English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Den Danske Revy 1910-1920 Vol. 1


Om:
Mens revyerne havde været under skarp cencur i perioden 1900-1908 under justitsminister Alberi, kom opblomstringen i det næste tiår på bl.a. Scala, Nørrebros Teater og i Tivoli, hvortil kom revyforestillinger i hver større by kunne. Blandt årtiets hovedfigurer kan nævnes Carl Alstrup, Carl Fischer og Olga Svendsen. Nærværende cd-serie tegner et detaljeret, historisk billede i både lyd og ord af denne nationale egenart.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Augusta, Au-Au-Augusta, vise om den uheldige Augusta

3:02 Play $1.40
2

Knold og Tot

2:10 Play $1.40
3

Et par dejlige ben

2:16 Play $1.40
4

Hansa sangen

2:54 Play $1.40
5

Det dejlige lille land

2:43 Play $1.40
6

Kærlighed er en løjerlig gråspurv

3:00 Play $1.40
7

Skorstensfejeren kommer i morgen

2:23 Play $1.40
8

Columbine (Pauline skal danse)

2:54 Play $1.40
9

Mathilde

2:55 Play $1.40
10

Hvad kan der ske

3:16 Play $1.40
11

Dreje den

3:02 Play $1.40
12

Bobby

3:01 Play $1.40
13

Første gang mandfolk har lange bukser på

3:08 Play $1.40
14

No-no-no, kommer der ikke (Amerikaduetten)

2:43 Play $1.40
15

Levemandsduet

2:58 Play $1.40
16

Valdemar

2:53 Play $1.40
17

Langsomt men sikkert

3:02 Play $1.40
18

Ingeborg

2:43 Play $1.40
19

Brændt a'

2:55 Play $1.40
20

Høj hat - laksko

2:41 Play $1.40
21

Sladder - duet

3:04 Play $1.40
22

Der er ikke længe mellem snapsene

2:34 Play $1.40
23

På grund af kri'en

5:02 Play $2.10
Total spilletid  67 minutes

1. Augusta, Au-Au-Augusta, vise om den uheldige Augusta
(Fransk melodi v. Olfert Jespersen / T: Anton Melbye & Johs. Dam; opt. 1911)
Holger Pedersen

Lanceret i Frederiksberg Teaters sommerrevy 1911 "Nu stiger den". I Ekstra Bladets anmeldelse

af forestillingen kunne man bl.a. læse:"Pludselig stod der et drengebarn på scenen og  sang nogle vers om gud ved hvad, så huset var ved at vælte af bifald. Drengen hed Holger Pedersen og er søn af tryllemanden Valdemar Pedersen i Gothersgade, og den far har minsandten lært sin søn at trylle. Den dreng fortryllede

parket og galleri, så de stønnede af jubel." Drengen, der endnu ikke havde fået tilnavnet "Gissemand" var da 23 år gammel.

 

2. Knold og Tot
(M: Edvard Brink / T. Charles Kjerulf; opt. 1911)
Carl Alstrup og Oscar Stribolt

Edvard Brinks første landeplage fik den bedst tænkelige præsentation i "Sommerrejsen

1911" i Glassalen i Tivoli. Alstrup og Stribolt måtte hver aften igennnem adskillige dacapo'er. Senere fik Sønderbros Teater del i successen, her blev visen sunget af Victor Wulff og Schiøler Linck. Da Nordisk Films store stjerne Valdemar Psilander på den tid skulle rejse til Budapest for at overvære en premiere på en af

sine film, havde han samtidig Edvard Brinks orkesterarrangement med for eventuelt at gøre indtryk på biografens kapelmester. Efter direktørens ønske red Psilander ind på scenen på en hvid hest, men helt uventet for ham slog kapelmesteren an til "Knold og Tot". Hans overraskelse blev total, da publikum rejste sig i den tro, at det var den danske nationalmelodi.

