English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Herman D. Koppel

Kammermusik


Arne Balk-Møller, violin
Christina Bjørkøe, klaver
Ingemar Brantelid, cello
Henrik Brendstrup, cello
Katrine Bundgaard, bratsch
Copenhagen Classic
Ida Speyer Grøn, bratsch
Johannes Søe Hansen, violin
Herman D. Koppel

Om:
Herman D. Koppel (1908-98) var en af det 20. århundredes største danske musikpersonligheder. Myreflittig som komponist, pianist og pædagog, og stamfar til et musikdynasti, der er blevet en dansk pendant til slægten Bach i Tyskland. Navnet Koppel er i Danmark ensbetydende med musikerskab på højt niveau gennem tre generationer og utallige stilarter.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Piano Quartet, op. 114 (1988)
1

Allegro tranquillo

11:17 Play $2.80
Piano Trio, Nine Variations, op. 80 (1969)
2

Var. 1. Allegro

2:05 Play $1.40
3

Tema. Molto tranquillo

0:33 Play $1.40
4

Var. 2. Andante

0:44 Play $1.40
5

Var. 3. Listesso tempo

0:37 Play $1.40
6

Var. 4. Listesso tempo

0:49 Play $1.40
7

Var. 5. Vivace

0:26 Play $1.40
8

Var. 6. Adagio

0:58 Play $1.40
9

Var. 7. Vivace

0:59 Play $1.40
10

Var. 8. Listesso tempo

0:22 Play $1.40
11

Var. 9. Tempo I

1:36 Play $1.40
Piano Quintet, op. 57 (1953)
12

I Allegro con brio

10:03 Play $2.80
13

II Andante, con molto espressione

8:42 Play $2.10
14

III Allegro moderato, con leggerezza

9:04 Play $2.10
Total spilletid  48 minutes

Andre anbefalinger

Herman D. Koppel
Herman D. Koppel, Niels Viggo Bentzon
Herman D. Koppel
Herman D. Koppel

Herman D. Koppel

Herman D. Koppel (1908-1998) var en af det 20. århundredes største danske musikpersonligheder. Myreflittig som komponist, pianist og pædagog, og stamfar til et musikdynasti, der er blevet en dansk pendant til slægten Bach i Tyskland. Navnet Koppel er i Danmark ensbetydende med musikerskab på højt niveau gennem tre generationer og utallige stilarter.

Koppel-slægten slog rødder i Danmark i 1907, da Herman D. Koppels forældre, et jødisk ægtepar, flyttede fra den polske landsby Blaszki til København. Det var emigrationens tid, hvor hver 10. dansker udvandrede, men hvor landet samtidig modtog nyt blod fra udlandet, bl.a. fra tusindvis af fattige østeuropæiske jøder.

Herman D. (D for David) Koppel var ældste søn, og familien anskaffede sig et klaver, alle-rede før han var født, så Herman kunne blive pianist. Han begyndte at spille som femårig. Som 17-årig blev han i 1925 optaget på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København, ved en optagelsesprøve, hvor national-komponisten Carl Nielsen sad i bedømmelses-udvalget. Fra 1929 kom Koppel tættere på Carl Nielsen og spillede bl.a. alle Nielsens klaverværker for komponisten. Omvendt gennemså Nielsen en del af Koppels tidlige kompositioner, og Koppel kom til at betragte Carl Nielsen som et ideal, både kunstnerisk og menneskeligt. Koppel blev den sidste større danske komponist, der tog sit udspring i en direkte kontakt med Carl Nielsen.

Koppels lærere var Emilius Bangert i teori og Rudolph Simonsen i klaver, og senere studerede han klaver privat hos Anders -Rachlew. Koppel debuterede som pianist i 1930, og samme år fik han for første gang et af sine værker spillet offentligt. Bortset fra instrumentationslære var han autodidakt som komponist.

Efter Carl Nielsens død i 1931 blev Koppel i stigende grad optaget af udenlandsk mode-rnisme – Stravinskij og Bartók især – og ikke mindst jazzmusik. Koppel blev en del af mellemkrigstidens kulturradikale miljø, der i Danmark talte komponister som Finn Høffding (1899-1998), Jørgen Bentzon (1897-1951) og Knudåge Riisager (1897-1974).

I 1930’erne arbejdede Koppel med så forskellige genrer som pædagogisk brugsmusik, jazz, teater-, film- og revymusik og tog på mange måder afstand fra ældre idealer, også de jødiske traditioner. Han ernærede sig i de år bl.a. som akkompagnatør, bl.a. for den berømte tenor Aksel Schiøtz, med hvem han også indspillede mange plader.

Koppels karriere blev drastisk afbrudt, da han med sin kone og to små børn i 1943 måtte flygte til det neutrale Sverige, fordi den tyske besættelsesmagt iværksatte jødeforfølgelser også i Danmark. Familien boede i Sverige til krigens slutning, men flugten kom til at sætte dybe spor i Koppels liv og musik.

Efter krigen tog Koppel fat på nye genrer. Han havde hidtil mest skrevet instrumentalmusik, men komponerede nu en hel del vokalværker. Særligt prægnante er de, der er skrevet til gammeltestamentlige tekster.

