English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Per Nørgård

En Lys time


Gert Mortensen, leader
Percurama Percussion Ensemble

Per Nørgård, komponist

Om:
Per Nørgårds (f. 1932) A Light Hour er en stimulerende og vital slagtøjsmanifestation. Og titlen må gerne tages bogstaveligt: Musikken varer en time, begynder med en lys tone og ender i opløftet stemning med en kollektivt improviseret tonefest. Oprindeligt er A Light Hour et improvisationsværk fra 1986, men Per Nørgård har i 2008 tilrettelagt denne nye gennemkomponerede version. Lytteren sendes på en slagtøjsrejse kloden rundt via mængder af instrumenter, brilliant realiseret af slagtøjsvirtuosen Gert Mortensen og hans ensemble Percurama, hvis medlemmer selv kommer fra 15 forskellige lande.

Køb CD

  $21.30
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars

A Light Hour (2008)

For percussion ensemble (min. 10 musicians)

1

I

15:43 Play $3.50
 
2

II

16:37 Play $3.50
 
3

III

15:27 Play $3.50
 
4

IV

11:45 Play $2.80
Total spilletid  60 minutes

Andre anbefalinger

EN LYS TIME
Per Nørgård har undertiden fortalt om planer for et koncert-værk, der skal vare en hel aften - et sammensat, fleksibelt værk (af flere værker) for forskellige instrumenter og ensembler, vekslende i intensitet og tæthed og med mulighed for publikum for at gå til og fra, alt efter om man er i stemning til meditativ klanglig tilstandsmusik eller til fortættede kontrapunktiske knudepunkter - eller begge. Og med mulighed for undervejs at kunne trække sig tilbage for at konversere, spise, gå en tur og vende tilbage. På en sådan aften ville der være en bølgen frem og tilbage af publikum, musik, musikere (evt. dansere) fra og til koncertstedets centrum, alt imens koncert og værk er i gang aftenen igennem.

En Lys Time kunne indgå i en sådan Nørgård-værksuite, ja værket rummer på en måde selve ideen en miniature: musik der i løbet af en time bølger ind og ud af "tæthe-der", "tilstande" og "pauser" - på en måde så man kan gå fra og til efter behov og stemning.

En Lys Time er komponeret for et frit antal slagtøjsmusikere (minimum 10 musikere). Varigheden er ca. 60 minutter. Instrumentationen er principielt åben, så længe der anvendes slagtøj indenfor partiturets tre præciserede typer: skind, metal og træ. Hver musiker anvender to klanggivere med to forskellige klange (lys og mørk). I visse passa-ger indgår desuden stemte slagtøjs-instrumenter - vibrafon, xylofon, marimba, xylofon, gamelan, glockenspiel, steeldrums, crotales o.lign.

Alle rytmer og toner i En Lys Time er baseret på en meget enkel version af Per Nør-gårds såkaldte uendelighedsrækker, baseret på bare to tonetyper (lys og mørk):

Som man kan se af blot disse tre stemmer er uendeligheds-rytmerne beslægtet med fænomenet fraktaler (et motiv, der rummer samme motiv, der rummer samme motiv, der...), kendt fra folkloren bl.a. i russiske dukker og kinesiske æsker, og fra matemati-keren Benoit Mandelbrots figurer.

Et særligt træk ved Nørgårds uendelighedsrytmer - et centralt musikalsk træk - er, at musikernes hhv. lyse slag og mørke slag altid falder samtidigt, hvilket skaber klanglig og strukturel balance i denne musik, lige meget hvor skævt og polyrytmisk de enkelte stemmer arter sig i de forskellige, samtidige, tempolag. Og dét gør de - ved alskens betoninger, sammenbindinger, udeladelser af visse grundslag, i vekselspil mellem instrumenterne osv.

En Lys Time anvender og kombinerer en række af de rytmer, Nørgård har anvendt i slagtøjsværker siden 1970erne, bl.a. i Tidligt Forårs Danse (for kor og slagtøjsensemble), og slagtøjsværker som I Ching, Små Slag, Hvirvler, Zigzag, Nemo Dynamo og Echo Zone I-II-III.

Også værkets form er fraktalt: det første minuts rytmer og toner rummer materialet til de første 4 minutters musik, der rummer materialet til det første kvarters musik, osv.
Særlige "tone-fester" (komponistens betegnelse) - samt efterfølgende pause - er i øvrigt et genkendeligt melodisk tegn på den fraktale form: første minut afsluttes af en kort tonefest (og pause), de første fire minutter afsluttes af en tonefest på et minut (og pause), det første kvarter afsluttes af en tonefest på fire minutter (og pause) - og værket afsluttes af en tonefest på et kvarter (og pause, når værket er slut ...). I tonefesterne anvender Nørgård en firetone-version af uendelighedsrækken.

Instrumentationen af denne "Percurama-version 2009" af En Lys Time er tilrettelagt af Gert Mortensen, således at der dannes en rejse gennem verdens slagtøj og traditio-ner, inspireret af ensemblets musikere, der kommer fra 15 forskellige lande.

Det første kvarter har gennemgående en lys og let karakter og veksler mellem rytmer og tonespil. Det andet kvarter er mere pågående og decideret slagtøjsbaseret, afro-cubansk, hvorimod tredje kvarter bevæger sig i retning af en asiatisk-kinesisk klangver-den med metal og træ i forgrunden. Sidste kvarters store tonefest bevæger sig fra klange af balinesisk gamelan hen imod en modulerende, europæisk toneverden, der samler sig i en stram, jagende finale. Musikken undviger dog finalens faste greb, og En Lys Time slutter frit fabulerende med en kollektiv improvisation over motiver fra værket, i en bølgende puls hvor grundslaget skifter (fra den ene til den anden af de to pulsgive-res vekslende "lynlås"-spil).

