English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Rued Langgaard

Kammermusik


Søren Bagger, klarinet
Solveig Boye, klarinet
Morten Eriksen, horn
Henrik Husum, cor anglais
Hans Jørgen Ilum, horn
Esben Kjær, bratsch
Jette Kristensen, obo
Sindre Lindal, percussion
Bjarne Stange Nielsen, violin
Aksel Nielsen, cello
Charlotte Norholt, fløjte
Randers Kammerorkester
Bodil Rørbech, violin
Annette L. Simonsen, mezzo soprano

Rued Langgaard, komponist

Om:
Rued Langgaard var en sær og ensom skikkelse i musikhistorien, men han var samtidig også en af de største musikalske genier, Danmark nogensinde har kendt. Hans musik omfatter hele det musikalske register: fra romantikken til moderne stil og er skiftevis monumental, ekspressiv og visionær. Denne cd byder på en række kammermusikværker, som han skrev mellem 1915 og 1923.
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Lenaustemninger (Lenau Moods) BVN 138 (1917)
For Mezzo-soprano and String Quartet
1

Calmly

5:09 Play $2.10
2

Not fast

4:10 Play $1.40
3

Fast

1:15 Play $1.40
4

Rather slow

3:21 Play $1.40
I Blomstringstiden (In the Flowering Time) BVN 136 (1917)
Two Pieces to Poems by Alvilde Prydz for Mezzo-soprano and String Quartet
5

I Alllegretto

6:23 Play $2.10
6

II Animato giocoso

3:30 Play $1.40
 
7

Septet BVN 95 (1915)

14:36 Play $2.80
'For Flute, Oboe, 2 Clarinets, 2 French Horns and Bassoon
String Quartet in A flat major BVN 155 (1918)
8

I Allegro con brio

5:52 Play $2.10
9

II Molto allegro scherzando

3:31 Play $1.40
10

III Lento dolente

7:20 Play $2.10
11

IV Allegro agitato

6:06 Play $2.10
 
12

Humoresque BVN 176 (1922-23)

12:06 Play $2.80
Sextet for flute, oboe, cor anglais, clarinet, bassoon and snare drum
Solenne crudele - Allegro rigoroso - Tempo primo - Fuga con disparentezza - Semplice lusinghiero - Semplice pastorale
Total spilletid  73 minutes
Rued Langgaard

Rued Langgaard er en outsider i dansk musik. Hans senromantiske og symbolistiske baggrund og hans patetiske syn på kunsten og kunstnerrollen bragte ham i konflikt med det nøgterne anti-romantiske kunstsyn, der blev eneherskende i Danmark i mellemkrigstiden. Langgaard veg ikke tilbage for det visionært eksperimenterende, excentriske og ekstreme, og hans musik kom ud i områder, hvor det 20. århundredes livsanskuelser, musikalske stilret¬ninger og kvalitetsnormer brydes.


Rued Langgaard fødtes 1893 som søn af en dengang anset københavnsk klaverpædagog, Siegfried Langgaard, der også var virksom som komponist og i øvrigt var stærkt optaget af musikfilosofiske grublerier ud fra en teosofisk overbevisning. Moderen var også pianist, og Rued Langgaard fik sin musikalske grunduddannelse af forældrene. Som 11-årig debuterede han i 1905 som orgelimprovisator i København, og da han var 14, opførtes hans første større orkester- og korværk. Men den unge komponist kom dårligt fra start, for anmelderne vendte tommelfingeren nedad, og faktisk lykkedes det aldrig for Langgaard at blive rigtig accepteret af hverken pressen eller de toneangivende musikautoriteter i Danmark.


Da Rued Langgaard i 1911 havde fuldført sin timelange første symfoni, viste det sig således umuligt at få værket opført i Danmark. I flere omgange havde Langgaard været på studie-ophold i Berlin, fulgt af sine forældre, og Lang¬gaardfamiliens kontakter med dirigenter som Arthur Nikisch og Max Fiedler førte til, at symfonien i 1913 blev uropført i Berlin af Berliner Philharmonikerne under Max Fiedlers ledelse. Den overstrømmende succes, der ved denne lej¬lighed blev den 19-årige komponist til del, førte dog ikke til, at symfonien blev opført i Danmark, og verdenskrigcns udbrud i 1914 gjorde det umuligt for Langgaard at følge succesen op på tysk grund.


Det danske musiklivs skepsis over for Lang¬gaard medførte, at han havde vanskeligt ved at få sine kompositioner opført, og selv måtte foranstalte koncerter for at kunne præsentere sin musik. Den ekspansive kunstneriske udvikling, han gennemløb efter 1916, gik således hen over hovedet på såvel kritikere som publikum. Væsentlige og eksperimenterende værker som Sinfonia interna (1915-16), Sfærernes musik (1916-18), Symfoni nr. 6 (1919-20) og operaen Antikrist (1921-23) blev enten ikke opført i Danmark eller ikke forstået.


Rued Langgaard var her i landet ene om at stræbe mod et visionært musikalsk udtryk i forlængelse af den romantiske tradition og på et symbolistisk grundlag, som man f.eks. finder det hos Skrjabin. Tendensen gik i Danmark i retning af et opgør med hele den senromantiske ånd, og Langgaard måtte til Tyskland, for - i begyndelsen af 1920'erne - at opleve succesfulde opførelser af sine symfonier. Der var dog ikke tale om nogen udbredt eller generel inter¬esse for Langgaard sydpå, og det ebbede hurtigt ud med opførelser.


