English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Else Marie Pade

EMP RMX 333 – a tribute to Else Marie Pade (1924-2016)


Else Marie Pade, komponist

Om:

»Den første lyd sættes i gang, gribes af den næste, der gribes af den næste etc. i et stærkt crescendo.« I 1961 skrev Else Marie Pade (1924-2016) båndkompositionen Etude, som blev mødt med større begejstring blandt anmeldere, end det ellers var den elektroniske musik forundt i Danmark. 333 sekunder langt er værket, og som en hyldest til Else Marie Pade har 11 kunstnere på denne CD remixet Etude – alle 11 remix har samme varighed som originalen. Resultaterne er vidt forskellige, men vidner alle om inspirationen fra dansk elektronisk musiks helt store pioner, som insisterede på, at alle lyde er lige meget værd.

Køb CD

  $14.20
Download album (MP3)   $9.80
Vælg download-format:
læs om formaterne

Trackliste:

Priser vist i Amerikanske dollars
1

Etude (Else Marie Pade's original version, 1961)

5:33 Play $2.10
2

Etude (marstal:lidell remix)

5:33 Play $2.10
3

Etude (Katrine Ring remix)

5:33 Play $2.10
4

Etude/Du og jeg og stjernerne (Band Ane remix)

5:33 Play $2.10
5

Etude (SØS Gunver Ryberg remix)

5:33 Play $2.10
6

Etude (Cristian Vogel remix)

5:33 Play $2.10
7

Etude (Bjørn Svin remix)

5:33 Play $2.10
8

Etude (We Like We remix)

5:33 Play $2.10
9

Etude (Jonas Olesen remix)

5:33 Play $2.10
10

Etude (Sandra Boss remix)

5:33 Play $2.10
11

Etude  (Jacob Kirkegaard remix)

5:33 Play $2.10
12

Etude (Heidi Mortenson remix)

5:33 Play $2.10
Total spilletid  67 minutes
En hilsen til Else Marie

af Henrik Marstal

Da jeg en sen januardag i 2016 kom ind ad døren derhjemme, vidste jeg, at et eller andet ikke var som det skulle være. Jeg satte mig i sofaen og ventede. Og ganske rigtigt: Et par minutter senere ringede en journalist fra en avis for at høre, om jeg mon havde en kommentar til Else Marie Pades død. Det havde jeg ikke – jeg måtte først samle mig nogen tid, før jeg kunne sige noget som helst.

Else Marie død. På trods af hendes høje alder og sygdomsforløb de senere år var det så komplet uventet for mig. Jeg sad længe og tænkte på hende, og på hendes musik. Og jeg tænkte på, hvordan jeg blot en måned forinden havde tilbragt en eftermiddag i et forskningsbibliotek i Berlin, hvor jeg var stødt på en ny, tysk bog om dansk musikliv, og hvor netop Else Maries værker var genstand for så fyldig opmærksomhed, at bogens forfatter tydeligvis regnede hende blandt de mest betydelige danske komponister. Jeg havde mindet mig selv om, at det måtte jeg ved lejlighed fortælle hende. Men det nåede jeg aldrig.

Det blev en særlig aften, hvor jeg lyttede til hendes musik i mørket. Undervejs gik mine tanker tilbage til vores første møde næsten 15 år tidligere, da jeg sammen med Ingeborg Okkels var troppet op på hendes adresse i Ordrup for at skrive en portrætartikel om hende til Dansk Musik Tidsskrift. Jeg tænkte også på de møder, der siden opstod og som førte til karetture i Dyrehaven, kaffe på Dyrehavsbakken, frokoster på Café Paludan i Fiolstræde i København, receptioner, fødselsdage og andet, som regel i selskab med andre electronica-interesserede i min omgangskreds. Jeg tænkte også på, hvordan vores kontakt af forskellige årsager var løbet lidt ud i sandet, og på at min sidste hilsen til hende var et postkort, jeg sendte til hendes 90-års fødselsdag.

I løbet af aftenen lagde jeg øre til båndkompositionen Etude (egentlig Etude 1). Værket, fandt jeg senere ud af, var blevet til i 1961 og havde haft premiere i radioprogrammet Vor tids musik i april 1962, hvor det i aviserne blev modtaget af musikkritikerne med større begejstring, end den elektroniske musik normalt blev det. Værket var første gang udkommet på antologien Pioneers: The Beginning of Danish Electronic Composers på det danske pladeselskab Ljud Records i 2008, men jeg hørte det her på albummet Electronic Works 1958-1995, kurateret af Jacob Kirkegaard og udgivet i 2014 på det amerikanske plade-selskab Important Records.

