English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Den Danske Revy 1940-1945 Vol. 3


Om:
1940erne var et årti, som blev skåret skarpt over på midten af de jublende majdage i 1945. Dette afspejles i Dacapos nye revy-udgivelse, som omfatter fem cd'er med musik fra nogle af danmarkshistoriens mest dramatiske år, nemlig 1940-45.

Under den tyske besættelse af Danmark førte besættelsesmagtens ekstreme følsomhed overfor satire til, at der vogtedes over hvert talt og sunget ord fra danske revyscener. Mange revyforfattere konsulterede derfor teatercensor I.C. Normann, som med sin dybe indsigt i revyens væsen var i stand til at imødegå presset fra de tyske myndigheder. I samarbejde med Normann lykkedes det nu revyforfatterne at give de satiriske tekster en uangribelig formulering, og dermed gøre den danske revy til en væsentlig faktor i modstandskampen.

På de fem cd'er fra Dacapo finder vi en række fine eksempler på, hvordan underfundighed og tvetydighed blev dansk revys stærkeste våben.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

At det må stamme fra et sted

5:11 Play $2.10
2

Det er ganske pænt

3:26 Play $1.40
3

Han kan vente sig

3:19 Play $1.40
4

Venlig hilsen

2:57 Play $1.40
5

Så slår to hjerter sødt i samme takt

3:36 Play $1.40
6

Det er en af de ting jeg har lært

2:33 Play $1.40
7

Ih, hvor bli’r jeg Olsen

3:26 Play $1.40
8

Jubilæumstale

2:32 Play $1.40
9

Samtale på en bænk

6:08 Play $2.10
10

Lattergas

3:27 Play $1.40
11

Dagens Radiosamtale

3:23 Play $1.40
12

Mit lille private højskolehjem

3:25 Play $1.40
13

Kammerat med solen

3:18 Play $1.40
14

Rundt i æteren

3:29 Play $1.40
15

Romantik før og nu samt Spøgelsesjagten

6:39 Play $2.10
16

Sagt’n den

3:19 Play $1.40
17

Snehvide

5:24 Play $2.10
18

Hr. Ejegod

5:42 Play $2.10
19

75 kr. om ugen

2:52 Play $1.40
20

Tante Agathe

3:20 Play $1.40
Total spilletid  77 minutes

1. At det må stamme fra et sted
M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen og Børge Müller; opt. 1942)
Osvald Helmuth

Fra Dagmar Revyen 1942, Dagmar Teatret. Denne vise er i sin klassiske form bygget op omkring et dagligdags udtryk, der sat i musik bliver til et iørefaldende refræn. De enkelte vers, der omfatter vidt forskellige emneområder, konkluderer alle i den samme betragtning, der alligevel på opfindsom vis kan have overraskende pointer. "Det skal siges til Helmuths uvisnelige hæder, at han her lod som om, der aldrig før er skrevet revyviser om Lulu Ziegler, kloakvandet i Øresund, Niels Bukh, Poul Reumert, kaffesurrogaterne, Henning Schram og stuepigens tvillinger, men serverede det hele, vers for vers, med strålende, næsten undrende, friskhed. Jubelen var berettiget. Helmuth er nok en gang i topklassen." Mente Ekstrabladets blk.

 

2. Det er ganske pænt
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen og Børge Müller; opt. 1942)
Osvald Helmuth

Fra Dagmar Revyen 1942, Dagmar Teatret. Til denne revy havde PH skrevet to viser til O.H., og det blev de sidste viser af PH, han sang. Han syntes ikke, han kunne stå inde for de politiserende og holdningsprægede viser og foretrak derefter at dyrke sine egne portrætstudier, selvom kritikerne roste ham og bl.a. mente, at nu var han endelig kommet op af kælderen henne om hjørnet. Om denne vise specielt skrev PH: "Måske har han her været længst ude i retning af noget med mening, sammenhæng og satire. Han sang den som arbejdsløs."

