English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Carl Nielsen

Symfonier 2 og 3


Alan Gilbert, dirigent
Joshua Hopkins, baryton
Erin Morley, sopran
New York Filharmonikerne

Carl Nielsen, komponist

Om:
Danmarks nationalkomponist Carl Nielsen (1865-1931) voksede op på den fynske landjord som søn af en fattig spillemand, men udviklede sig til en af det 20. århundredes største symfonikere. Nu er New York Philharmonic og orkestrets chefdirigent Alan Gilbert faldet for Nielsens musik, og med denne nye CD-serie indspillet live i Avery Fisher Hall, New York, kaster det berømte orkester nyt lys over musik, som vi troede at vi kendte.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars

Symphony No. 3, Op. 27 "Sinfonia Espansiva" (1910-11)

1

I Allegro espansivo

11:24 Play $2.80
2

II Andante pastorale *

9:11 Play $2.10
3

III Allegretto un poco

6:35 Play $2.10
4

IV Finale: Allegro

10:03 Play $2.80

* Erin Morley, soprano; Joshua Hopkins, baritone

Symphony No. 2, Op. 16 "The Four Temperaments" (1901-02)

5

I Allegro collerico

10:13 Play $2.80
6

II Allegro comodo e flemmatico

5:08 Play $2.10
7

III Andante malincolico

12:18 Play $2.80
8

IV Allegro sanguineo

7:28 Play $2.10
Total spilletid  72 minutes

Andre anbefalinger

Carl Nielsen
Carl Nielsen
Carl Nielsen
Carl Nielsen
CARL NIELSEN (1865-1931)

Sin første violinundervisning modtog den lille Carl af faderen, der var maler og landsbyspillemand. Den børnerige familie boede i et landsbysamfund nogle kilometer syd for Odense, hovedbyen på øen Fyn. Umiddelbart efter sin konfirmation blev Carl sat i lære hos en købmand, der dog gik fallit. Med kort varsel konkurrerede han sig i stedet som den hidtil yngste til en stilling som regimentsmusiker i Odense. Med opbakning fra private velgørere i Odense kom han derfra videre til Konservatoriet i København, hvor han stude­re­de i årene 1884-86. I 1889 blev han violinist i Det Kongelige ­Kapel, hvor chef­dirigenten, den norske komponist Johan Svendsen, protegerede den kompositions­begavede unge musiker og blandt andet dirigerede uropførelsen af hans 1. ­symfoni i 1894.

I 1905 forlod Nielsen sin ansættelse i Det Kongelige Kapel; men året efter vendte han tilbage til Det Kongelige Teater, nu som komponist, og dirigerede sin nye opera "Maskarade". Dette førte i 1908 til en ansættelse som kapelmester, der varede frem til 1914. Herefter fik han mere tid til at komponere, skønt han dog dirigerede Musikforeningens koncerter i perioden 1916-27 og samtidig var tilknyttet Konservatoriet, først som underviser og siden som bestyrelsesmedlem. Han blev sluttelig Konservatoriets direktør, men først i sit dødsår, og nåede derfor ikke at sætte sig afgørende spor i dets virksomhed. Nielsen står i dag, omkring 150-året for hans fødsel, som Danmarks betydeligste komponist, hvis værker opføres ­verden over.

 

 

Symfonier nr. 2 og 3

Der er et tiår mellem Carl Nielsens anden og tredje symfoni. Præcis det tiår, hvor komponisten befæstede sin todelte nationale position. Den skulle på sigt gøre ham så frustreret, at han ikke længere var i stand til at holde facaden, da man hyldede ham som et nationalt ikon i forbindelsen med hans 60-års dag i 1925.

Nielsen var da blevet Danmarks mest spillede symfoniker, også uden for landets grænser, men samtidig den komponist, som danskerne elskede for hans folkelige sange. Skønt han ikke selv oplevede nogen modsætning mellem sine to komponistprofiler, så ønskede han sig tydeligvis, at det skulle være hans møjsommeligt oparbejdede symfoniske status og ikke kun de folkelige sange, der udløste store fødselsdags-fakkeltog og andre tilsvarende symboler på hans ikon-status.

"Jo mere Umage man gør sig, jo ringere bliver faktisk Ens praktiske Situation. Hvad nytter det mig, om hele Verden tager Hatten af for mig, men skynder sig forbi og lader mig sidde tilbage med mine Varer, indtil det hele bryder sammen, og jeg til min Skændsel opdager, at jeg har levet som en fjottet Fantast og troet, at jo mere jeg arbejdede og stræbte i min Kunst, jo bedre maatte hele min Stilling blive."

Så tydeligt udtrykte han sig i et interview i det store danske dagblad Politiken, da han sad og færdigkomponerede den sjette og - skulle det vise sig - sidste symfoni, som skulle uropføres nogle dage senere af Det Kongelige Kapel med ham selv som dirigent ved den allersidste af de mange festkoncerter til hans ære i 1925.

