Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Dobbeltkoncerter

Anders Koppel

Dobbeltkoncerter

Christina Åstrand, Rikke Sandberg, Benjamin Koppel, Bjarke Mogensen, DR Symfoniorkestret, John Storgårds

Den danske komponist Anders Koppel (f. 1947) har det ene ben solidt plantet i den klassiske europæiske musiktradition, og det andet i verdensmusikken og den rytmiske musik. Foruden at være en af de mest alsidige danske komponister er Koppel selv en forrygende musiker indenfor mange genrer. Til denne verdenspremiereindspilning af sine to dobbeltkoncerter har Anders Koppel håndplukket fire virtuose solister, som folder sig ud i et mylder af velskrevne toner med fornem orkesterledsagelse. Koncerterne er fulde af rytmisk liv og virtuose udfordringer. Det er musik, der på en gang er helt klassisk og helt fri.

Køb album

CD

  • CD
    Jewel Case
    139,5055,80 kr.
    €7.49 / $8.15 / £6.38
    Køb
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,0027,60 kr.
    mp3
    €3.7 / $4.03 / £3.16
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,0031,60 kr.
    CD Quality
    €4.24 / $4.61 / £3.61
    Køb
Total runtime: 
68 min.
ANDERS KOPPEL

“Min musik er resultatet af det liv, jeg har levet”, siger Anders Koppel. Og et mere mangesidet musikalsk liv er det svært at forestille sig!

Allerede som barn fik Anders Koppel musik ind i store doser, når hans far, komponi-sten og pianisten Herman D. Koppel, skrev nye værker og øvede sit klassiske reperto-ire i dagligstuen, hvor flyglet stod. I de tidlige teenageår var Anders Koppel både aktiv musiker, komponist og digterspire, og hans tre ældre søskende var også på vej mod strålende musikerkarrierer.

Siden har publikum kunnet møde -Anders Koppel i utallige musikalske sam-men-hænge: Som klassisk orkesterkomponist, som komponist af musik til balletter og film, som rockmusiker, som poetisk pianist og som forrygende hammond-orgelspiller i alle mulige former for ikke-klassisk musik.

Mange forbinder især Anders Koppel og hans nu afdøde bror, komponisten og piani-sten Thomas Koppel, med ungdomsprøret. Der var heller ikke mange, der som dem viste mulighederne for en ny tid. De tog deres begavelse og kulturelle indsigt med ind i oprøret og fik desto mere ud af at skabe noget nyt, ikke mindst i den skelsættende danske rockgruppe Savage Rose.

Anders Koppel har ingen eksamensbeviser, hverken som musiker eller komponist. Hans “konservatorieuddannelse” har været at lave musik til over 100 film, siger han selv, og hans filmmusik demonstrerer da også en usædvanlig bred horisont – man kan finde både country & western, latinske dødsmesser og franske militærmarcher i den. Kun sjældent som pastiche, for som regel fremtræder de mange lag og vinkler sim-pelthen som en naturlig ballast i et levende og alsidigt musikerskab.

Når man hører Anders Koppels partiturmusik, dukker der uvægerligt glimt op af alt mulig anden musik end den klassiske. Salsa, blues, eksotisk musik, tango og skæve balkanrytmer. Det er de forskellige sider af Anders Koppel, der smitter af på hinanden, og det er ikke, fordi han har en plan om at gøre den klassiske musik mere “rytmisk” eller den rytmiske musik mere klassisk.

“Jeg vil ikke lave en demonstration af et eller andet manifest. Jeg laver bare den musik jeg kan, og jeg taler i det sprog, der er mit”, fortæller Anders Koppel. “Det er ikke noget, jeg tænker over – sådan er det bare”.

Anders Koppel har i over 40 år holdt fast i sin dobbeltrolle som komponist og som udøvende, improviserende musiker. Det har gennem musikkens historie været en helt naturlig kombination, men den er desværre meget ualmindelig i dag. Karrieren som udøvende musiker er heller ikke blevet dæmpet, efter Anders Koppel i 1997 tog en beslutning om at bruge al sin komponist-tid på partiturmusik. Beslutningen har tværti-mod forløst en helt ustyrlig energi og kreativitet. Idéerne vælter frem, og bestillinger fra ind– og udland vælter ind. Hver gang lykkes det Anders Koppel at skrive musik, der glæder både publikum og musikerne. Faktisk er det netop forholdet mellem de tre parter – afsender, musiker og modtager – der optager ham mest.

