English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Carl Nielsen

Strygekvartetter Vol. 2


Den Danske Strygekvartet
Rune Tonsgaard Sørensen, violin

Carl Nielsen, komponist

Om:
"Er Nielsen nogensinde blevet spillet bedre? Disse unge danskere sætter en ny standard." (Gramophone) Her er den længede ventede opfølgning på Den Unge Danske Strygekvartets prisbelønnede fortolkning af Nielsens strygekvartetter. Den første cd i Den Unge Danske Strygekvartets miniserie med Nielsens kvartetter blev valgt som Gramophone Editor’s Choice i sommeren 2007. En række estimerede dagblade og tidsskrifter fra hele verden var enige: Med denne fortolkning af Carl Nielsens strygekvartetter kastes nyt og forfriskende lys på vor nationalkomponist.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
String Quartet in F minor, Op.5 (1890)
1

I Allegro non troppo ma energico

12:20 Play $2.80
2

II Un poco adagio

7:23 Play $2.10
3

III Allegretto scherzando

5:55 Play $2.10
4

IV Allegro appassionato

8:37 Play $2.10
String Quartet in E flat major, Op.14 (1897-98)
5

I Allegro con brio

8:53 Play $2.10
6

II Andante sostenuto

8:38 Play $2.10
7

III Allegretto pastorale - Presto - Allegretto pastorale

5:20 Play $2.10
8

IV Allegro coraggioso

6:48 Play $2.10
Total spilletid  64 minutes

Andre anbefalinger

Carl Nielsen
Carl Nielsen
Carl Nielsen
Carl Nielsen

Carl Nielsens strygekvartetter

Selv om det meste af et tiår skiller de to her indspillede strygekvartetter af Carl Nielsen (1865-1931), tilhører de dog lige som de to andre kvartetter i hans officielle værk-liste den mere ungdommelige del af hans produktion. Ganske vist tumlede han som moden komponist engang i 1920’erne med planer om endnu en kvartet. Men han gav op allerede midt i takt 31 i noget, der formentlig skulle være en første sats, og kastede sig over andre projekter.

F-mol kvartetten er fra 1890, hvor den unge, endnu ugifte komponist kunne glæde sig over endelig igen at have fast gage, nu som violinist i Det Kongelige Kapel. Det havde han ikke haft, siden han opgav at være regimentsmusiker i Odense for at gå på Konservatoriet i København. Der var også faldet en anden appelsin i hans turban. Han havde for anden gang søgt og nu også fået dansk kulturlivs største legat, Det Ancherske, som var på 1800 kr. – til sammenligning var hans årsgage som kapelmusiker på 1200 kr.

Med orlov fra Det Kongelige Teater kunne Nielsen den 3. september 1890 sætte kursen mod Tyskland. Med sig i kufferten havde han en anbefalingsskrivelse fra komponisten Niels W. Gade, hvis navn var mindst lige så stort i Tyskland som i Danmark, samt manuskriptet til f-mol kvartetten. Den var han var begyndt på samme forår, og han havde egentlig regnet med at have afsluttet den inden afrejsen. Han havde sågar arbejdet på den i sommerferien hjemme hos forældrene i den fynske landsby Nørre Lyndelse. Alligevel var kun første sats for alvor færdig.

Resten af værket blev da til midt i en tumult af nye indtryk, for på denne første rejse uden for fædrelandets grænser var den 25-årige komponist sulten efter alle former for kunstneriske impulser, som han på skift hentede i Dresden, Leipzig og Berlin. I Dresden var han således den 5. september på Gemäldegalerie, hvor han ifølge sin dagbog især var optaget af Rembrandts “Guldvejersken” og Jusepe de Riberas “Diogenes med Lampen”. Og i kladden til kvartettens fjerde sats finder vi en håndskreven bemærkning, som tydeligt dokumenterer, at han selv oplevede en sammenhæng mellem kunstarterne: “2den Gang kommer Sidetemaet ikke; men en Stump af Codaen i første Dèl optræder som saadant men med mange sære Harmonier. Husk ‘sære’, lille Carl. Tænk på Ribèra!!” Inspirationen kunne så også være af mere udadvendt art: efter et animeret aftenselskab den 26. september på “Böhmischer Bahnhof” gik Nielsen hjem og komponerede en udvidelse af sidstesatsens hovedtema, som var faldet ham ind undervejs. 