 

3. Han kan vente sig
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen og Børge Müller; opt. 1942)
Osvald Helmuth

Fra Dagmar Revyen 1942, Dagmar Teatret. Et vers i denne vise afstedkom megen vrede hos den tyskvenlige revyforfatter C.V. Meincke, der endnu ikke anede, hvad der ventede ham. I stedet for at tage til genmæle i sin egen revy, der skulle have premiere kort tid efter, valgte han at gå til myndighederne og fik verset forbudt. Visen i øvrigt handler om de medborgere, der uden egentlig politisk observans drager fordel af landets usædvanlige situation.

 

4. Venlig hilsen
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen; opt. 1942)
Liva Weel

Fra Dagmar Revyen 1942, Dagmar Teatret. En forestilling, der også gav anledning til at fejre Livas 25 års jubilæum. I åbningsvisen her koketterer hun ganske vist med at afvise enhver jubilæumshyldest, men hun slipper ikke. Heller ikke for strålende anmeldelser. I dagbladet Børsen skrev Mogens Brandt: "Liva, Liva, Liva! Kultiveret og elegant Dagmar Revy med Liva Weel som det strålende midtpunkt. Liva - ! Superlativerne er for længst brugt op, og så er sandheden dog den, at hun i aftes var smukkere, vittigere, mere indtagende og morsommere, end hun nogensinde har været før. Hun var helt i topform, fik kolossal modtagelse og bifald ved hver eneste entre." Livas veloplagthed skyldtes ikke mindst samarbejdet med Børge Roger Henrichsen og hans fremragende musikere, som hun satte stor pris på. Ensemblets unikke klang genkendes let på de øvrige optagelser fra 1941 og 42.

 

5. Så slår to hjerter sødt i samme takt
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen; opt. 1942)
Liva Weel

Fra Dagmar Revyen 1942, Dagmar Teatret. "Jubiløsen fru Liva stod der ung og skøn at skue og med hele sit gnistrende talent " skrev Aftenbladets anmelder under mærket -n. Hvad han måske ikke vidste var, at danske nazister hindrede det i at komme til fuld udfoldelse. Kort før premieren blev en af hendes væsentligste viser forbudt på foranledning af de ømskindede, der tog sig satiren meget nær. PH havde følgende kommentar: "Den nationale revy, som havde fejret store triumfer som våben i besættelsestiden, var slut." De mange forbud var årsagen. Visen her, hvis elskværdige refræn også gav udtryk for kritiske betragtninger, opnåede da også danske nazisters bevågenhed på grund af et vers, der indeholdt udfald mod et par af partiets tunge drenge, Vilfred Pedersen og Fritz Clausen, der var blevet uenige, og om hvem det bl.a. hed: "De kender begge kun de samme tricks, og skældsord køber de i samme biks" samt "de sparker begge til hvad vi ka' li'".Verset sluttede med en opfordring til at "låne dem lidt grænseløs foragt". Deres fælles henvendelse om forbud vandt ikke gehør hos de tyske myndigheder, der åbenbart ikke følte sig trådt for nær, og verset blev sunget i revyen. Desværre ikke på indspilningen, der til gengæld indeholder et vers om brødrene Houlbergs skandaløse og sundhedsfarlige pølsefabrikation.

 

6. Det er en af de ting jeg har lært
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen og Børge Müller; opt. 1942)

Liva Weel

Fra Dagmar Revyen 1942, Dagmar Teatret. I denne stilfærdige jubilæumsvise synger en modnet og afdæmpet Liva om livserfaring. "Et lille bevægende tilbageblik over hendes egne rige år i det gode humørs tjeneste", skrev dagbladet National Tidende under mærket N. Sch. I det sidste vers får PH dog listet et fælles budskab ind, selvom det måtte modificeres. Oprindelig lød de sidste linier: "Mod det bedste vi har, skydes daglig til måls - slå dig hell´re til blods end til tåls". I samråd med en bekymret censor rettede han det til "Det er nu, hvor der kræves et sindelag her - at man mærker hvad holdning er værd."