I dette værk oplevede jeg – som i mange andre af Else Maries værker – en emotionalitet, som jeg ikke rigtig kunne beskrive, men som klang af flere ting på én og samme tid: Kampen for anerkendelse, retten til at være sig selv samt forsøget på ikke blot at gøre op med den besættelsestid, der prægede hende så dybt, men også distancere sig fra den.

For krigen, det var den gamle verden, og den gamle verden forsvandt, da krigen omsider endte. Noget afgørende nyt havde det været helt nødvendigt at sætte i stedet: En fremtidsmusik som i virkeligheden var en nutidsmusik, en musik i atomalderen. Det vidste Pierre Schaeffer i Frankrig, det vidste Karlheinz Stockhausen i Vesttyskland, og det vidste Else Marie i lighed med disse to inspiratorer herhjemme.

I værkethørte jeg også noget, som jeg ligeledes genkendte fra andre af hendes værker: Bevidstheden om at være bestemt til at gå egne veje, gå imod strømmen og dermed også væk fra det gængse – også selvom det risikerede at føre til delvis kunstnerisk isolation. Og jeg kunne ikke lade være med at se titlen på værket som udtryk for en karakteristisk elsemariesk beskedenhed, om end etude-begrebet har været en velkendt værkbetegnelse blandt komponister i århundreder – og også blev anvendt i efterkrigsårene af blandt andre Schaeffer og Stockhausen. Set i lyset af Else Maries død forekom titlen dog alligevel ret uvirkelig: For mere end nogen anden vidste hun, at både livet og kunsten så langt fra er en øvelse. Men netop denne uvirkelighed tilførte værket en særlig aura, som det ikke kunne have haft før nu.

Mens jeg sad dér i stuen, mærkede jeg et hul i mit liv, som jeg snart blev klar over, at jeg ville forsøge at fylde ved at fejre Else Marie med et hyldestalbum, hvor en række musikere kunne få lejlighed til at arbejde med hendes musik. Og da jeg på displayet så længden på værket – 5 minutter og 33 sekunder – vidste jeg også, hvordan albummet skulle udfolde sig: Jeg ville invitere en række musikere til hver især at remixe værket, og hvor hvert remix skulle have nøjagtigt denne længde.

For 5 minutter og 33 sekunder, det vil sige i alt 333 sekunder, er så spektakulært et antal, at alene det at betragte tallet gør os opmærksomme på, hvordan hvert eneste sekund tæller – i værket så vel som i livet. Tallet giver også et hint om den enorme akkuratesse, der var påkrævet for at kunne arbejde med elektroniske lydgivere, sådan som det var tilfældet også i dette værk. Og så har tallet betydning også for Else Maries eget liv, idet hun faktisk kun manglede 46 dage i at have levet 333 dage præcis et hundrede gange.

Deraf titlen på albummet: EMP RMX 333, hvor EMP er hendes initialer – eller forkortelsen for elektromagnetisk puls; RMX de tre konsonanter i ordet remix; 333 antallet af sekunder per track på albummet – eller det numerologiske tal for foreningen af sind, krop og ånd, som siger, at vi alle er ét, og at alt (også al lyd) er sidestillet.

EMP RMX 333 lyder som en hemmelig kode fra en fjern tid. Det ligner inskriptionen på en diode. Og det kunne være serienummeret på et elektronisk apparat. Men det giver også associationer til de identifikationsnumre, som blev tatoveret på KZ-fangerne. Eller kunne det i stedet være kælenavnet på en menneskerobot fra det 22. århundrede?

Nu er albummet en realitet med først originalværket og dernæst 11 vidt forskellige remixes eller nye kompositioner inspireret af værket. Som We Like We nævner det i en note til deres bidrag, og som det også nævnes i værkintroduktionen, skrev Else Marie Pade ved værkets udgivelse en programnote, hvor der blandt andet stod: ”Den første lyd sættes i gang, gribes af den næste, der gribes af den næste etc. i et stærkt crescendo.” Det er den ånd, som albummet er blevet til i: Originalværket er som den første lyd, der gribes af den næste lyd i form af det efterfølgende remix, der igen gribes af det næste remix, og så videre.

Tusind tak til hver eneste medvirkende for musikalsk lyst til at hylde Else Marie, for engagement, for dialog, for hittepåsomhed og ikke mindst for lydhørhed over for forlæggets mange potentialer.

