English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Svend Westergaard

Kammermusik


Randers Kammerorkester

Svend Westergaard, komponist

Om:
Svend Westergaard lærte som ung komponist den internationale modernisme at kende, men han gik sine egne veje - og de var ensomme. Da Westergaard døde i 1988, havde han næsten ikke komponeret i over tyve år. I dag er der atter plads til Svend Westergaard og hans musik. En varm og frodig, fortællende kammermusik båret af komponistens klare krav til det iørefaldende møder os på denne premiereindspilninng af Westergaards kammermusik i kongeniale fortolkninger af solister og ensembler fra Randers Kammerorkester.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Frydenlund-variationer, Tema con variazioni, op. 34 A (1982)

16:00 Play $3.50
Per pianoforte, 2 violini, viola, violoncello e contrabasso
Secondo Quintetto, op. 15 (1949)
per flauto, oboe, clarinetto, corno e fagotto
2

I Introduzione - Scherzo

4:51 Play $1.40
3

II Adagio

3:43 Play $1.40
4

III Rondo giocoso

4:58 Play $1.40
Sonata per violoncello solo, op. 33 (1979)
5

I Preludio. Molto tranquillo, un poco con licenza

2:27 Play $1.40
6

II Improvisazione. Tranquillo, molto con licenza

2:19 Play $1.40
7

III Intermezzo risoluto. Viva

0:55 Play $1.40
8

IV Improvisazione. Grave con alcuna licenza

2:13 Play $1.40
9

V Rondo bacchante. Allegro

2:32 Play $1.40
Quartetto per archi, op. 28 (1966)
10

I Andante con alcuna licenza - Allegro con fuoco

7:35 Play $2.10
11

II Mesto - Vivo

5:10 Play $2.10
12

III Grave

3:06 Play $1.40
Total spilletid  56 minutes

Andre anbefalinger

Nielsen, Mortensen, Jersild, Wellejus
Jørgen Bentzon
Rued Langgaard
Knudåge Riisager
Svend Westergaard -
Friheden og logikken


Historien om komponisten Svend Wester-gaard (1922-1988) begynder som mange andre fortællinger om danske komponister: han blev uddannet organist ved musikkonservatoriet i København, fortsatte med private komposi-tionsstudier hos Finn Høffding og i udlandet, blev kritiker i dagspressen og senere teorilærer og i en periode rektor samme sted, som han fik sin uddannelse. Men i modsæt-ning til de fleste forblev han, da tonen forandrede sig, og også Danmark fik et modernistisk præget musikliv, tro mod sit tonale og traditionelle tonesprog og gik trods en umiskendelig kompositorisk behændighed og en klar æstetisk dagsorden i den store glemmebog over komponister, der ikke passede ind i deres samtid.
Da den moderne musik - og de avantgardi-s-tiske eksperimenter - for alvor kom til Danmark i begyndelsen af 1960'erne var Svend Westergaard en mar-kant kritiker af de nye strømninger, og han var særdeles skarp i pen og mæle, når det gjaldt ukritisk indoptagelse af de nye udenlandske systematiske måder at komponere på. For Westergaard var den moderne musik uhørt, og han havde tydeligvis ganske svært ved at forstå, at velkendte harmoniske lovmæs-sigheder og velklang for øret kunne eller endsige skulle erstattes af pseudovi-denskabelige tabeller i seriel musik - eller for den sags skyld billedkunstinspire-ret happening og tilfældighed.
Disse synspunkter, og i særdeleshed de modsatte, fremgår tydeligt af debatten i fx Dansk Musiktidsskrift i 1960'erne. Og det er lige så tydeligt, at Westergaard hurtigt kom i mindretal og i stedet for at bevare den danske musik i sin daværen-de traditionelle form måtte indse, at hans agitation - der handlede om æstetik - mødtes med latterliggørelse, bidende sarkasme og beskyldninger om at ville konservere Danmark i ligegyldig, provinsiel konservatisme. Så det er nærliggende at tro, at fordi Westergaard fastholdt og udøvede sin æstetiske overbevisning, så faldt hans mængde af opførelser og dermed også lyst til at komponere, hvorefter han i de sidste 20 år af sit liv blot skrev otte værker.
Siden er der dog sket en del i det danske musikliv, der gør, at musik ikke dis-kvalificeres på forhånd af ideologiske grunde, hvorfor også Westergaards musik kan få rum at klinge i, sådan at de uomtvistelige kvaliteter kan høres og diskute-res fordomsfrit.
Svend Westergaards musik har nemlig produktionen igennem en stribe iøre-faldende karakteristika, som er værd at høre. Som det første og vigtigste er al hans musik præget af en veludviklet formfornemmelse, der giver musikken klarhed og hørbar stringens fra først til sidst. For det andet er hans musik altid tematisk/motivisk opbygget, sådan at værkerne, på forskellig vis, altid er opbyg-get som variationer, udarbejdninger og eksperimenter af genkendeligt stof, der giver musikken en sammenhængskraft og en forståelig logik. I den forstand er Westergaards musik bygget på gamle principper om selvstændige stemmer, der vendes og drejes, flyttes og varieres mod og med hinanden og ikke som blot én melodi med akkompagnement. Selv om Westergaard ikke er avantgarde eller eksperimenterer for eksperimentets skyld, udvikler hans musik sig ganske hør-bart gennem årene. Mens de tidlige værker er strengt bygget på klassiske form-principper, der er udfyldt af kontrapunktisk arbejde med en tydelig tonalitet in mente, synes Westergaard med årene at bevæge sig mere og mere mod en overordnet friere struktur, hvori de enkelte afsnit afrundes og er selvstændige, som en slags tonale celler, med en bibeholdelse af de individuelle stemmer og det behændige kompositoriske håndelag.