Årene omkring 1924-25 betegner et stort vendepunkt i Langgaards liv og musik. Efter i en række år at have været åben og lydhør over for strømninger i den nyeste musik - ikke mindst i Carl Nielsens progressive værker - ændrede Langgaard kurs og slog ind på en romantisk og pasticheagtig stil med Niels W. Gade og Wagner som forbilleder. Han gav udtryk for, at han følte sig forrådt af tiden og af det etablerede musikliv, og han langede ud efter Carl Nielsen, som efter hans mening havde en alt for guru-agtig status. Resultatet blev, at Langgaard for alvor blev lagt på is. Efter 1930 fandt koncertopførelser af hans værker kun undtagelsesvis sted (han havde til gengæld en hel del radioopførelser, især i 1940'erne). Et job som kirkeorganist kunne han ikke få, selvom han søgte et utal af stillinger rundt om i landet. Det lykkedes ham først i 1940, som 47-årig, at få et organistembede ved domkirken i Ribe. I Ribe gik Langgaards musik ind i en ny fase, hvor det trodsige, forrevne og absurde bliver mere fremtrædende.


Efter Langgaards død i 1952 blev der stille omkring hans navn, men i 1960'erne bragte den fornyede interesse for ‘oversete' senromantikere Langgaard frem i lyset: Man opdagede, at selvom Langgaard grundlæggende var en konservativ komponist, var der træk i hans musik, som på en mærkelig måde pegede frem mod 1960'ernes og 70'ernes tilstandsmusik, collage-musik og minimalisme.


I dag foreligger utallige af hans 431 kompositioner indspillet. Hans produktion og liv er beskrevet i bogform, og hans værker, der for størstedelens vedkommende er utrykte, er under udgivelse.

 

Værkerne

De fem værker på denne cd blev til, mens Langgaard endnu var i tyveårsalderen, i en periode hvor han udviklede sig ekspansivt som komponist og skabte nogle af sine væsentligste værker: symfoni nr. 4 og 6, Sfærernes Musik og operaen Antikrist. Hans usædvanlige produktivitet i disse ungdomsår frembragte også en mængde mindre værker, sange, klaverværker og kammermusik.


Værkudvalget viser Langgaard som en komponist, der udtrykker sig stilbevidst inden for ret forskellige retninger: klassicisme (septetten og strygekvartetten), senromantisk (de to værker for sopran og strygekvartet) og en mere eksperimenterende, "ekspressionistisk" retning (humoresken). Disse stilskift er kun delvis betinget af komponistens kunstneriske udvikling fra 1915 til 1923. Med til Langgaards særpræg hører nemlig, at han benytter "stil" som et stemningsbærende udtryksmiddel, der ofte forekommer at være af lige så stor betydning for komponisten som temaer, harmonik eller musikalsk form.


Lenaustemninger og I Blomstringstiden for sopran og strygekvartet blev begge til i 1917. Uropførelserne fandt sted i henholdsvis 1919 og 1917, men herefter gik værkerne i glemmebogen og blev først fundet frem igen i 1960'erne. Kompositionerne er dog endnu ikke publiceret, og det kan være baggrunden for, at de trods den meget vellykkede kombination af sangstemme og strygere kun er blevet præsenteret i koncertsalen ganske få gange. Teksterne er af to af Langgaards hyppigst anvendte forfattere: Thor Lange (1851-1915) og den norske forfatterinde Alvilde Prydz (1846-1922).


Lenaustemninger har titel efter den romantiske tyske digter Nikolaus Lenau (1802-50), hvis stil efterlignes af Thor Lange i de fire korte digte. Tonen er melankolsk, resignerende og indholdet præget af subjektiv natursymbolik. Langgaards sangbare melodilinjer understreger det elegiske, særlig i de to tematisk forbundne ydersatser, der drejer sig om den tabte ungdomstid - et tema, der lå den 24-årige komponist stærkt på sinde!


I Blomstringstiden omfatter to digte. Emnet for den gennemkomponerede og melodisk overraskende førstesats er mennesket over for naturens under. Den enklere anden sats udtrykker en erfaring, Langgaard kunne skrive under på, nemlig orglets - musikkens - evne til at udtrykke følelser og længslen efter det guddommelige.


Septet blev komponeret på tre dage i 1915 og første gang opført i Danmarks Radio 1944 (studieopførelse). Besæ

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Musik- og Teaterhuset Værket i Randers d. 14, 15 og 16 maj 1999

Producer: David Riddell
Teknik: Claus Byrith

Coverbillede: Harald Slott-Møller: "Foråret" (1896), Den Hirschsprungske Samling

Dacapo ønsker at takke Langgaard-Fonden.

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224139

Stregkode: 730099983921

Udgivelsesdato: October 2000

Periode: Senromantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

"Dacapo's recording is excellent for the wind pieces" (Classics Today) [Read full review]

"A lovely disc" (Classical Music on the Web) [Read full review]

"The recording sound is fine ... there's plenty of fascinating material to explore here" (International Record Review)

"Eine spannende und musikalisch bezwingend realisierte Aufnahme" (Klassik Heute)


A CC Music Store Solution