 

7. Ih, hvor bli'r jeg Olsen
(M: Kai Normann Andersen / T: Poul Henningsen og Børge Müller; opt. 1942)
Liva Weel

Fra Dagmar Revyen 1942, Dagmar Teatret. Til akkompagnement af fyrige rytmer understreger 25-års jubilaren, der oprindelig hed Olivia Olsen, at hun stadig har sit ungdommelige temperament i behold.

 

8. Jubilæumstale
(T: Ludvig Brandstrup; opt. 31. Maj 1942)
Ludvig Brandstrup

Liva Weels 25 års jubilæum formede sig som en overdådig festaften, skønt laurbærkransene på grund af tidernes ugunst måtte erstattes af bøgeløv, og festgaverne mest kom til at bestå af rationeringsmærker gældende til sukker, smør eller brød. Blandt de mange talere var Arne Weel, der takkede hende for de 24 af de 25 år, han havde kendt hende, Poul Henningsen, der takkede for "at han fik lov at skrive ord til - og på vores allesammens vegne - fordi hun lyser netop nu i det afskyelige gotiske mørke, der ruger over os." Og så Ludvig Brandstrup, hvis kærlige og vedkommende ord er blevet bevaret for eftertiden, takket være denne privatoptagelse.

 

9. Samtale på en bænk
(T: Axel Thingsted, Anker Hansen, Gunnar Lemvigh og Epe; opt. 1942)
Erika Voigt og Gunnar Lemvigh

Fra Helsingør Revyen 1942, Helsingør Sommerteater. "Som den mandlige hovedkraft optrådte Gunnar Lemvigh både med egne viser og sketch og duetter med Erika Voigt, og hans form klæder hendes drastiske humor", skrev Finn fra Politiken.

 

10. Lattergas
(T: Anker Hansen; opt. 1942)
Gunnar Lemvigh og Erika Voigt

Fra Helsingør Revyen 1942, Helsingør Sommerteater. Den populære, men misvisende betegnelse på et meget anvendt bedøvelsesmiddel, bliver her helt bogstaveligt.

 

11. Dagens Radiosamtale
(T: Anker Hansen og Gunnar Lemvigh; opt. 1942)
Gunnar Lemvigh og Aage Staubo

Fra Helsingør Revyen 1942, Helsingør Sommerteater. Nyt (?) fra sportens verden. En stereotyp opfattelse af en stereotyp sportsudøver.

 

12. Mit lille private højskolehjem
(M: Villy Kjerulf / T: C.V. Meincke; opt. 1942)
Gunnar Lemvigh

Helsingør Revyen 1942, Helsingør Sommerteater. Ifølge Politikens udsendte Finn blev dette "en aktuel vise, der bidende satiriserede over visse missionshoteller" sunget "med fremragende kunst."

 

13. Kammerat med solen
(M: Amdi Riis / T: Mogens Dam; opt. 1942)
Sigrid Horne-Rasmussen

Fra Hornbæk Revyen 1942, Hornbæk Badehotel. "Der var fut og fart over Sigrid Horne- Rasmussen, som havde storartede viser og navnlig en, der var et forsvar for tidens "bedærvede" ungdom, der på spindesiden nok skal vise sig at være som Paludan-Müllers berømte ideal "fromme stærke kvinder". Melodien som Amdi Riis var mester for, har chance for at blive sommerens musikalske "løbeild". "Kammerat med solen" hedder den." Ekstrabladets C.F. tog ikke fejl.

 

14. Rundt i æteren

(M: & T: Gerda og Ulrik Neumann, opt. 1942)
Gerda og Ulrik Neumann

Fra Hornbæk Revyen 1942, Hornbæk Badehotel. Med sædvanlig musikalitet giver parret her en prøve på, hvad datidens radiolytning kunne indebære. Modtagerne var udstyret med en lysende skala, der med navns nævnelse viste alverdens radiostationer. Ved et drej på skalaknappen var der så mulighed for en sædvanligvis usikker udvælgelse. Besættelsesmagten holdt uønskede programmer ude ved hjælp af støjsendere, andre kunne være præget af atmosfæriske forstyrrelser, så en søgen på skalaen udløste altid en kakofoni af brudstykker, indtil man fik stillet ind på en pålidelig sender. I dette virtuost imiterede lydbillede indfletter søskendeparret også underfundigheder der, tiden taget i betragtning, var særdeles velkomne.

