele, sunget med bare knæ på bøgegrøn baggrund."

 

7. Et rigtigt møgstykke
(M: Amdi Riis / T: Børge Müller; opt. 1948)
Sigrid Horne Rasmussen

Fra Dagmar Revyen 1948, Dagmar Teatret. Ekstrabladets N.P. Skovgaard udnævnte revyen til en publikumssucces og mente iøvrigt at: "Sigrid Horne Rasmussen med sandpapirstemmen udfoldede al sin charme og alt sit temperament i visen "Et rigtigt rnøgsrykke" (a propos Bodil Kjer-interviewet om "Der var engang"). Også det blev en succes."

 

8. Bliv hvor du er, og gem dig godt
(M: Hans Schreiber / T:Knud Pheiffer; opt. 1948)
Caja Heimann

Fra Fiffer Revyen 1948 "Stadig på Strøget", Nygade Teatret. Berlingske Aftenblads anmelder Henry Hellsen, der fornøjede sig ved premieren, havde oven i købet "lært nogle unge, begavede mennesker at kende", som han udtrykte det. "Verden laver de næppe om", konstaterede han dog og fortsatte: "men de forsøger i hvert fald på det. Knud Pheiffers format passer til Nygade Teatret og Strøgets snæverhed udenfor. Man repeterer sommerens melodi "Bliv hvor du er"." Det bør tilføjes, at Hans Schreiber ikke alene står for melodien, men også for et udsøgt musikalsk arrangement og en fornem instrumentation. Caja Heimann startede sin karriere i 1940 hos Arne Weel i Riddersalen, hvor hun var muse i forestillingen "Dyveke". Hun blev senere uddannet på Odense Teater, kom derefter til Aalborg, men vendte i 1948 tilbage til København, hvor hun deltog i denne revy. Har siden optrådt i mangfoldige sammenhænge på københavnske scener.

 

9. De bedste år
(M: Hans Schreiber / T: Knud Pheiffer: opt. 1948)
Lise Thomsen

Fra Fiffer Revyen 1948, "Stadig på Strøget", Nygade Teatret. Om denne vise skrev Henry Hellsen i Berlingske Aftenavis: "En meget graciøs leg med svære rim, ikke nem at holde sammen på, men foredraget med varme og overraskende autoritet. Melodien (selvfølgelig af Schreiber) nynner sig behageligt ind i øret, men den er ikke af de populære." En anden og åbenbart utålmodig anmelder, Ekstrabladets H.P. Skovgaard kunne fortælle, at denne vise var revyens attende nummer, der handlede om krig og fred. men at Lise Thomsens foredrag slet ikke var så værst, selvom visen var for lang. Det har datidens tidsbegrænsede indspilningsmuligheder rådet bod på. Kun et enkelt vers er det blevet til. Til gengæld kan man nyde Hans Schreihers raffinerede instrumentation af den iørefaldende melodi, der trods anmelderens mening blev særdeles populær.

 

10. Der er så mange søde pi'er om sommeren
(M: Hans Schreiber / T: Knud Pheiffer; opt. 1948)
Louis Miehe Renard

 Fra Fiffer Revyen 1948. "Stadig på Strøget", Nygade Teatret. Berlinske Aftenblads anmelder Henry Hellsen omtaler i anledning af denne vise en "sympatisk ung mand, ny på strøget", der har et fikst nummer som voksmannequin i en herreekviperingsbutik. Han bliver påklædt til de forskellige årstider og synger her om sommersæsonen, en årstid, hvis fortræffeligheder han ikke har svært ved at overbevise os om.

 

11. Redaktørens vise
(M: Leonard / T: Poul Henningsen; opt. 1948)
Buster Larsen

 

Fra Sol og sommerrevyen "Kom frit frem", Hotel Strandslot, Sandvig 1948. Denne forestilling blev en snes år senere genskabt i TV udgave og også her spillede B.L. redaktør Kovending eller Halwind med denne presse-etiske programerklæring: "Folk ska ha hva folk ka li." TV produktionen nødvendiggjorde visse ændringer i scenegangen, som PH måtte bøje sig for. På et punkt stod han dog fast: "I ka klippe og stryge hva faen I vil, bare I ikke stryger pointerne". Det er de heller ikke blevet her.