Stort set færdig med kvartetten og bevæbnet med Gades introduktion opsøgte Nielsen nu i Berlin en af tidens førende musikpersonligheder, violinisten, dirigenten og komponisten Joseph Joachim (1831-1907). Han havde kendt Gade siden deres ungdom og lovede at lytte til og kommentere det nye værk. Så efter fem prøver gav et sammenbragt ensemble (Nielsen selv, Fini Henriques, Frederik Schnedler-Petersen og den amerikanske cellist Paul Henry Morgan) den 18. december værket dets uformelle dåb på Hochschule für Ausübende Tonkunst, hvor Joachim var en højt skattet lærer.

“Den er uhyre vanskelig at spille godt, da der er saa mange Modulationer og ofte enharmoniske Historier, som maa spilles saa klokkerent, at det halve gjerne kunde være nok. Naar De dertil lægger Angsten for at spille for Joachim saa kan De regne ud, at den ikke gik videre godt”, skrev Nielsen bagefter hjem til sin gamle teorilærer fra konservatorietiden, Orla Rosenhoff. Nielsen vidste altså godt, hvad der gjorde – og stadig gør – hans kvartetter svære at spille.

Den gamle mester reagerede med både ris og ros: han fandt både fantasi og talent i musikken, men som helhed var den ham for radikal, og han kunne da godt foreslå nogle ændringer. Nielsen svarede, at så var han bange for, at værket ville miste hele sin karakter, og den godmodige Joachim synes pænt at have bøjet af: “Ja, lieber Herr Nielsen, vielleicht bin ich schon ein alter Filister. Schreiben wie Sie wollen, nur aber dass Sie es so fühlen.” [sic!]

Unge Nielsen blev ved sit. De danske avisanmeldere, som ellers ofte skældte ham ud, var alligevel forbløffende positive, da kvartetten fik sin offentlige uropførelse i København den 8. april 1892. Mest uforbeholden var Politiken’s Charles Kjerulf: “Carl Nielsen er aabenbart et betydeligt Talent; intet af hans Arbejder har vist det saa sikkert som denne Kvartet, der foruden den mest ungdommelige Frejdighed rummer saamegen Vilje og saamegen Kundskab, som kun meget faa, om noget af vore andre ganske unges Arbejder.”

F-mol kvartetten blev trykt hos forlaget Wilhelm Hansen i 1892 og kunne nu opføres af ensembler, der ikke først skulle låne håndskrevne noder hos komponisten. Da Nielsen i oktober 1894 sammen med musik-forlæggeren Alfred Wilhelm Hansen løb på den store belgiske violinist Eugène Ysaÿe (1858-1931) på banegården i Leipzig efter tidligere på aftenen af have hørt ham spille i Gewandhaus, erklærede denne straks, at Nielsen ikke var ham totalt ubekendt – han havde nylig hørt netop f-mol kvartetten opført i Nice, var blevet glad for den og havde anskaffet sig noderne. Som bevis nynnede han begyndelsen af førstesatsen! Måske gjorde Ysaÿe siden hen også mere end blot at nynne: de fire strygere i et af tidens top-ensembler, Quatuor de Bruxelles, havde fælles udgangspunkt som deltagere i mesterklasser hos Ysaÿe, og de tog nogle år senere f-mol kvartetten på repertoiret. De spillede den først ved en koncert i København den 13. februar 1909 for senere det samme år at præsentere den i både Mexico City og Buenos Aires. Dermed blev den også den eneste af de fire strygekvartetter, der nogensinde krydsede Atlanterhavet i komponistens levetid.