 

15. Romantik før og nu samt Spøgelsesjagten
(M: Bjarne Hoyer / T: Knud Pheiffer; opt. 1942)
Tove Steines, Bjarne Hoyer, Knud Pheiffer, m.fl.

Fra "Kabaret vi unge" 1942. Under denne titel startede serien som et enkelt radioprogram i 1938, produceret af Knud Pheiffer og Bjarne Hoyer, der herigennem fik præsenteret deres iørefaldende slagere. De nye, unge talenter var, foruden producenterne, Tove Steines, Richard Hendler og musikerne Poul Olsen, Jørn Grauengaard og Asger Møller Garp. Programmet blev en stor succes og efterfulgtes af flere udsendelser, hvor nye talenter kom til, bl.a. Ole Monty og Inge Aasted. Den landsdækkende radioformidling medførte desuden en omfattende turnévirksomhed.

 

16. Sagt'n den
(M: Ukendt oprindelse / T: Poul Henningsen; opt. 1942)
Sigfred Johansen

Fra Lulu Ziegler Kabaret 1942. På melodien til "Min søn vil du i verden frem, så buk" hævdes det her, at det danske sprog, der har så mild en klang, kun har begrænsede muligheder, når det gælder kommandoer formet i et enkelt ord. Selv om eksemplerne på umulige bøjningsformer er mange, kan det dog her, med en undtagelse der bekræfter reglen, lade sig gøre at sige "så bøj".

 

17. Snehvide
(T: Richardo, opt. 1943)
Ole Monty

Fra Vedbæk Revyen 1943. Vedbæk Hotel. "Ole Monty gjorde navnlig fortjent lykke med et morsomt skrevet snehvide-eventyr i moderne stil, givet som Holger Gabrielsen parodi", skrev Sven i Frederiksborg Amts Avis, og i Søllerød Tidende kunne man læse: "Virkelig vittig var en Gabrielsen-Snehvide parodi med relationer til den sorte børs og alt, hvad "sort" er indenfor denne branche".

 

18. Hr. Ejegod
(M: Aage Stentoft / T: Epe; opt. 1943)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. Til en smægtende tangomelodi erkender en ikke alene eje- men også tossegod L.B., at der kan være ulemper forbundet med at bevare sin uskyldsrene barnetro.

 

19. 75 kr. om ugen
(M: Aage Stentoft / T: Ludvig Brandstrup og Poul Sørensen; opt. 1943)
Ludvig Brandstrup

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. Visens emne, der sjældent blev dyrket af L.B., giver udtryk for et socialt engagement, der i hvert fald i dag er svært foreneligt med det almindelige billede af den akademisk skolede, smokingklædte og monokelprydede satiriker. Han står dog heller ikke alene med indignationen, denne vise har også en medforfatter.

 

20. Tante Agathe
(M: Aage Stentoft / T: Mogens Dam; opt. 1943)
Erika Voigt

Fra Apollo Revyen 1943, Apollo Teatret. Om denne figur hentet fra en populær tegneserie og levendegjort af E.V. skrev Berlingske Tidendes Svend Kragh-Jacobsen: "Tante Agathe er et forbløffende nummer. Melodien så den ligefrem tærsker sig ind i øret, og figuren så kendt fra Peter Plys-pennen - og alligevel, hver gang Erika Voigt trutter i basunen, må man overgive sig på nåde og unåde for denne barokke komiske urkraft, der stråler af hende."

 

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: DCCD 9817

Stregkode: 730099981729

Udgivelsesdato: September 2000

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder


A CC Music Store Solution