 

12. Harpenistinden
(M: Hugo Gyldmark / T: Peer Guldbrandsen; opt. 1948)
Liva Weel

Fra Nørrebro Revyen "Tre revyer i én", Nørrebros Teater 1948. Berlingske Tidendes anmelder Svend Kragh-Jacobsen sad med livet i hænderne og frygtede en katastrofe det meste af første akt. Så han følte, at "Der gik længe, inden Liva skaffede forestillingen fast grund under fødderne. Først nær førsteaktens finale svandt mørket, og dér sad hun. "Jeg er en harpe", sagde hun og greb så i strengene . Vandstøvler var hun i, stor valk og dertil lyserødt taft, sløret af hjemmefalmede kniplinger, jabot højt på barmen og sort tafitrøje - selv ikke Holger Blom, som til senere numre havde trukket hende i dronningepragt og elegant Summer-look, overgik i fantasi Livas harpefremtoning. Visen hun her sang, var beskeden, men sjov, og den gav Liva lejlighed til både at tumle tekst og sine egne fingre. Livas fingerspil er altid noget for sig - og noget af betydning, men aldrig har hun strittet så livsaligt med lille- og pegefinger, aldrig dæmpet og hidset strengene med så overdådigt humør som her. Huset rystede af jubel og bifald."

 

13. Det er en af de gutter, der pynter på byen
(M: Hugo Gyldmark / T: Svend Buemann; opt. 1948)
Liva Weel

Fra Nørrebro Revyen "Tre i én", Nørrebros Teater 1948. Sidst i revyen lå denne vise, som Liva, ifølge Berlingske Tidendes Svend Kragh-Jacobsen, "smuttede med glimt i øjet, så folk var ellevilde, og det til trods for, at visen kan blive meget bedre - flere og nye vers udbedes. Liva var livredder for revyen, og direktionen bør forgylde hende, selv om der skal meget guld til - og så skal hendes premiereform holdes."

 

14. Ti cm fra gulvet
(M: Amdi Riis / T: Epe og Poeten; opt. 1948)
Marguerite Viby og Clara Østø

Fra Sommerrevyen 1948. "Frederiksberg Revyen", Frederiksberg Teater. Visens usædvanlige titel skyldes fremkomsten af en ny damemode, der under betegnelsen "New Look" fordrede ankellange kjoler og nederdele. Blandt visens andre emneområder anvendes måleenheden også på Danmarks undergrund, som amerikansk olieindustri gerne vil have koncession på. "Synges med strålende påfund om genopbygningen og Danmarks bortforpagtede undergrund", skrev Berlingske Tidendes Carsten Nielsen.

 

15. Du skal lege med de ting
(M: Amdi Riis / T: Epe og Poeten; opt. 1948)
Marguerite Viby

Fra Sommer Revyen 1948, "Frederiksberg Revyen", Frederiksberg Teater. Ifølge Politikens anmelder Carsten Nielsen giver M.V. denne vise et aldeles henrivende foredrag: "funklende skælmeri, med blidt afvæbnende betoning af et skarpt vers om Kjeld Abell".

 

16. Det er måden
(M: Kai Gullmar / T:Arvid Müller; opt. 1948)
Clara Østø

Fra Sommerrevyen 1948. "Frederiksberg Revyen", Frederiksberg Teater. Selvom denne revys stjerne var Marguerite Viby, blev det C.Ø., der lancerede forestillingens altovervældende succes. Ikke alene på grund af forfatterens virtuose leg med sproget, men måden, ikke mindst, hun foredrog visen på. Et godt eksempel på, at en revyvises refræn er blevet optaget i dagligsproget som en almindelig talemåde. Ifølge Politikens Carsten Nielsen henrev C.Ø. salen til næsten panik med denne vise, "og da den skulle synges dacapo. kunne hun ikke få en tone indført for tøjlesløs jubel."