Og til dig, Else Marie: Tusind tak for alt.

 

 

Etude – en værkintroduktion

af Henriette Moos og Ingeborg Okkels

 

Fra pianist til pioner

Else Marie Pade er uddannet pianist fra Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i 1949 med efterfølgende privat kompositionsundervisning hos Jan Maegaard, Vagn Holmboe og Leif Kayser. Det er dog først efter at have hørt en radioudsendelse i 1951 om musique concrète-bevægelsen – og året efter aflagt et besøg hos Pierre Schaeffer i hans ’radiolaboratorium’ i Paris – at hendes bane som elektronisk pioner for alvor bliver skudt i gang.

Op gennem 1950’erne skaber hun en række værker i regi af DR (dengang kaldet Statsradiofonien og fra 1959 Danmarks Radio). De er baseret på Schaeffers teknikker og principper, bl.a. En dag på Dyrehavsbakken (1953-1955) og Symphonie magnéthophonique (1958-1959). Fra 1955 bliver hun fast tilknyttet radioen og får sin daglige gang blandt landets førende radioteknikere. Her er det chefingeniør Holger Lauridsen, der introducerer Else Marie Pade til de nyeste elektroniske apparater og deres muligheder for lydgenerering og -manipulering. Samarbejdet bliver i slutningen af 1957 brat afbrudt af Lauridsens tidlige død. Men teknologierne og teknikkerne lever videre i et kreativt samarbejde mellem Else Marie Pade og en gruppe dygtige teknikere, bl.a. Svend Drehn Knudsen, der i de følgende fem-seks år hjælper hende med at realisere de ideer og værker, som udgør hendes mest produktive periode til og med 1962. Det gælder også Etude (egentlig Etude 1), udarbejdet i 1961 og uropført den 4. april 1962 i radioprogrammet Vor tids musik.

 

Loop-teknikker og lydeffekter

Anvendelsen af ordet ’etude’ i værktitlen er højst sandsynligt inspireret af Schaeffers tidlige kompositioner, som alle benævnes ’øvelser’ (’étude’ betyder ‘øvelse’ på fransk). Den bagvedliggende logik er, at inden komponisten er klar til at skabe deciderede værker, må ’lydobjektet’ – dvs. lyden selv – først studeres grundigt, og det gøres bedst gennem ’studier’. Et lydobjekt er så at sige en lyd fritaget for sin reference til verden. Vi kan f.eks. selv vælge, om vi vil lytte til lydoptagelsen af en ringeklokke, som noget vi kender fra hverdagen – det vil sige som ”lyden af en ringeklokke” – eller om vi vil lytte til den som ren klang, det vil sige en høj, metallisk klingende lyd, der starter med et ”drrrrr” og herefter klinger ud med et “-innnnnggggg”. Det vil sige: Som en abstrakt lyd eller som et ‘objekt’.

Schaeffer arbejder med at skrælle hverdagsbetydningen af vores lytning og nå frem til ‘lyden for lydens egen skyld’, og her kommer han frem til to kompositionsmetoder, hvor komponisten agerer lytter: Lyden kan enten loopes (dvs. gentage det samme lydlige forløb mange gange), eller den kan ændres ved hjælp af lydeffekter (dvs. manipuleres elektronisk), så at den ændrer karakter. Fælles for begge lyttemetoder er, at komponisten bliver bedre til at fokusere på lydens klanglige karakter, hvilket gør den til en potentiel musikalsk -byggeklods.

I Schaeffers jagt på at opdage og forstå lyd får han brug for at gå endnu længere i sine ’øvelser’ med lyd. Loop af lyd er én ting, men hvad nu hvis lyden bliver strukket ud, eller der bliver puttet lydeffekter på såsom rumklang (reverb) og ekko (delay)? Hvordan opfattes lyden så, og hvad afslører den i så fald om sig selv? Schaeffer finder en parallel hos filosoffen Edmund Husserl, som taler om ”den fri variation i fantasien”. At manipulere en lyd ved hjælp af lydeffekter er lige så meget en undersøgelse af lyden som en lytten til den, for gennem forandringen af lyden bliver vi bevidste om, hvad det er ved lyden som ikke forandrer sig – og hvad, der udgør dens essens.