Såvel den anden som den tredje symfoni er udtryk for den splittelse, der det meste af Carl Nielsens liv prægede hans holdning til begrebet programmusik. De bærer begge undertitler, som ikke kan undgå at give lytteren det indtryk, at der her er tale om programmusik. Ikke desto mindre har Nielsen gentagne gange forsøgt at skrive sig ud af, at specielt den anden symfoni skulle være programmusik. Da han kort før sin død blev bedt om en programnote i forbindelse med en opførelse i Stockholm, skrev han i sin indledning til en udførlig gennemgang af de enkelte satser:

"Jeg maa have Lov til at pointere at mine Bemærkninger paa ingen Maade skal opfattes som et Program. Musikens Kunst kan ikke udtrykke noget som helst begrebsmæssigt og nedenstaaende Bemærkninger maa derfor kun opfattes som en Privatsag mellem Tonerne og mig". Men hvis der var tale om en privatsag, hvorfor så dele betragtningerne med et koncertpublikum? Nielsens argument må vist siges at indgå i, hvad den amerikanske musikforsker Lewis Rowell træffende har karakteriseret som "Nielsen's homespun philosophy of music". Hjemmestrikket er så nok også den rigtige karakteristik af Nielsens betegnelse for tredje sats, der på korrekt italiensk givetvis burde have heddet Andante malinconico. Heldigvis behøver jo hverken det ene eller det andet hjemmespinderi at stå i vejen for tilhørerens glæde over musikken.

Læren om temperamenterne opstod helt tilbage i antikken hos grækeren Hippokrates omkring 400 f.Kr. og blev senere udbygget af den græsk-romerske læge Galenos. Den antager, at der er fire temperamenter, hvoraf et er mere eller mindre dominerende hos det enkelte menneske. Nielsens inspiration at skildre dem symfonisk blev udløst af et koloreret billede, der hang på en landsbykro på Sjælland, hvor Nielsen og hans kone under en udflugt sammen med nogle venner var dumpet ind for at få en øl. Hvilken kro det var, og præcis hvornår besøget fandt sted, er det endnu ikke lykkedes nogen at påvise, så det forbliver nok til evig tid komponistens lille hemmelighed.

Symfonien synes påbegyndt, allerede inden Nielsen helt havde afsluttet sin første opera, "Saul og David". Hvor stor overlapningen var, lader sig ikke længere afgøre. Han blev under alle omstændigheder først færdig med værket i sidste øjeblik. Symfonien er slutdateret den 22. november 1902, en god uge inden uropførelsen i København med komponisten selv som dirigent.

Allerede året efter uropførelsen dirigerede Nielsen De fire Temperamenter i Berlin ved en koncert arrangeret af komponisten Ferruccio Busoni, som han også tilegnede værket, da det blev trykt i 1903. I Nielsens levetid blev symfonien opført i en række europæiske lande, men opnåede også en enkelt oversøisk opførelse, nemlig i Tokyo, hvor japaneren Tasaki Tsuda dirigerede den ved en koncert i oktober 1930.

Hvor den anden symfoni havde sin programmatiske undertitel allerede fra fødselen, havde den tredje symfoni endnu ikke nogen undertitel, da Nielsen dirigerede uropførelsen ved en kompositionsaften i København den 28. februar 1912, hvor i øvrigt også den umiddelbart efter symfonien komponerede Violinkoncert blev uropført. Men allerede ved den næste opførelse, som fandt sted præcis to måneder senere, havde Nielsen rykket førstesatsens karakterbetegnelse op som værkets undertitel. Det var oven i købet ikke en hvilken som helst opførelse, for via sin ven, den hollandske komponist Julius Röntgen, havde han fået lov at stå i spidsen for intet ringere end Concertgebouw-­orkestret i ­Amsterdam.

Denne koncert blev indledningen til værkets europæiske succes-historie, der i Nielsens levetid blandt andet omfattede opførelser i hovedstæder som Stockholm, Helsinki, Paris og Berlin. Også Japan fik denne symfoni at høre, idet den unge danske dirigent Charles Lautrup, som Nielsen kendte og opmuntrede, en overgang var konservatorieprofessor i Tokyo, hvor han benyttede lejligheden til at dirigere symfonien i 1928.

Det er til den allerede omtalte Amsterdam-opførelse, Nielsen har skrevet sin mest udførlige skildring af Sinfonia Espansiva, omhyggeligt beskrevet sats for sats og med en lang række nodeeksempler. Her skriver han om den pastorale anden sats, at den skildrer "Fred og Ro i Naturen, der kun afbrydes ved Stemmen af enkelte Fugle, eller hvad man vil [...] ­Henimod Slutningen bliver den landskabelige Ro og Dybde ligesom mere fortættet (Es Dur) og man hører, langt borte fra, Menneskestemmer, først en Mands og siden en Kvindestemme, der atter forsvinder og Satsen slutter i fuldkommen apatisk Ro (Trance)."