 

3. Et par dejlige ben
(M: S. Christensen / T: Frederik Buch; opt. 1912)
Frederik Buch

Som en af landets mest populære komikere optrådte Buch på mange forskellige scener og i mange forskellige sammenhænge. Hans store repertoire omfattede bl.a. denne vise, som i årevis var en fast bestanddel af hans program.

 

4. Hansa sangen
(M: Vald. Larsen / T: Alfred Kjærulf; opt. 1912)
Ella Gregers

Fra Scalas åbningsforestilling i 1912 "Den trådløse", der af pressen blev betegnet som en forestilling i den helt store internationale stil. Et af numrene var inspireret af årets store begivenhed: Åbningen af luftskibsforbindelsen København-Hamborg. En fem meter lang model af luftskibet "Hansa" kunne ved en sindrig anordning svæve ind under Scalateatrets loft og deropperfra sang Ella Gregers ned til tilskuerne

"Nu flyver jeg mod himlens bue". På premiereaftenen fløj hun dog ikke ret langt, da mekanismen svigtede. Men ned kom hun da og fløj senere upåklageligt.

 

5. Det dejlige lille land
(M: Victor Jørgensen / T: Robert Schønfeld & Chr. Hjorth-Clausen; opt. 1912)
Victor Wulff

Fra "Lykkedrengene", et rejseeventyr i 4 afdelinger. Sønderbros Teater 1912. Dette teaters direktør, Victor Wulff, der havde en fortid som revyskuespiller på Nørrebros Teater, hvor han talentfuldt levede op til den store Frederik Jensen, deltog gerne i morskaben på sin egen scene. Her med en vise, der i 2. vers omtaler

(Oh) Dagmar Hansen, der nu - en halv snes år efter hun vakte opsigt med sine fysiske fortrin - gæsteoptræder på Scala Teatrets "Den trådløse". Det nyåbnede Scala blev ingen væsentlig konkurrent til Sønderbros Teater, der havde et trofast og entuiastisk publikum, der ved utallige fremkaldelser fik denne forestillings premiere trukket ud til henad midnat.

 

6. Kærlighed er en løjerlig gråspurv
(M: Olfert Jespersen / T: Johs. Dam; opt. 1912)
Holger Pedersen og Elna Panduro

Fra Frederiksberg Teaters sommerrevy 1912. "Garanteret dansk arbejde i et kvarter og to meter. Dekorationer og dragter er hjemmelavede". I denne forestilling indfriede det nyopdukkede

komiske talent Holger Pedersen de store forventnnger, man nærede til ham efter den foregående sæsons succesvise om "Augusta". Sammen med Elna Panduro gjorde han også denne vise til en landeplage, selv om en knapt formuleret anmeldelse i Social Demokraten nøjedes med at fastslå, at "duetten mellem fru Panduro og hr. Holger Pedersen var af en stilfærdig grotesk virkning."

 

7. Skorstensfejeren kommer i morgen
(M: Walter Kollo / T: Steen-Jensen & Co; opt. 1912)
Carl Fischer

Fra "Københavnernes Vinterkabaret 1912" i Tivoli Varieté. I et Danmark, hvor stort set alle hjem blev opvarmet med kakkelovne, var skorstensfejeren almindelig i gadebilledet. Den husstandsomdelte meddelelse om hans ankomst var samtidig en advarsel om, at der kunne forekomme svineri, hvis man ikke holdt ovne og komfurer tæt tillukkede. En form for ultimatum, der i denne vise bliver udvidet til også at omfatte bl.a. krigen på Balkan og politikeren Peter Sabroes utilfredshed med forholdene på Dyrehavsbakken.

 

8. Columbine (Pauline skal danse)
(M: Walter Kollo / T: Alfred Kjærulf; opt. 1913)
Olga Svendsen

Scala Teatrets åbningsforestilling "Den trådløse" var en hidtil uset opvisning i imponerende overdådighed af ødselhed og pragt kædet sammen med forbløffende sceniske virkemidler. Blandt de i alt 37 numre bød forestillingen dog også på enkel folkelig komik, så selv om det fjernstyrede luftskib var en sensation, mente

en mindre imponeret anmelder dog, at den blev overgået af Olga Svendsen, der viste sig at være den helt store åbenbaring i en balletparodi med korte tylskørter og hasarderede trin.