Ikke mindst instrumentalkoncerter har han haft stor succes med, og han har i skri-vende stund lavet 20. For Anders Koppel er den klassiske koncertform slet ikke ud-tømt for muligheder, og det hører man, når han i koncerterne angriber genren fra alle tænkelige vinkler.

For Anders Koppel skal en solokoncert også være en fest. “Som barn syntes jeg det var festligt at se min far komme ind i kjole og hvidt og at opleve, hvordan det store orkester blev menneskeliggjort, når solisten kom på banen. Hvordan musikken i sam-spil og kappestrid, i beåndet samtale og frigjort ekstase fejrede livet”, siger han. Det er iagttagelser, han nu selv anvender i sin partiturmusik.

Dobbeltkoncerterne

En særlig genre indenfor instrumentalkoncerter er dobbeltkoncerterne, hvor solisterne er i dialog og modspil med orkestret, men også taler indbyrdes med hinanden. En kombination, der minder om simultan-skak, og som er en sand trigger for Anders Koppels fantasi. Han finder ganske enkelt dobbelt så mange anvendelser for sin idérigdom på den måde. Det er ikke underligt, at Anders Koppels dobbeltkoncerter er noget af hans mest livlige musik. Indtil videre har fire af hans instrumentalkoncerter haft dobbelt solistbesætning (udover de to værker på cd’en også koncerter for fløj-te/harpe og marimba/vibrafon. Og en Sinfonia concertante med fire solister er på vej).

Koncert for violin, accordeon og orkester er Anders Koppels 12. instrumentalkoncert, skrevet i 2001-2002 samtidig med hans Koncert for Percussion og Orkester. Den er fuldstændig klassisk bygget op, både i satsernes form og i satsernes rækkefølge: Hurtig, langsom, Scherzo, Finale. Og også værkets ånd – med udvekslinger, udfor-dringer og dialog mellem orkester og solister – er helt klassisk.

Værket farves af blandingen violin/akkordeon, en instrumentkombination der er sær-lig kendt fra den argentinske tangotradition. Anders Koppel er da også en stor tan-go-fan, især af den gamle og eksplosivt rytmiske dansetango, som f.eks. Osvaldo Pugliese spillede. 1. sats af dobbeltkoncerten begynder i en slags tangorytmer, men en abstrakt variant. En lidenskabelig dans med intense bevægelser og dramatisk gestiku-leren af solisterne, der trækker alles opmærksomhed til sig. Satsens sidetema er drømmende og præsenteres ganske enkelt, først af violinen, så af akkordeonen. Det får temperamenterne dysset lidt ned, men orkestret vil videre (til satsens gennemfø-ringsdel) og pisker musikken afsted med en gentagelse af hovedtemaet. Dansen begynder igen og intensiteten vokser. Til sidst i satsen er de to solister trængt op i et hjørne, hvor de spiller en fælles solokadence, inden dansen bliver gjort forbi.

2. sats bygger på den gamle 1600-tals salmemelodi ”Når mit øje træt af møje” – en melodi, Koppel første gang stødte på som et bundent element i arbejdet med en tv-film, og som måske også er et ekko fra hans tid som kirkesanger i Københavns Drengekor? Den naivistiske melodi præsenteres af akkordeonen i satsens begyndelse, men melodien er allerede på dette tidspunkt grundigt bearbejdet. Nærmest kun rytmi-ske brokker er tilbage, og de melodiske bevægelser er gemt inde i en atonal harmoni-sering. Melodien udvikles yderligere i en række efterfølgende variationer, den første i soloviolinen. Undervejs i satsen dukker koralen op i glimt hos bl.a. violinerne og træ-blæserne, mens en dukkedans vokser frem mellem solisterne. Til sidst høres koralen stilfærdigt i fløjterne.

3. sats er koncertens scherzo, en virtuos og morsom lille toccata. Inspirationen til det repeterende motiv fik Anders Koppel fra en solsorteunge, han hørte i det tidlige forår. Musikken stopper brat – som en solsorteunge, der får proppet en regnorm i gabet!

I 4. sats vender man tilbage til det reelle drama, der stadig er uforløst. En sej, ryt-misk puls blandet af 6/8 og 3/4 lægger op til et kommende opgør. Musikken er mere dissonerende end den har været tidligere, og slagtøjet ulmer under det hele, også under en intensiverende passage hvor solistduoen ellers stort set er alene. Inden længe følger værkets største solist-kadence, fuld af spøgelsesagtige klange og grelle dissonanser, inden orkestret vender tilbage og insisterer på en forløsende afslutning.