 

17. Barnetro
(M: Gunnar Dahl / T: Børge Müller; opt. 1948)
Bodil Steen

Fra Stig Lommer Revyen 1948, Horel Marienlyst, Helsingør. Et af de mest populære numre i radioens "Giro 413" var den naive og sentimentale, næsten salmeagtige sang, der på denne melodi blev foredraget renfærdigt og med megen inderlighed af svenske Lapp-Lisa. Denne indspilnings popularitet var så stor, at det var lige ved at blive for meget af det gode. Det blev det i al fald for denne vises forfatter.

 

18. Jeg ved ikke hvodd'n
(M: Amdi Riis / T: Børge Müller: opt. 1948)
Bodil Steen

Fra Stig Lommer Revyen 1948, Hotel Marienlyst, Helsingør. Berlingske Tidendes anmelder skrev bl.a.: "Bodil Steen var sat voldsomt i spidsen; hun havde i fjor en stor, fortjent og festlig succes, vi ventede nu på fortsættelsen, men den kom ikke," selvom hun efter anmelderens mening "barokkede flinkt" i denne vise. Han mente i øvrigt, at hendes talent kun havde pikanteri - ikke varme, og rådede hende til at lære af Lily Broberg, om det var muligt.

 

19. Troldtøj
(M: Amdi Riis / T: Arvid Müller; opt. 1948)
Lily Broberg

 

Fra Helsingør Revyen 1948, "Voila tout", Helsingør Sommerteater. Som Politikens anmelder skrev "Den Gyldenblonde" bl.a.: "Jeg erkender min afmagt ved bedømmelsen af en Helsingør Revy, der omfatter samtlige genrer af teater-, skrædder -, maler- og tåspidskunst og i sommer tillige alle kunstarte r på Det Kgl. Teater, repræsenteret ved den af Hr. Brøndsted udlånte primadonna Lily Broberg. Hun er et flot stykke pigebarn, med fremskudte profiler, hvoraf ansigtets er om end mindre markant, så af en kæk og næsvis ynde. Det er for så vidt ligegyldigt, hvad hun synger. Hun vil altid være friskere end visen."

 

20. Én, men sikken en
(M: Hans Jørgen Jensen / T: Anker Hansen; opt. 1948)
Lily Broberg

Fra Helsingør Revyen 1948, "Voila tout", Helsingør Sommerteater. Og sikken en gæv pige fra Arhus, der i denne forestilling fik status som revyprimadonna. L.B. havde ellers været længe undervejs. Alene i Helsingør Revyerne havde hun deltaget siden 1942 og var nu, som antydet af dagbladet Politikens anmelder, "Den Gyldenblonde", midt i en uddannelse som elev på Det Kgl. Teater, hvor hun efterfølgende kom til at spille seriøse klassiske roller. Som bekendt kom hun siden til at beherske alle skuespil- og underholdningsgenrer og blev en af sin tids mest folkekære scenekunstnere. Men her er vi altså kun ved begyndelsen.

 

21. Ud vil jeg ud
(M: Inger Christrup / T: Erik Leth; opt. 1948)
Erika Voigt

Fra ABC Revyen 1949 , ABC Teatret. Forestillingen havde undertitlen: "Det var - og det er på Frederiksberg. Gammelt og nyt i 30 afdelinger." "De ti kan undværes", mente Berlingske Tidendes Svend Kragh-Jacobsen, der dog ikke ville undvære Svend Asmussen og hans musikere, der fik et bifald, der var ved at vælte huset, for ikke at tale om: "Erika Voigt, der kunne have væltet det selv, da hun skred frem som koncertsangerinde og gav udtryk for sin "udlængsel". Det er revyens store nummer, sunget med stemme, mimik og humør, som for øjeblikket kun hun kan det i Danmark. Det nummer er hele aftenen værd."

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: DCCD 9822

Stregkode: 730099982221

Udgivelsesdato: November 2004

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder


A CC Music Store Solution