Filosofien er, at før vi kan begynde at skabe værker, må vi kende lydmaterialets essens. Og denne filosofi foruden ydmygheden over for arbejdet med lydmaterialet har Else -Marie Pade højst sandsynligt taget med sig fra Paris, når hun navngiver sit værk Etude.

 

Elektroniske klange

Holger Lauridsens introduktion af elektronisk lydgenerering vækker Else Marie Pades interesse for også at kaste sig over arbejdet med de rene elektroniske lyduniverser og den såkaldte Elektronische Musik, der har vesttyske Karlheinz Stockhausen som den mest prominente figur. Hun møder ham første gang på verdensudstillingen i Bruxelles i 1958. Et par år senere besøger han Else Marie Pade og anerkender hende fuldt ud som en seriøs samtidskomponist ved at spille hendes værker i andre sammenhænge. Derefter ses de med jævne mellemrum på Darmstadt-kurser i 1960’erne og under hans besøg i Danmark, og de bevarer kontakten helt frem til hans død i 2007.

Stockhausen er helt fra begyndelsen af sine første elektroniske værker i de tidlige 1950’ere drevet af et stærkt kunstnerisk ønske om ‘at starte forfra’, efter at nazisterne havde kompromitteret store dele af kunstmusikkens komponister, melodier, harmonier, former og instrumenter. Men de elektroniske teknologier til musikoptagelse og radiotransmission i efterkrigsårene muliggør netop frembringelsen af et nyt lydmateriale. Elektronische Musik har derfor i begyndelsen karakter af at være grundforskning i lyd, hvor Stockhausen ved hjælp af apparater egentligt beregnet til brug for fysisk lydanalyse skaber en rent elektronisk musik uden reallydsoptagelser eller indspillede lyde som grundmateriale. Grundingredienserne i denne musik er sinustoner (enkeltfrekvenser uden overtoner – ‘duuuut’) og støj (mange tilfældige sinustoner oven i hinanden – ‘-schhhhh’).

 

Værkanalyse

Else Marie Pade skriver selv i en tilhørende programnote til værket:

 

”Etude I” består af en række vidt forskellige lyde i klangfarve og varighed. Den første lyd sættes i gang, gribes af den næste, der gribes af den næste osv. i et stærkt crescendo. ”Etude I” får lov til at løbe ud af sig selv, idet den mest udholdende lyd slutter med at dø ud i sin egen efterklang. Det er et flere lags båndekko, der forårsager processen.

 

På dette tidspunkt er hendes kompositioner stærkt inspireret af Stockhausens klang-univers. Særligt Stockhausens pionerværk, det tre minutter lange serielle værk Studie II fra 19541 baseret på såkaldt hvid og rosa støj, er oplagt at se som inspiration for Etude. Iværket undersøger Else Marie Pade de klanglige muligheder, der ligger i et rent elektronisk lydmateriale, og det på forskellige planer, idet hun udforsker overgangene mellem forskellige typer af elektronisk lydmateriale fra ren støj til klokkelignende akkorder bygget op af sinustoner, som hun vender og drejer klangligt ved hjælp af forskellige lydeffekter (rumklang, ekko, lydstyrke m.m.). Netop den klokkelignende lyd kan tydeligt genkendes fra Stockhausens Studie II, fordi den lister et lydbillede ind af en klokke.

Udover at arbejde med forskellige typer af elektronisk lydmateriale arbejder hun også med fortætninger af forskellige loop-lydlag. Hun tilsætter dem effekter i form af delay og tremolo, så der fremkommer lange bølger af lydsekvenser, som fletter sig ind og ud af hinanden som en lang række af pulserende bevægelser. Sidst, men ikke mindst, undersøger hun overgange i selve den musikalske struktur ved at gå fra det enkle til det komplekse; det vil sige fra undersøgelsen af én enkel lyd til en flerlaget struktur af lyde – adskilt i enheder eller som samlet klangflade. Alt dette vendes, drejes og strækkes til lange, ordløse spørgsmål uden egentlige svar. Etude afsluttes i et infernalsk crescendo af støj, som ikke forløses men blot fades ud. Hvor er musikken på vej hen? Ja, hvor er verden på vej hen, her først i 1960’erne? Det overlader musikken til lytterens forestillingsevne.