 

9. Mathilde
(M: Olfert Jespersen / T: Johs. Dam; opt. 1913)
Christian Mølbach

Fra Frederiksberg Teaters sommerrevy 1913. Under forberedelserne og prøverne på denne revy var Frederik Jensen, hvem denne vise var tiltænkt, ikke interesseret i at synge den. Den blev i stedet overladt til Chr. Mølbach, der netop med "Mathilde" fik en af sit livs største succeser. Frederik Jensen, der i forestillingens rækkefølge skulle på scenen lige efter "Mathilde" og Mølbachs ofte mange da capo'er, ærgrede sig grundigt over at have refuseret visen. En aften blev han så irriteret, at han gik ind på scenen

under sidste fremkaldelse og rettede med kraftig røst omkvædet til "Nu skal du fa'me tie stille".

 

10. Hvad kan der ske
(M: Olfert Jespersen / T: Anton Melbye & Johs. Dam; opt. 1913)
Kirstine Friis-Hjorth

Fra sommerevyen 1913 "Aktuel Vaudeville i 2 Akter og et Forspil", Frederiksberg Teater. Teatrets førstedame får sin stjernestatus bekræftet på denne måde i magasinet "Vore Damer": "Fru Friis-Hjorth, der synes at blive yngre med hver sæson, brillerer med sit vittige foredrag, der i den grad er underbygget af lune og skælmeri, at man fuldtud forstår den yndest, hun nyder ikke mindst blandt teatrets damepulikum. Hvor er hun velsignet københavnsk, lattermild og yndefuld-drilsk" ... "Det er næsten utroligt, hvad hun kan få ud af en pointe, og på hvor mange forskellige måder, hun kan servere den."

 

11. Dreje den
(M: ved Olfert Jespersen / T: Anton Melbye & Johs. Dam; opt. 1913)
Frederik Jensen

Fra Frederiksberg Teaters sommerrevy 1913 "Aktuel Vaudeville i 2 Akter og et Forspil". Denne vise retter søgelyset mod enkelte af tidens personligheder, der havde fået offentlig omtale, fordi de havde forstået at vende en prekær situation til egen fordel. Bl.a. filmmagneten Ole Olsen, politikeren I.C. Christensen,

Hertugen af Cumberland og fængselsvæsnets direktør Thorkild Fussing. Visen har undertitlen "Fattigmandens triste lod, den er ikke munter", men Frederik Jensens idé om at synge den drejende på en lirekasse vandt ikke genklang hos forfatter og kapelmester. Først da han nægtede at synge den uden, bøjede de sig.

 

12. Bobby
(M: Georg Steen-Jensen / T: Alfred Kjærulf & Carl Arcrander; opt. 1914)
Carl Alstrup

Fra Scala Revyen 1914 "Bobby". Denne Scalateatrets første sommerrevy bliver i Ekstra Bladets anmeldelse karakteriseret som "et overdådighedens stormvejr fra det store udland. Et udvalg af forbløffende sceniske tricks, ensembleideer og musikalske træffere fra Berlin, London og Paris præsenteret med flothed og

overdådig foragt for hvad det koster." Om Alstrup skrev Politikens anmelder bl.a.: "... en københavnercharmør af ubetalelig værdi, der kan tillade sig alt, alt klær ham. Skriv ham en vise af mindre ædelt metal, han forgylder den. Giv ham en afstumpet vits, den flyver fra hans hånd og borer sig dybt ind i dine smilehuller - publikum var mere end tilfreds."

