English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Jørgen Bentzon

Kammermusik


Eva Åberg, klarinet
Lars Thodberg Bertelsen, baryton
Gunnar Eckhoff, fagot
Søren Elbæk, violin
Svend Melbye, fløjte
Storstrøms Kammerensemble
Anne Turner, cello
Jacob Westh, klaver
Piotr Zelazny, bratsch

Jørgen Bentzon, komponist

Om:
Jørgen Bentzon, who was a pupil of Carl Nielsen and Sigfrid Karg-Elert, was one of the most significant Danish composers of the generation after Carl Nielsen. In the 1920s and 1930s he developed a distinctive instrumental texture known as character polyphony, which he tried out and developed in his six Racconti. Alongside his composing activities Bentzon taught at Københavns Folke-Musikskole, a school for "people's Music" that he had helped to found in 1931.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Sonatina Op. 7 (1924)
For Flute, Clarinet and Bassoon
1

I Allegro

5:19 Play $2.10
2

II Adagio

6:23 Play $2.10
3

III Rondo. Allegro

4:39 Play $1.40
 
4

Divertimento Op. 2 (1921)

10:25 Play $2.80
For Violin, Viola and Cello
5

Intermezzo Op. 24 (1933-34)

5:59 Play $2.10
For Violin and Clarinet
Mikrofoni No. 1 Op. 44 (1939)
For Baritone, Flute, Violin, Cello and Piano
6

I Nocturne

6:33 Play $2.10
7

II Intermezzo

3:34 Play $1.40
8

III Hymn

6:25 Play $2.10
 
9

Variazioni interrotti Op. 12 (1925-26)

13:11 Play $2.80
For Clarinet, Bassoon, Violin, Viola and Cello
Total spilletid  62 minutes

Jørgen Liebenberg Bentzon blev født i København i 1897. Faderen og farfaderen, Povl og Lars Bentzon, var fremtrædende landinspektører - den sidstnævnte indlagde sig store fortjenester som konsulent ved Lammefjordens udtørring - men familien dyrkede også flittigt musik. Den tæller i Jørgen Bentzons egen generation hans fætre fløjtenisten Johan Bentzon og komponisten Niels Viggo Bentzon.


Allerede som barn og ganske ungt menneske var Jørgen Bentzon kunstnerisk og intellektuelt udviklet. Han havde mange interesser; i konfirmationsalderen kastede han sig over malerkunsten, og i en ung alder beherskede han flere sprog. Også musikken var han tidligt blevet sporet ind på. Som syvårig var han begyndt at spille cello, og efter at være startet på jurastudiet blev han elev i harmonilære af sin kusine Christy Bentzon, hvorved hans beskæftigelse med musik blev grundigere funderet. Fra studietiden stammer de tidligste kompositioner, bl.a. et par klaversonater i udpræget senromantisk stil. I 1915 blev Bentzon elev af Carl Nielsen, som skulle få afgørende indflydelse på den unge komponists arbejder, og i 1920 drog han til Leipzig for at studere ved det derværende konservatorium. Her blev han elev af bl.a. Sigfrid Karg-Elert, og således godt rustet tog han i 1921 tilbage til København, hvor han afsluttede sin juridiske embedseksamen og fik ansættelse som sekretær i Justitsministeriet.


Nu begyndte Jørgen Bentzons komponistkarriere at tage fart. Han skrev sit første orkesterværk, Drama¬tisk Ouverture, i 1922, og i 1924 havde han allerede to strygekvartetter bag sig. Fra 1924 stammer hans Sonatine for fløjte, klarinet og fagot - et værk som præges af en polyfoni, hvor de enkelte instrumenter i et vist omfang udfolder sig frit i pagt med deres individuelle karakter. Trioen er dermed et første skridt henimod den "karakterpolyfoni", som kendetegner Bentzons senere kammermusikværker. Med trioen fik Bentzon i øvrigt et internationalt gennembrud, idet den blev opført ved ISCM-festen i Frankfurt am Main i 1927 og der høstede megen anerkendelse.


På turen til Frankfurt fulgtes Bentzon med sin lidt yngre komponistkollega Finn Høffding, og det var på denne rejse, de stiftede bekendtskab med den tyske komponist Fritz Jöde, hvis arbejde i den første statslige Jugendmusikschule i Schloss Berlin-Charlottenburg og senere i den første Volksmusikschule i Berlin havde vakt betydelig opsigt. Jödes "Offene Singstunden" var et forsøg på at aktivere de bredere samfundslag for på denne måde at skabe fornyelse inden for den folkelige sang. Det følgende år, i 1928, kom Bentzon og Høffding i forbindelse med Paul Hindemith, og de blev da for alvor inspireret til et forsøg på at etablere en folkemusikskole på dansk grund. Det lykkedes for dem at få planen gennemført, og i 1931 åbnede Københavns Folke-Musikskole. Resten af sit liv var Bentzon stærkt engageret i skolens drift, og det pædagogiske arbejde og i øvrigt mødet med tidens "Neue Sachlichkeit" gav sig stærke udslag i hans værker. Det skal indskydes, at Jørgen Bentzon ved siden af sit virke i folkemusikskolen fra 1933 beklædte embedet som protokolsekretær i Justitsministeriet.