Nielsen røber ikke her, at han i virkeligheden havde komponeret denne sats i to eller måske mere præcist tre tempi. Vi kan se i hans stadig bevarede blyantspartitur, at der oprindeligt var tale om en rent instrumental sats. Derefter tilkomponerede han i slutafsnittet de to vokalstemmer med følgende underlagte tekst: "Alle Tanker svundne. Jeg ligger under Himlen." Teksten valgte han så sluttelig at stryge.

Om finalen skriver Nielsen, at "Komponisten har villet vise den sunde Moral, der ligger i Arbejdets Velsignelse. Det hele gaar jevnt frem mod Maalet. Hovedmotivet bliver benyttet meget og Satsens Karakter er fastholdt med saa stor Lyst og Energi som muligt."

Præcis denne hymne til arbejdsglæden er vel det nærmeste Nielsen nogensinde kom på at bygge bro i den ovenfor nævnte konflikt mellem hans folkelige sange og symfonierne. Det er måske netop det, der gør den endnu mere tempofølsom end så meget andet i denne symfoni. Hvilket Leonard Bernstein, en af Alan Gilberts meget celebre forgængere i stillingen som chef for New York Philharmonic, fik at føle på sin krop, da han i 1965 kom til København for at indspille Sinfonia Espansiva med Det Kongelige Kapel. Studieindspilningen foregik under et vist tidspres, og her fik Bernstein måske nok opmalet arbejdsglæden med for bred en pensel. Men ved den festkoncert i Odd Fellow Palæet, der afsluttede hans korte og intense københavner-visit, fandt han heldigvis frem til fandt han heldigvis frem til en måske ikke hurtigere, men alligevel mere energisk gangart.

Den tekniske udvikling i det forløbne halve århundrede siden da har gjort det ikke alene muligt, men også oplagt at kombinere optage- og koncertsituationen. Det gælder så meget mere, hvis det pågældende koncertprogram spilles flere gange, sådan som man gør det hos New York Philharmonic, med de deraf følgende muligheder for at eliminere de småuheld, som trods den bedste vilje af verden altid vil kunne indtræffe, hvor mennesker er involverede. Og endelig skal vi vel også huske på, at ingen bliver chef for et orkester i den absolutte internationale topklasse uden i bred almindelighed at kunne ramme plet i sine tolkninger. For så ind imellem måske oven i købet lige så stille at flytte skydeskiven et sted hen, hvor vi vanelyttere endnu ikke havde opdaget, at den med lige så stor ret kunne befinde sig.

© Knud Ketting, 2012

 

P2 Prisen 2014
17 January 2014
Fire Dacapo-udgivelser er nomineret til P2 Prisen samtidig med at P2 Kunstnerprisen tildeles en af vore hovedkunstnere.Det sker i New York og København omkring The Nielsen Project
05 October 2012
Se en oversigt over Nielsen-begivenhederne i og omkring Lincoln Center i uge 41The Nielsen Project - Videoer
25 September 2012
New York Philharmonics chefdirigent Alan Gilbert fortæller om "The Nielsen Project"New York Philharmonic udsender ny Nielsen-serie for Dacapo
11 September 2012
Dacapo Records har skrevet kontrakt med et af verdens mest berømte symfoniorkestre, New York Philharmonic, og orkestrets chefdirigent Alan Gilbert. Onsdag d. 10. oktober udkommer den første CD i en ny serie.Carl Nielsen indtager New York
16 June 2011
Et af verdens førende symfoniorkestre, de legendariske New York Filharmonikere, skal indspille alle Carl Nielsens symfonier og koncerter for Dacapo Records.

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

Indspillet i Avery Fisher Hall, Lincoln Center, New York City
Producer: Preben Iwan
Teknik: Mikkel Nymand
Co-producer: Mats Engström
Redigering og mix: Preben Iwan, www.timbremusic.dk

 

Symfoni nr. 2: Indspillet live 27.-29. januar og 1. februar 2011
Optaget i 96 kHz/24 bit resolution, mixet og redigeret i DXD (Digital eXtreme Definition) 352.8kHz / 24 bit.

Symfoni nr. 3: Indspillet live 14.-16. juni 2012
Indspillet i DXD (Digital eXtreme Definition) 352.8kHz / 24 bit

Live monitoring on MK Sound speakers.
Microphones main array: Decca Tree with outriggers: 5x DPA 4006TL
- surround microphones: 2x DPA 4015TL
Converters & Preamps: DAD AX24 - DAW system: Pyramix with Smart AV Tango controller
Mastering monitored on B&W 802Diamond speakers

Producer-teamet TimbreMusic ønsker at takke Lawrence Rock, lyddirektør hos New York Filharmonikerne, for hans støtte  under produktionerne.