Frydenlund-variationer op. 34 A
Dette kammerværk er Svend Westergaards sidste komposition, skrevet i 1982, og bærer undertitlen Tema med variationer for klaver, to violiner, bratsch, cello og kontrabas. Selv om det drejer sig om et kammerværk, er musikken ganske stort anlagt i otte vidtfavnende variationssatser, afsluttende med en virtuos finale. Denne udgør en god tredjedel af værkets samlede længde og kunne, med sin selvstændige formtanke og gennemarbejdede stof, godt have udgjort et værk for sig.
At musikken er båret af en tanke om variationer over et tema er både rigtigt og lidt af en tilsnigelse; temaet er så enkelt - i sin mest spartanske udgave blot et stigende halv-tone-trin - at det i og for sig er en naturlig del af tonal musik og derfor til stede i det meste musik, der ligesom denne anvender klaverets alminde-lige stemning. Alligevel formår Westergaard at betone det lille interval musikken igennem på en måde, så dets indbyggede dramatik - der foregår en enorm ophobning af spænding i det lille toneskift - gennemsyrer værkets forskellige afsnit.
Frydenlund-variationer spænder som sagt bredt på mange måder, og det er selvsagt uproblematisk for Westergaard at forme stoffet forskelligt, i og med at temaet i sin enkelhed er så fleksibelt. Til eksempel kan så væsens-forskellige stadier som 4. variations højspændte og sarte gennemsigtighed, 2. varia-tions dramatiske andante eller 7. variations punktuelle allegro nævnes. Mere interes-sant end skiftene i tempo og karakter, der naturligt hører til en udforskning af mulighederne for musikalsk stof, synes dog de markante yderpunkter i noget, man kunne kalde overordnet musikalsk temperament; værket indledes og afslut-tes under formaninger om at spille, som om man improviserer, altså uden fast tempo, frit og elaborerende, mens midtersatserne i større og mindre grad er stramt komponerede i relativt faste former. Men andre ord ligger der for Wester-gaard en musikopfattelse af flere ‘måder' til grund for værket, der overordnet handler om ønsket om at lade både frihed og systematik være musikalske rum for stoffet, uagtet at musikken, paradoksalt nok, er komponeret og gennemtænkt hele vejen.

Secondo Quintetto op. 15
Denne blæserkvintet er skrevet i 1949 og hører til i slutningen af Westergaards absolut mest produktive periode; af Westergaards 37 registrerede værker er de første 20 skrevet mellem 1945-51, hvorefter de resterende 17 falder med jævne mellemrum de næste 30 år. Stilen i de tidlige værker er karakteriseret af en art neoklassisk komposition, som Béla Bartók kunne skrive den: en musik af enkle, folkelige motiver, der systematisk og behændigt indarbejdes i en klassisk form. Blæserkvintetten er ekstraordinært tydelig i sin form og er på den måde et koncist billede på dette.
I førstesatsens første halvdel introduceres hvert enkelt instruments særegne klang i lange, udspundne melodier, der begynder karakteristisk med forstørrede intervaller og løber ud i vævende melismer. Det centrale fremstår som en frem-medartet stemning af østeuro-pæisk folklore eller måske snarere den arabiske skalmejes sang af enkel, men fuldstændig prægnant musik. Som kontrast, på mange måder, står anden halvdels scherzo, der, med et hurtigt jævnt tempo og små aggressive moti-ver i tætte indsatser, giver en entydig musik af stram, be-hændig kompositionsteknik.
Så med disse to poler af introduktionens svævende folklore

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Værket, Randers, 18.-20. maj 2001
Producer: Morten Mogensen
Teknik: Claus Byrith
Coverbillede: Denise Burt
Grafisk design: www.elevator-design.dk

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.224705

Stregkode: 747313690527

Udgivelsesdato: October 2004

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder


A CC Music Store Solution