Fra 1928 og de følgende mange år indtager kompositioner for skolekor, amatørorkester og små ensembler en betydelig plads i Jørgen Bentzons produktion. Arbejdet med musikpædagogikken levnede dog også tid til komposition i de større former. Eksempler på dette er Kammerkoncert nr. 1, Symfonisk Trio, samt Kammerkoncert nr. 2, Intermezzo espressivo, som uropførtes i hhv. 1929 og 1931. I disse værker ar¬bejder Bentzon med sin stærkt udviklede "karakterpolyfoni"; han skriver selv om Kammerkoncert nr. 2 og dermed om denne særlige form for flerstemmighed: "Værket er i een Sats. Dets Form og hele musikalske Struktur er fra først til sidst bestemt af Instrumenternes individuelle Liv. Instrumentet er altsaa ikke blot en orkestral ‘Farve', men et Egenvæsen, karakteriseret ved en særlig Tematik og et særligt Udtryk. Til Tonekontrast og Klangfarvekontrast svarer Udtrykskontrast, for Værkets Komponist det nødvendige indre Komplement til Instrumentalstemmernes frie tonale (ikke atonale) Spil. Derfor Betegnelsen ‘espressivo'."(citeret fra Morten Topp: "Jørgen Bentzon", Musik & Forskning 4 (1978), s. 33).


I 1935 komponerede Jørgen Bentzon sin første Racconto, som i løbet af 14 år skulle få følge af endnu seks værker med denne betegnelse. I disse kammermusikværker gennemprøvede Bentzon karakterpolyfonien i en række forskellige instrumentkombinationer. Men også korkompositionernes antal voksede stærkt i løbet af 1930'erne; af disse værker fik de tre fabler, Ørnen og Pilen, Løvens Part og Døden og Brændehuggeren, til tekster af La Fontaine den største udbredelse. For orkester skrev Bentzon i 1934 Fotomontage - påvirket af den skæbnesvangre udvikling i Tyskland i disse år - samt Variationer for mindre Orkester (1935-36), som Bentzons biograf Morten Topp har karakteriseret som et nationalt modstykke til det internationale Fotomontage.


Bentzons beskæftigelse med først og fremmest kammermusikkens udfordringer fortsattes 1930'erne igennem, men i 1940'erne kastede Bentzon sig tillige over operaen og symfonien. Saturnalia, Jørgen Bentzons største værk og eneste opera, blev komponeret i årene 1942-44 og fik sin førsteopførelse på Det Kongelige Teater den 15. december 1944. Komponisten havde selv forfattet librettoen, som bygger på Apulejus' "Det prægtige æsel", men skønt kritikken efter urpremieren generelt var positiv, påpegede flere anmeldere bl.a., at værket led af mangel på dramatisk fremdrift. Saturnalia har da heller formået at gøre sig gældende i repertoiret, men til gengæld er den suite fra operaen, som Bentzon selv arrangerede, et af hans hyppigst opførte orkesterværker.


Den første symfoni, som bærer undertitlen Symfoniske Karakterstykker, er baseret på motiver fra romaner af Charles Dickens og fik sin uropførelse i 1941. Modtagelsen var blandet, men værket er af Nils Schiørring i Musikkens Historie i Danmark (bd. 3 s. 215) karakteriseret således: "Ret beset rummer Dickens-symfonien (-) så mange charmerende og alligevel alvorligt konciperede træk, at den står sig som et værdifuldt bidrag til den danske symfonilitteratur i en brydningstid." Morten Topp har betegnet den anden symfoni, der uropførtes i 1948, som en syntese af Bentzons livværk: "Med dette intense og rigt facetterede værk har Bentzon sat sig et værdigt eftermæle, skabt sig et tonende Credo." (Morten Topp, op.cit. s. 70).


Ved siden af sin komponistvirksomhed var Jørgen Bentzon en flittig skribent og debattør. Han markerede sig således gerne i den offentlige debat, og som medlem af flere bestyrelser var han i høj grad med til at præge musiklivet i sin samtid. Dette sidste gælder ikke mindst hans arbejde i Foreningen "Ny Musik",

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Recorded at Fuglsang, Lolland, on 20 May 1997, 15-17 December 1998 and 14-15 April 1999

Recording producer: Jesper Jørgensen
Sound engineer: Jesper Jørgensen

Cover picture: Jais Nielsen: "Ung pige hæfter strømper" (1913)

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224129

Stregkode: 730099982924

Udgivelsesdato: February 2000

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

A rewarding listening experience
(American Record Guide)

All works here are played with compelling panache
(Fanfare)

This is an ideal recording for listeners who want to explore the rich Danish musical world beyond Nielsen.
(ArkivMusic.com)


A CC Music Store Solution