Grafisk design: Denise Burt, www.elevator-design.dk

Forlag: Carl Nielsen Udgaven - Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk

Dacapo takker Carl Nielsen og Anna Marie Carl-Nielsens Legat for økonomisk støtte til produktionen

Label: Dacapo

Format: SACD

Katalognummer: 6.220623

Stregkode: 747313162369

Udgivelsesdato: September 2012

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Promotion-video

Anmeldelser

Enjoy the Music
"If you don’t know these works, these thrilling, gorgeous-sounding performances will provide the perfect introduction. Those already addicted to Nielsen will also find much to enjoy here. Gilbert’s freshness and vitality will make you fall in love with these works all over again."
Læs mere >>
BBC Music Magazine
5/5 Stars
"An immensely promising start to what could well prove a landmark cycle"
Læs mere >>
Ritmo
"Sonido espectacular, especialmente transparente, gracias a los ingenieros de Dacapo, y al formato SACD. Más que recomendable."
Læs mere >>
Fanfare
"A mightily impressive recording."
Læs mere >>
Diapason
5/5 Stars
"Toute l'oeuvre semble fluide, ailée, malgré son écriture capricieuse."
Læs mere >>
American Record Guide
"I would not be without this newcomer from New York."
Læs mere >>
MusicWeb International
"This is a disc to have and to hold from this day forth."
Læs mere >>
Minnesota Public Radio
"There's something about his music — the lushness of the sound, the expansive quality that I think is appropriate for the music, the precision, frankly, that's required." (Alan Gilbert)
Læs mere >>
Berlingske Tidende
Berlingske - Årets bedste 2012. "Forbløffende god indføling med fynboens kringlede melodier."
Læs mere >>
Aarhus Stiftstidende
6/6 Stars
"New York’erne er forrygende velspillende og klangligt medrivende."
Læs mere >>
Sydsvenskan
5/5 Stars
"New Yorks filharmoniker hittar alla de rätta temperamenten.", "Medryckande!"
Læs mere >>
SPIEGEL online
"Strömt mit üppiger Klangfülle, spült über Grenzen klassischer Harmonik hinweg und kitzelt die Hörer mit vielfarbiger Instrumentierung."
Læs mere >>
OPUS
5/6 Stars
"Gilbert lyckas som få att både förmedla en internationell Nielsen och bevara danskheten."
Læs mere >>
allmusic.com
4/5 Stars
"With Dacapo's typically clear sound, this is a fine addition to symphonic libraries"
Læs mere >>
Berlingske Tidende
6/6 Stars
"Mødet mellem amerikanernes ældste orkester og danskernes største komponist er en stjernestund fra ende til anden."
Læs mere >>
Weekendavisen
"New York Philharmonics indspilninger af Carl Nielsens symfonier og koncerter er en åbenbaring."
Læs mere >>
Jyllands-Posten
5/6 Stars
"Suveræne newyorkere får Nielsen til at stråle".
Læs mere >>
MusicWeb International
RECORDING OF THE MONTH - "It’s one of the finest CDs ever produced … period."
Læs mere >>
Audiophile Audition
"These symphonies are two of the greatest that the twentieth century has to offer.", "Gilbert’s performance is magnificent."
Læs mere >>
Kristeligt Dagblad
6/6 Stars
"Mageløst nærværende Carl Nielsen"
Læs mere >>
Politiken
5/6 Hjerter
"Der er så meget knald på Alan Gilberts amerikanske Nielsenprojekt, at man sidder med håret blæst helt tilbage (...) spillet er muskuløst og rent ud sagt pissehamrende flot".
Læs mere >>
Cinemusical
4/4 Stars
"The relaxed atmosphere of these performances brings an almost innate joy in the music making that result in fabulous performances."
Læs mere >>
Information
"Alan Gilberts Nielsen-odysse har lagt fra land med ikke så lidt selvbevidsthed, erobringslyst og friske øjne. Det bliver selvsagt spændende at følge den videre færd".
Læs mere >>
Classicstoday.com
Artistic Quality: 10 - Sound Quality: 10 - "The New York Philharmonic is a powerhouse orchestra, Nielsen is a powerhouse symphonist, and Alan Gilbert revels in the music’s energy and dynamism."
Læs mere >>
Crescenta Valley Weekly
"A remarkable recording sonically and interpretively – and a magnificent testament to the talents of Alan Gilbert and the New York Philharmonic."
Læs mere >>
BBC Music Review
"These are rich and hugely enjoyable performances."
Læs mere >>


A CC Music Store Solution