English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Asger Hamerik

Kor-symfoni; Requiem


Thomas Dausgaard, dirigent
DR KoncertKoret
DR SymfoniOrkestret
Randi Stene, mezzosopran

Asger Hamerik, komponist

Om:
I sin levetid var Asger Hamerik (1843-1923) den mest berømte danske komponist udenfor landets grænser. Både hans storslåede Requiem og Chor-Symphonien (Symfoni nr. 7) fik deres uropførelse mens Hamerik var direktør for musikkonservatoriet ved Peabody Institute i Baltimore, USA. Hameriks musik genlyder af komponistens beundrede læremester, Hector Berlioz, og danner et vigtigt link mellem Niels W. Gade og Carl Nielsen i dansk musikhistorie. NOMINERET TIL P2Prisen/DMA Klassisk 2006

Køb CD

  $22.90
Download album (MP3)   $10.50
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
Symphony No. 7, op. 40 Choral-Symphony" (1906)
for orchestra choir and mezzo-soprano
1

I Largo

11:10 Play $2.80
2

II Andante sostenuto

7:21 Play $2.10
3

III Grave

16:41 Play $3.50
Requiem, op. 34 (1886-87)
for orchestra, choir and contralto
4

I Requiem et Kyrie

9:05 Play $2.10
5

II Dies irae

16:59 Play $3.50
6

III Offertorium

6:03 Play $2.10
7

IV Sanctus

4:04 Play $1.40
8

V Agnus Dei

7:22 Play $2.10
Total spilletid  79 minutes

Andre anbefalinger

Asger Hamerik
Vagn Holmboe
Asger Hamerik
Asger Hamerik

I dag, hvor det danske musikliv er godt i gang med at genopdage komponisten Asger Hamerik, kan det virke lidt forunderligt, at han i sin levetid næst efter Niels W. Gade var den mest kendte danske komponist uden for landets grænser. Han rejste mere og længere end nogen anden dansk komponist (Gade inkluderet) og var medlem af en række internationale juryer ved kompositionskonkurrencer.


Han var født Hammerich, men ændrede sit efternavn til det mindre tysk lydende Hamerik, da han forlod Tyskland og drog til Frankrig som følge af udbruddet af den dansk-tyske krig i 1864. Han havde set dagens lys i København den 8. april 1843. Hans far var en i samtiden velkendt teologi-professor, og familien forudså også et teologi-studium for Asgers vedkommende. Imidlertid var hans musikalske talent så åbenlyst, at han fik lov at studere komposition hos både Niels W. Gade og J.P.E. Hartmann, som begge var i familie med hans mor.


I Berlin havde Hamerik studeret hos Hans von Bülow. De forblev venner resten af livet, og Bülow ville formentlig have fået endnu større indflydelse på den unge dansker, hvis ikke de politiske omstændigheder havde tvunget Hamerik til at forlade Tyskland. Med sig havde han en anbefalingsskrivelse til Hector Berlioz, der accepterede ham som kompositionselev. Efterhånden knyttede de også en mere venskabelig forbindelse, og bortset fra kortere rejser forblev Hamerik i Paris, indtil Berlioz døde i 1869.


Herefter fulgte nogle vandreår, hvorunder han skrev bl.a. enaktsoperaen La Ven-detta, uropført i Milano i 1870. Det følgende år befandt Hamerik sig i Wien, hvor han blev opsøgt af den amerikanske konsul, som tilbød ham ledelsen af konservatoriet og musikforeningen i Baltimore, det såkaldte Peabody Institute. Efter at have rådført sig med bl.a. Bülow tog han mod tilbuddet og rejste i august 1871 til Baltimore, som blev hans hjem de følgende 27 år. Han fik her et orkester på efterhånden 80 musi-kere til rådighed. Dette forhold gjorde, at han kompositionsmæssigt tildels ændrede fokus og koncentrerede sig om orkestermusik, i første omgang en række Nordiske siteur, indimellem byggende på skandinaviske sange og folkeviser og derefter symfonier. Når Peabody Institute holdt sommerlukket, flygtede Hamerik fra det varme og fugtige Baltimore til det langt behageligere klima i den lille fiskerby Chester ved Nova Scotias Atlanterhavskyst (i Canada). Her fandt han også fred til at kompone-re. Med mellemrum - men langtfra hvert år - gik turen også den lange vej hjem til Danmark, som han ellers kun opretholdt forbindelsen med per korrespondance. Det var således per brev, dog fra New York, Hamerik meddelte sin danske familie, at han i 1894 efter mange år som ungkarl havde indgået ægteskab med en tidligere klaverelev fra Peabody:


"I dag den 5te juni har jeg giftet mig med Margaret Williams, datter af en land-ejendomsbesidder i sydstaten Tennessee, og som på mødrene side nedstammer fra den engelske Duke of Wharton. Hun er 26 år, middelhøj, slank med lyse øjne og lyst kastaniebrunt hår, en mild og blid natur med ligevægt i sindet og med udpræget karakter."