Koncerten for saxofon, klaver og orkester er skrevet til pianistinden Rikke Sandberg og saxofonisten Benjamin Koppel, der er komponistens søn. “Jeg har arbejdet tæt sam-men med Rikke og Benjamin ved utallige lejligheder, og jeg har et psykologisk billede inde i hovedet af deres musikalske personligheder. Det inspirerer mig meget”, fortæller Anders Koppel.

I forhold til violin/akkordeon-koncerten er det et mørkere værk. Og mere uudgrunde-ligt. Dertil kommer den helt særlige karakter, musikken får af klaverstemmens sal-sa-inspirerede figurer og af saxofonstemmen, der er delvist improviseret.

I 1. sats kæmper musikken, er dyster og dramatisk. Koncerten indledes af et ban-kesignal lige som Violinkoncerten af Beethoven (et af Koppels idoler). Satsens hoved-tema præger indledningens drømmeagtige melankoli, men musikken bliver mere og mere kaotisk med sidetemaets indtræden. Drømmen bliver næsten til et mareridt, havner i en hvirvlende dans der pulserer i dansende 15/16-dels rytmer, og falder så til sidst til ro igen.

Der går en dualisme gennem hele værket. 1. sats er en form for ren væren, der får sin modsætning i 2. satsens voldsomme trang til fremdrift. Drøm overfor virkelighed. For at holde balance med den store 1. sats er også 2. satsen lang og kompleks, selv om tempoet er hurtigt. Satsen bygger på en simpel basgang – eller i virkeligheden blot to bastoner, E og D, der aldrig falder til ro som en egentlig ostinat. Over bastonerne udvikler satsen sig som variationer i en slags rondo-form med “skjulte variationer”. Et kæmpemæssigt flow af løsslupne associationer og improvisationer i en vilter, fysisk fremtræden. Sjældent for denne venlige komponist når energiniveauet her næsten det aggressive.

Satsens virvar af transformationer vokser organisk frem. Selv det mambo-agtige forløb mod satsens slutning kommer ikke ud af det blå, og bliver med sin humor og ekstatiske energi hele værkets forløsning.

I denne dobbeltkoncert er grænsen mellem det nedskrevne og det improviserede flydende for saxofonens vedkommende. Saxofonstemmen er et oplæg til Benjamin Koppels improvisationstalent, som Anders Koppel også udnytter i sine to Saxofonkon-certer (indspillet på Dacapo 8.226036). Kunststykket i denne dobbeltkoncert er at klaverstemmen, der ikke rummer improvisation, balancerer med de muligheder, saxo-fonstemmen har.

Anders Koppel ser i det hele taget gerne, at man genindfører improvisation i parti-turmusikken – en tradition, der ellers stort set sluttede med Beethoven. I kla-ver/saxofon-koncerten har Koppel nedskrevet saxofonstemmen komplet, men med markeringer af, hvor det noterede kan fraviges til fordel for improvisation. En solist, der ikke kan eller vil improvisere, kan sagtens spille værket alligevel, og modellen svarer altså til den, Mozart brugte i sine klaverkoncerter.

“Publikum skal ikke lægge mærke til, hvornår improvisationen begynder og slutter. Improvisationen giver blot en ekstra energi, og energi og frigjorthed spiller en væsentlig rolle i min musik.”

Jens Cornelius, 2008

Release date: 
maj 2008
Cat. No.: 
8.226055
FormatID: 
CD
CoverFormat: 
Jewel Case
Barcode: 
636943605523
Track count: 
6

Credits

Indspillet i DR Radiohusets Koncertsal 9.-10. november 2007 (Koncert for saxofon, klaver og orkester) og 4.-6. juni 2007 (Koncert for violin, accordeon og orkester)
Producer: Chris Hazel
Teknik: Jørn Jacobsen (Koncert for violin, accordeon og orkester) og Lars Christensen (Koncert for saxofon, klaver og orkester)
Redigering: Chris Hazel, Lars Christensen og Anders Koppel

Grafisk design: Elevator Design

Forlægger:

Benjamin Koppel spiller på Yamaha Custom EX saxophone og anvender DPA mikrofoner.

Dacapo Records ønsker at takke Augustinusfonden, Dansk Artist Forbund, Skuespillerfondets Gramex-fond, Dansk Komponistforenings Produktionspulje / KODA's Nationale Midler, Dansk Musik Forlægger Forening og Dansk Skuespillerforbund for økonomisk støtte til gennemførelse af produktionen.