 

13. Første gang mandfolk har lange bukser på
(M: Ukendt / T: Ukendt; opt. 1914)
Amélie Kierkegaard og Arne Weel

Fra Scala Revyen 1914 "Bobby". Teatrets førende operettepar var ikke alene godt ved stemme, de så begge glimrende ud og klædte hinanden. Specielt Amélie vakte opmærksomhed hos anmelderne. I en billedtekst i magasinet "Vore Damer" med overskriften "Københavnernes kælebarn" stod der bl.a. at læse: "Det er ikke alene de berømte smilehuller, der gør det, men der er - det kan ikke nægtes - en særlig charme over hele frk. Kierkegaards person; det er hendes friske stemme, hendes glade smil, hendes indtagende måde at føre sig på."

 

14. No-no-no, kommer der ikke (Amerikaduetten)
(M: George M. Cohan / T: Carl Arctander og Alfred Kjærulf; opt. 1914)
Olga Svendsen og Oscar Stribolt

Fra Scala Revyen 1914 "Bobby". Aktørerne er et af revyhistoriens mest populære par. Foruden det fælles tilforladelige buttede udseende, der i sig selv virkede med overbevisende slagkraft, havde disse folkekære komikere et smittende humør og en scenisk adræthed, der på en djærv folkelig facon formidlede glæde og fornøjelighed. Her er de på slap line i tempofyldt amerikansk stil med toner af dette lands store

showman og sangskriver, med hans første hit "Yankee Doodle Dandy".

 

15. Levemandsduet
(M: Irving Berlin / T: Axel Adreasen & Johs. Dam; opt. 1915)
Carl Alstrup og Lauritz Olsen

Fra Scala Revyen 1915 "Rødt og hvidt". Krigen er begyndt at skabe store økonomiske muligheder for børsspekulanter og fødevarefabrikanter. Småborgere, der på denne måde og på kort tid er blevet millionærer - de såkaldte gullaschbaroner - har til gengæld fået problemer med at sætte sig ind i bourgeoisiets levemåde, omgangstone og påklædning. Her drejer det sig navnligt om sidstnævnte.

 

16. Valdemar
(M: Rudolph Nelson / T: Axel Andreasen; opt. 1915)
Oda Alstrup

Fra Scala Revyen 1915 "Rødt og hvidt". En pragtforestilling med sensationsnumre som f.eks. et sammenstød mellem to lokomotiver, en skovbrand og et kæmpestort vandbassin til efterfølgende afkøling. Til at gå hjem på var refrænet om Valdemar særdeles velegnet. Den iørefaldende melodi var af den tyske komponist og teatermand Rudolph Nelson, og de i teksten omtalte personer med fælles fornavn er Atterdag (dansk konge), Nielsen (dirigent for livgardens musikkorps) og Psilander (populær dansk filmstjerne). Oda Alstrup fik meget stor succes med denne sang, der som forestillingens slutnummer medførte endeløse fremkaldelser.

 

17. Langsomt men sikkert
(M: Jean Gilbert / T: Axel Andreasen & Johs. Dam; opt. 1915)
Oscar Stribolt og Lauritz Olsen

Fra Scala Revyen 1915 "Rødt og hvidt". Under devisen "hastværk er lastværk" ironiserer visen over fordelene ved at tage sig god tid. De to gavtyve er som jord- og betonarbejdere beskæftiget med et tilsyneladende endeløst projekt: anlæggelsen af Boulevardbanen (den delvis underjordiske strækning mellem Østerport og Hovedbanegården), der kom til at vare fra 1911-17.

 

18. Ingeborg
(M: Walter Kollo / T: Johs. Dam; opt. 1915)
Oda Alstrup

Fra Scala-forestillingen "Vi filmer" 1915. Oda Alstrups første store succes på Scala Teatret. Med denne vise, der opnåede en popularitet, der holdt sig i mange år, overbeviste Oda Alstrup pressen om, at hun havde talent nok til ikke at behøve at være Carls lillesøster.