Bryllupsrejsen gik til Europa og sluttede i København, hvor familien lærte det nye medlem at kende, inden turen atter gik tilbage til Baltimore, hvor Peabody Institute i 1895 skulle fejre 100-året for grundlæggerens fødsel. For musikkens vedkommende valgte man at lade det ske ved at lade Hamerik uropføre sit opus 34, et Requiem, som han havde komponeret i somrene 1886 og 87 i Chester, og som hans bror, Angul Hammerich, musikprofessor og -kritiker, for-gæves havde lokket Det Kgl. Operakor i København til at uropføre ved dets årlige påskekoncert i Vor Frue Kirke i København.


Requiet lå derfor og ventede på en passende lejlighed, og den kom så nu ved to storslåede koncerter den 5. og 6. april. Koret talte flere end 300 sangere og havde haft over 60 prøver. Altsolisten, Julie Wynan, var hentet fra New York, og succesen var enorm - således skrev Baltimore Sun, at musikken var "af overvældende skønhed".


Selv var Hamerik ganske vist ikke katolik, men dog en nær ven af kardinal Gib-bons i Baltimore og vides også at have haft diskussioner med en katolsk pater i Chester om tekstindholdet og dets betydning. Som Berlioz havde gjort det et halvt århundrede før i sit Requiem, kombinerede Hamerik dødsmessens to første dele, Requiem aeternam og Kyrie eleison, til én sats, hvor den tyste c-mol-bøn om evig fred giver plads for C-dur-ønsket om det evige lys. Det følgende Dies irae citerer de første toner i den gamle gregorianske melodi til teksten om vredens dag, på samme måde som Berlioz også gjorde det (i sin Symphonie fantastique). I Tuba mirum annonceres dommedag med rungende messingfanfarer i andante maesto-so, igen i lighed med Berlioz. Men til forskel fra sin læremester skaber Hamerik en ny sammenhæng ved at lade disse fanfarer være det genkommende orkesterelement i Sanctus-satsen.


Det mellemliggende Offertorio bringer alt-solisten på banen, og hun kommer igen i det afsluttende Agnus Dei nu også sammen med koret. Tekstens cykliske form (den vender tilbage til den indledende del) afspejles også i musikken, på samme vis, som vi ser det hos Mozart (eller hans fuldender Süssmayr) og Berlioz.


Requiets førsteopførelse i Baltimore gav meget smukke pressereaktioner, og Hamerik var glad for samarbejdet med lederen af det lokale Oratorio Society, Joseph Pache, der som han selv havde været elev af Bülow. Derfor sagde han også ja, da han blev bedt om et nyt værk for kor og orkester, som han i samarbej-de med sin unge hustru udformede teksten til sidst i 1897 og derefter komponere-de i januar-februar 1898.


Da var hans tid i Baltimore imidlertid ved at rinde ud. Styrelsen havde besluttet ikke længere at holde regelmæssige symfonikoncerter, og Hamerik reagerede ved i februar at sige op til undervisningsårets slutning. Allerede den 21. april 1898, kun syv dage før uropførelsen af den nye korsymfoni (som på det tidspunkt bar titlen Life, Death and Immortality) forlod han dog brat byen, fulgt en uges tid senere af hustruen, der var gravid. Vi ved ikke, om hun var til stede ved uropfø-relsen i Baltimores helt nyåbnede Music Hall (bygget med Gewandhaus-salen i Leipzig som direkte model), hvor Oratorio Society og Peabody orkestret blev dirigeret af Pache.