Hans position i dansk musikliv blev stærk i efterkrigsårene, både som klaverlærer ved konservatoriet i København (han var professor fra 1955 til 1978), som en af landets førende instrumentalister og som ledende repræsentant for tidens nye danske musik, der var en moderat, neoklassisk modernisme.

I 1960’erne komponerede Koppel tre af sine største værker, hvoraf både oratoriet Moses (1964) og hans Requiem (1966) har deres rod i krigsoplevelserne. Operaen Macbeth (1968) fik en dårlig opførelse på Det Kgl. Teater og blev ingen succes. Det var den sidste nyskrevne danske opera, teatret satte op i over 30 år.

I 1960’erne markerede familien Koppel sig også stærkt med Hermans to sønner, Thomas og Anders, der fik sensationel succes i den eksperimenterende rockgruppe Savage Rose, datteren Therese, der blev pianist, og datteren Lone, der blev Det Kgl. Teaters nye stjernesopran.

Herman D. Koppel fortsatte med at komponere og optræde flittigt i 1970’erne og 1980’erne, og han var en aktiv koncertpianist, der højt oppe i alderen fortsatte med at udvide sit repertoire, bl.a. med Schönbergs Klaverkoncert. Han sidste kompositioner er fra midten af 1990’erne, og som pianist gav han sin sidste koncert ca. et års tid før sin død.

 

Koppels kammerværker

Kammerværkerne udgør en fyldig del af Herman D. Koppels store produktion. Han skrev kammermusik i alle faser af sin karriere, lige fra den 1. Strygekvartet op. 2 (1928-29) – der fik ros af Koppels mentor Carl Nielsen – til de sidste skaberår i 1980’erne og 1990’erne. Nogle af værkerne har i årtier været moderne klassikere i dansk musik, mens andre af mere eller mindre tilfældige årsager kun har været sjældent hørt.

I de senere år eksperimenterede Koppel i stigen-de grad med instrumentkombinationerne, men generelt er hans kammermusik skrevet for klassiske besætningstyper. Strygekvartetten er stærkest repræsenteret med seks værker, men der er også mange værker med klaver.

De fleste kammerværker blev skrevet til musikere i Koppels bekendtskabskreds, bl.a. til Koppel Kvartetten, der havde hans lillebror, bratschisten Julius Koppel og hans svigerinde, violinistinden Else Marie Bruun som medlemmer. En yngre musiker, Koppel både optrådte med og skrev værker til, var cellisten Erling Bløndal Bengtsson. Denne praktiske og konkrete tilgang til dobbeltrollen som komponist og musiker præger også andre af Koppels værkgrupper, f.eks. hans vokalmusik og solokoncerter.

Klaverkvintetten op. 57 er fra en -central fase i Koppels liv, de meget frugtbare 1950’ere. Her kulminerer Koppels værker rent omfangs-mæssigt i en fyldig og ekspressiv, quasiromantisk stil. Blandt hovedværkerne er cello-koncerten fra 1952, den 5. Symfoni fra 1955 og denne Klaverkvintet op. 57.

Klaverkvintetten er et veloplagt værk med stor pondus. Den blev skrevet fra juni til december i 1953 på opfordring fra Koppel Kvartetten. Herman D. Koppel spillede selv klaverstemmen, da kvintetten blev uropført i foråret 1954 ved en koncert i den københavnske ungdomsmusikforening Gymnamusa. I 1955 udkom kvintetten på noder, og i 1956 indspillede Koppel sammen med Koppel Kvartetten værket på en tidlig lp. Så sent som i 1980 indspillede han den endnu en gang, denne gang sammen med Den Danske Kvartet.

Koppel udtalte ved værkets fremkomst, at han med klaverkvintetten ville afrunde sin stil fra midten af 1930’erne – en periode, hvor han var tydeligt påvirket af sine forbilleder Brahms, Bartók og Carl Nielsen. 20 år senere var han nu nået til et mere mættet udtryk, end det man hører i f.eks. hans Klaverkoncert nr. 2 fra 1936; han er så at sige nået til vejs ende med dette afsnit af sin produktion. Klaverkvintetten er derfor ikke kun skrevet ind i en stolt kammermusikalsk tradition, der går mere end 100 år tilbage, men også ind i Koppels egen tradition.

Tonalt set er det fri musik uden toneart, men centreret omkring en kernetone i hver sats: D, Fis og C. Fo

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Mantziusgården, Birkerød, d. 11.- 13. maj 2005 og 3. - 4. januar 2006.
Producer og lydtekniker: Morten Mogensen

Grafisk design: Denise Burt, elevator-design.dk
Piano tuning: Marc-Tell Klein, Bach Pianos

Denne cd er indspillet i samarbejde med Det Fynske Musikkonseratorium og Det Jydske Musikkonservatorium i Århus.

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226003

Stregkode: 636943600320

Udgivelsesdato: October 2006

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Kan varmt anbefales som studie i udsøgt ensemble samspil. Altid gode Christina Bjørkøe tager sig af klaveret sammen med Copenhagen Classic, der består af en række fremragende musikere.
(Musikeren, 12/2006)

Sehr dicht und klangfarblich wie dynamisch äußerst fein abbildend, lässt das Klangbild keine Wünsche offen. Eine Einspielung wie man sich wünscht.
(*****, Klassik.com)


A CC Music Store Solution