 

19. Brændt a'

(M: Georg Steen-Jensen / T: Valdemar Hansen; opt. 1915)
Carl Fischer

Som en lille rødhåret herre med overskæg sad Carl Fischer alene og forgæves ventende bag et bord dækket til to. Kun hans ansigt var synligt over bordkanten, nok til at understrege den manglende succes hos damerne. Til gengæld fik han en stor og langvarig succes med denne vise, som han genindsang i 1940. Her er det den oprindelige optagelse.

 

20. Høj hat - laksko
(M: Georg Steen-Jensen / T: Robert Schønfeld & Aage Steffensen; opt. 1915)
Valdemar Schiøler Linck

Fra Københavnernes Vinterkabaret 1915 "De gamle drenge" Tivoli Varieté. Efter i 1913 at have forladt Sønderbros Teater, som Schiøler Linck havde været tilknyttet siden åbningen i 1904, var han i et par sæsoner tilknyttet Vennelystscenen i Århus og "Over Stalden" i Charlottenlund. Herefter fik han i 1915 et engagement i Tivoli Varietéen, hvor han for første gang kom til at stå på samme scene som den altdominerende Carl Fischer, der vel egentlig mere manglede en primadonna. Med sit helt anderledes viseforedrag og en næsten diamentralt modsat scenisk fremtræden kom Schiøler Linck alligevel til at skabe balance i regnskabet.

 

21. Sladder - duet
(M: ved Georg Prehn / T: Alfred Kjærulf; opt. 1915)
Ella Gregers og Olga Jensen

Fra Charlottenlund Revyen 1915 "Vil De holde her". Ella Gregers, der i 1912 vakte opsigt i Scala Teatrets åbningsforestilling og fløj mod himlens bue i en model af luftskibet "Hansa", foretrak resten af sin karriere de mere jordnære forbindelser. Her danner hun par med den jævnaldrende Olga Jensen, der kom fra Sønderbros Teater.

 

22. Der er ikke længe mellem snapsene
(M: Georg Steen-Jensen / T: Robert Schønfeld & Aage Steffensen; opt. 1915)
Carl Fischer og Valdemar Schiøler Linck

Fra Københavnernes Vinterkabaret 1915 "De gamle drenge" Tivoli Varieté. I denne forestilling lagdes grunden til et partnerskab, der kom til at vare i mere end tyve år og blev et begreb i dansk revyhistorie. Parrets karakteristiske blanding af dialog og visesang fremført suverænt og uefterligneligt gjorde dem overmåde populære og medførte et meget stort antal indspilninger. Denne er deres første.

 

23. På grund af kri'en
(M: Ukendt / T: Alfred Kjærulf, Axel Andreasen & Poul Sarauw; opt. 1916)
Carl Alstrup

Fra Scala Revyen "Guldregn" 1916. Premieren blev af en anmelder beskrevet som en fyrværkeribombe, der blev brændt af med den hensigt at få hele byen til at se op og sige "Åh". Guldregnen blev anskueliggjort af et fortæppe, der bestod af 43.000 guldmønter af forgyldt blik, der skulle symbolisere det af krigen forårsagede økonomiske opsving. Den øgede omsætning, der vist mest kom forlystelseslivet til gode, gik for det meste menigmands næse forbi. Den almindelige borger måtte leve med sparsommelighed, restriktioner og rationering. Alstrup gør sin entré på scenen trækkende på en ko. En eventuel mulighed for at slå sig op som gullaschbaron.

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Mastering: Claus Byrith.
Redaktion og tekst: Mogens Landsvig.
Discofil ekspertise: Ole Pilgaard.
Cover design: Lars Møller Nielsen.
Fotos: Revy- & Morskabsmuseet

Pladeantologien om den danske revy er støttet af Danske Populær Autorer og udgives i samarbejde med Revy- & Morskabsmuseet.

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: DCCD 9802

Stregkode: 730099980227

Udgivelsesdato: January 2000

Periode: Miscellaneous

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder


A CC Music Store Solution