I oktober kom sønnen Ebbe (den senere komponist) til verden i København, og så hvilede familien ud ved den franske riviera. Derefter var Hamerik klar til en europæisk turné, hvor han præsenterede egne værker i Berlin, Wien, München, Dresden, Leipzig, Paris og Milano, før han i maj 1900 slog sig endegyldigt ned i København. Her komponerede han kun ganske lidt i løbet af sin lange livsaften - han døde som 80-årig den 19. juli 1923 - og levede en stort set tilbagetrukket tilværelse i det danske musikliv.


Requiet forblev Hameriks eget favoritværk, og han sørgede da også for at inklu-dere Offertorio-satsen i de allerede omt

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet i Danmarks Radios Koncertsal d. 6. - 7. september 2002 (Requiem) og 12.- 15. maj 2005 (Korsymfonien)

Producere: Chris Hazell (Korsymfonien) og Preben Iwan (Requiem)
Teknik: Jan Oldrup og Jørn Damgaard Jacobsen
Redigering: Morten Mogensen og Jørn Damgaard Jacobsen
Mastering: Preben Iwan og Jan Oldrup
Korindstudering: Saul Zaks
Kunstnerisk leder og orkesterleder, DR RSO & Kor: Per Erik Veng
Grafisk design: www.elevator-design.dk

Denne cd udgives i samarbejde med Danmarks Radio.

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226033

Stregkode: 636943603321

Udgivelsesdato: March 2006

Periode: Romantik

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

MÅNEDENS CD
(MusicWeb International)

Det britiske internet-magazin Musicweb International er et af verdens førende for anmeldelser af klassiske cd´er. Og redaktøren Rob Barnett er ikke i tvivl om, hvilken cd der er den bedste i april: Det er Dacapos premiereindspilning af den romantiske komponist Asger Hameriks Korsymfoni og hans Requiem:"En forrygende indspilning af to spektakulære værker," skriver Rob Barnett.
(Jyllandsposten)

Dacapos indspilninger af hans symfonier har ændret opfattelsen af den geniale komponist. CDen med Hameriks 5. og 6. symfoni modtog en Danish Music Award i 2002. Serien er nu afsluttet med korsymfonien og det majestætiske Requiem med Radiokoret, Radiosymfoniorkestret og mezzosopranen Randi Stene, dirigeret af Thomas Dausgaard www.musicweb-internantional.com.
(Berlingske)

Det er fortættet, idérig og atmosfæremættet musik med god ligevægt mellem de orkestrale og de koriske virkemidler. Her er dystre visioner, smuk romantisk korpolyfoni, ekspansiv harmonik, suggestive anråbelser, skrækindjagende dommedagsbasuner, fuldfede melodier og blid skønhed. Min sjæl, hvad vil du mere?.
(Politiken)

Pludselig opdager man, hvor god han faktisk er. Hans musik lyder godt nok, som meget andet fra den tid. Men den gør det på en meget tjekket måde...Godt gået.
(***** Berlingske Tidende)

Det er grandios, senromantisk musik.
(Jakob Levinsen, Jyllands-Posten)

Radiosymfoniorkestret med chefdirigent spiller som sædvanligt fint, men det er med solisten, Randi Stene at man rigtig kommer i dejlig selskab. Denne varme, bløde cello-klang, som Randi Stene er garant for, fornægter sig heldigvis ikke.
(Musikeren)

This is a most exciting Requiem that should be in the collection of anyone partial to this musical form. The recording quality is excellent.
(Audiophile Audition )

Hameriks Korsymfoni er et pragtstykke af et kunstnerisk format, der får en til at måbe - også over, at værker er ukendt.... Requiet er ligeledes et storværk, et af Romantikkens eller Senromantikkens helt store requier... Kor og orkester er i topform, Randi Stene er en stortartet altsolist, og Thomas Dausgaard har styr på tingene.
(High Fidelity 08/2006)

Dacapo´s large-scale recording comfortably relays the massed forces as well as the more intimate passages with satisfying presence and detail. An excellent release, and a real treat for choral fans.
(Classics Today)

Med endnu en fremragende cd fastslår pladeselskabet Dacapo, at den danske komponist Asger Hamerik var en af sin tids mest fremtrædende komponister.
(**** Flensborg Avis)

En klar anbefaling!
(***** Jyllands-Posten)

The performances are very good indeed, the Danish National Symphony Orchestra and Choir, under Thomas Dausgaard perform with passion and commitment. Mezzo Randi Stene solos in both pieces and has a clear, warm voice. Dacapo’s sound is quite good; everything sounds clear and with a natural presence.
(Sequenza21.com)


A CC Music Store Solution