Til Es-dur kvartetten (komponeret 1897‑98) knytter der sig en sørgmunter episode, som gjorde, at værkets tilblivelse trak længere ud end forudset. Komponisten har selv refereret hændelsen, dog først langt senere, nemlig i en tilbageskuende kronik i anledning af 60-års dagen i 1925:

“Jeg havde komponeret en Strygekvartet. De to første Satser var allerede kopierede af Nodeskriveren; jeg havde prøvet dem med mine Kammerater, og vi var enige om, at de var et Arbejde, hvormed jeg havde gjort mig stor Umage. Nu havde jeg ogsaa de to sidste Satser færdige, pakkede saa det hele ind i en stor Rulle, tog min Cykle og begav mig ud ad Gothersgade mod Nørrevold, hvor Nodeskriveren boede. Da jeg kom til Rosenborg Brøndanstalt, saa jeg et Køretøj med 2 Heste, hvoraf den ene var faldet omkuld og laa og sprællede med Benene ind over Fortovet. Kusken saa meget hjælpeløs ud, da Hesten var kommet til at ligge i en underlig Skraastilling. Da jeg som ung har omgaaedes Heste, og ofte selv har været Kusk, sprang jeg af min Cykle, satte den op mod Brøndanstalten, stak en Dreng, der stod i Opløbet, min Noderulle i Haanden og bad ham holde den et Øjeblik. Det var kun et par Minu

Ny CD med Den Danske Strygekvartet på vej
17 January 2014
Dacapo Records udgiver Den Danske Strygekvartets længe ventede folkemusik-CD til april

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i DR Radiohusets Koncertsal, 11.-13. juni og 17.-19. august 2007

Producere: Tim Frederiksen og Karl Bjerre Skibsted
Teknik: Karl Bjerre Skibsted
Mastering: Lars C. Bruun

Grafisk design: Elevator Design

Nodemateriale fra Carl Nielsen Udgivelsen blev anvendt til denne produktion.

Dacapo ønsker at takke Carl Nielsen and
Anne Marie Carl-Nielsens Legat for økonomisk bistand til gennemførelse af produktionen.

Denne SACD udgives i samarbejde med Danmarks Radio.

Label: Dacapo

Format: SACD

Katalognummer: 6.220522

Stregkode: 747313152261

Udgivelsesdato: April 2008

Periode: Tidligt 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

New York Times
"...the impassioned, insightful performances again shed light on fascinating repertory (...) they play Nielsen's quartets as if they owned them"
Læs mere >>
As with Volume 1 in this series, these are excellent performances. Nielsen's energy and formal confidence are strikingly refreshing. Vivid sonics in both SACD and normal stereo add to the impact of the performances. Strongly recommended!
(9/9 Classics Today - )

This is a committed group of musicians; they’ve given this music much study and thought, yet they’ve retained a freshness of approach that is simply mind-boggling.
(Fanfare Magazine, USA)

It’s good to see the arrival of the Super Audio CD Nielsen String Quartets Vol.2 (...) The Young Danish give solid, idiomatic performances.
(The Wholenote Magazine, Toronto)

Den Unge Danske Strygekvartet har i deres klangspil og tolkning en dyb sans for Carl Nielsens musikalske verden … Noget af det fine er, at Carl Nielsens kvartetter her klinger let og gennemhørbart, uden at nogen af musikkens indholdsmæssige tyngde er gået tabt.
(Morgenavisen Jyllands-Posten)

Værkernes ungdommelige friskhed modsvares til fulde af den overskudsenergi, de fire unge musikere spiller med … Fortolkningerne virker modne, gennemlyste og afklarede. Det kan næppe gøres bedre.
(Kristeligt Dagblad)

Inderligheden og klangskønheden gør næsten ondt
(Fyens Stiftstidende)

De fire unge strygere er utrolig nærværende - ikke en tone overser de i forhold til Nielsens smukke og forårsklare helhed. Optagelsens luftighed fuldender den fine oplevelse.
(* * * * * * Klassisk)

The young Danish players' interpretation (...) is wonderfully poised between the natural and the intellectual. If your shelf can hold only one disc of Nielsen's F minor and E flat major Quartets, this disc will securely fill the spot.
(All Music - )


A CC Music Store Solution