Om værket skriver Per Nørgård:

"En Lys Time er et nyt, gennemkomponeret timelangt værk for stort slagtøjsensem-ble. Man kan kalde det en blomstring af de frø der fandtes værkets urversion fra 1986, uropført midvinter nat, d. 21/12, 1986 i Vækstcentret (Nørre Snede, Jylland) for og af fastboende og besøgende på dette meditationscenter. Blandt de 10-12 medvirkende i den enkle 1986-version var der kun et par uddannede musikere, med slagtøjsmusikeren Einar Nielsen som leder, mens der blandt de øvrige var dansere, håndværkere, en studerende og to skolepiger. At det lykkedes, via en måneds forarbejde, for denne uhomogene skare at opføre et timelangt værk uden at anvende noteret nodemateriale skyldes - udover en intens arbejdsindsats - "Uendeligheds-rytmernes" (undertiden kaldet "Sol & Måne-slagtøjsmusikkens") ba-salt enkle principper. Herom kan der på dansk og engelsk læses (samt lyttes, og spilles) i Ivan Hansens udgivelse "Per Nørgård - Trommebogen/Drum Book" (Edition Wilhelm Hansen).

Det 22 år senere En Lys Time (2008) præsenterer - overfor forlæggets ideelt set node-løse improvisationsgrundlag - et fuldt noteret, timelangt 10-stemmigt partitur for en veldefineret slagtøjsgruppe, udarbejdet (dvs. "viderekomponeret") af Ivan Hansen og undertegnede i 2008.

Det nye partitur muliggør, på den ene side, en i alle detaljer gennemarbejdet kon-certopførelse, men skal på den anden side ikke forhindre, men tværtimod stimulere til en improvisatorisk tilgang til værket:

Selv om en i detaljer realiseret udførelse af partituret nu er mulig med dette 2008-partitur, er noderne i høj grad også tænkt som en vej der - på længere sigt - kan føre udover en nodetro gengivelse. Hermed menes ikke at "der er frit slag", derimod at der via noderne åbnes for opførelser der transcenderer disse: Når de udøvende én gang har magtet at fremføre værket, kan næste stadium være - im-provisatorisk - at "demontere" det: den mere eller mindre tætte nodetekst gennem-hulles af ikke-spillede (udelukkede) toner og slag. Som en ost med stadig flere hul-ler ... Eller med et andet billede: som et fint ciseleret edderkoppespind mod stilhedens baggrund.

Mulighederne, også de instrumentatoriske, er legio, og bestemmes af hver enkelt gruppemedlem - i samspil med gruppen og med inspiration fra ensemble-lederen. Kun eet er sikkert: En Lys Time varer tæt på en hel time - og starter med en lys tone.

Jeg har givet værket undertitlen "Med livet i hænderne", da livet hos slagtøjsspillere jo udstrækker sig gennem hænderne (- og måske også fordi den stramme synkronisering af de 10 stemmer, af og til, kan føles som sad man med livet i hænderne).

En Lys Time (2008) er - med støtte fra Statens Kunstfond - komponeret til og tilegnet Percurama Percussion Ensemble og Gert Mortensen. Værkets fire dele kan opføres hver for sig og kan – i sagens natur og i værkets ånd – også lyttes til (danses til m.m.) delvist eller samlet, på afstand eller tæt på.”

Ivan Hansen, 2009

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse
Indspillet på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, February 2009 Producere: Gert Mortensen og Gustavs Erenpreiss Teknik: Anne Fokdal og Gustavs Erenpreiss Redigering og mastering: Gustavs Erenpreiss Graphic: Denise Burt Design: elevator-design.dk Denne CD er blevet til i samarbejde Det Kongelige Danske Musikkonservatorium.

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226100

Stregkode: 636943610022

Udgivelsesdato: January 2010

Perioder: Sent 20. århundrede, 21. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder

Anmeldelser

Musicweb International
"Exemplary playing and sonics (...) I daresay you’ll be coming back for more"
Læs mere >>
American Record Guide
"If you enjoy long, slow-to-unfold minimalist pieces like Riley's In C or Reich's Music for 18 Musicians, you will enjoy this"
Læs mere >>
Fanfare
"...enjoying the remarkable virtuosity - and endurance - of the ensemble (...) that is a remarkable experience"
Læs mere >>
Klassisk
5/6 Hjerter
"Overalt indfinder Nørgårds adelsmærke sig - de omskiftelige tilstande, der i ét væk bølger én i møde og nogle gange ender med at vælte én omkuld. Oven i hatten er der som altid en kompleksitet at betages af og vende tilbage til. Mange gange."
Læs mere >>
Klassik.com
5/5 Stars
"Nørgård und das Percurama-Ensemble demonstrieren mit 'A Light Hour' zweierlei: Den überragenden Rang des Komponisten als (Er-)Finder neuer Klänge und die keineswegs schon voll ausgeschöpften Möglichkeiten der Perkussions-Musik. Man höre und staune."
Læs mere >>
www.allmusic.com
5/5 Stars
It's friendly, inviting, and fun. The sound is nicely spacious and ambient.
Læs mere >>


A CC Music Store Solution