 

Den humoristiske reference til hverdagen

Etude rummer også et andet af Else Marie Pades særlige kompositoriske kendetegn, nemlig en underfundig humor, eksempelvis mindelser til frø-kvækken eller anden genkendelig hverdagslyd, der titter frem mellem de lange passager af lange, abstrakte støj- og sinustone-tunge klangflader. Den pludselige reference til en dagligdagslyd midt i et -abstrakt lydunivers er ikke noget, som Else Marie Pade er ene om. Og effekten er heller ikke helt så uskyldig, som den måske lyder, for i Schaeffers tidlige værk Cinq études de bruits fra 1948 findes satsen Étude aux tourniquets,der ligeledes har ’det barnlige’ i fokus.Her indgår nemlig lyde fra legetøj, hvis pludselige opdukken hist og her overrasker lytteren i en ellers gennemført abstrakt elektronisk komposition. Bortset fra det forfriskende ved at pille lidt ved avantgardens alvor peger de ’barnlige lyde’ i Schaeffers såvel som Else Marie Pades musik tilbage til dogmet om, at “alle lyde er lige meget værd” – hvad enten det er støj, sinustoner, frø-kvækken eller snurretoppe. Det er et motto, som Pierre Schaeffer låner fra komponisten Edgar Varèse, og som henviser til muligheden af at udvide det musikalske materiale til ikke bare at omfatte orkestrets lyde –  men alle lyde.

 

Henriette Moos, moosinnovation.dk

Ingeborg Okkels, lydvaerk.dk

Vær den første til at skrive en anmeldelse


Log in eller opret en brugerkonto for at skrive en anmeldelse

[1]    Etude (Else Marie Pade’s original version, 1961)

Composed by Else Marie Pade
Engineered by Sven Drehn Knudsen (with others)

 

[2]     Etude (marstal:lidell remix)

Produced by Anna Lidell and Henrik Marstal
Mixed and engineered by Anna Lidell

The track contains a sample from a recorded conversation between Else Marie Pade and Jacob Kirkegaard, Gentofte, 23 August 2012 (www.youtube.com/watch?v=ZVNXTqsHdO4)

Anna Lidell: samples, vocals, beats, synth
Henrik Marstal: bass, cello, tuning fork, effects

 

[3]    Etude (Katrine Ring remix)

Produced, mixed and engineered by Katrine Ring
The track contains excerpts of the voice of Else Marie Pade, taken from a recorded interview conducted by Katrine Ring in 2005

Katrine Ring: samples, alarm, Akai APC 40, Samplr app

 

[4]    Etude/Du og jeg og stjernerne (Band Ane remix)

Composed by Ane Østergaard
Produced, mixed and engineered by Ane Østergaard

The track contains a selection of lyrics from ‘Du og jeg og stjernerne’, written by Else Marie Pade while in Gestapo custody in 1944 in Aarhus, Denmark

Du og jeg og stjernerne er venner

danser på den gyldne himmelbro

se, her er det grønne græs du kender

hvor tusindvis af blomster gro

 

Og fulgene synger så glade

springvandets dråber der lo

du og jeg og stjernerne er venner

danser i dit hjertes bo

 

You and I and stars above are dancing.

Over the golden heaven-bridge we go.

Look, this is the green grass of home here,

where all the thousand little flowers grow.

 

And merrily the little birds are singing

while the fountain splashes laughing foam

You and I and stars above are dancing,

dancing in your heart’s sweet home.

     (translation: James Manley)

 

[5]    Etude (SØS Gunver Ryberg remix)

Composed by SØS Gunver Ryberg
Produced, mixed and engineered by SØS Gunver Ryberg

 

[6]    Etude (Cristian Vogel remix)

Sound design and composition by Cristian Vogel
Based on source material from the original recording of Etude

NOTE: The original recording of Else Marie Pade's Etude seems to have been the result of an initial exploration into audio signal feedback probably using tape machines with filtering in the feedback path, by the sound of it. I took this interpretation as a starting point and came up with a modern equivalent. I used internet video streaming to broadcast some of Else Marie's sounds over the internet from my studio computer in Copenhagen. I used my phone as a receiver for that around-the-world signal. By connecting the phone back into the mixer I was able to harness the natural delay of the web as the main delay time. Signal degradation from data compression codecs added a contemporary type of subtractive filtering. I used results from this process in the final composition.

 

[7]    Etude (Bjørn Svin remix)

Produced, mixed and engineered by Bjørn Svin

Bjørn Svin: Sound processing and sequencing

 

[8]    Etude (We Like We remix)

Composed by We Like We
Produced, mixed and engineered by We Like We

Katrine Grarup Elbo: violin
Josefine Opsahl: cello
Sara Nigard Rosendal: percussion
Katinka Fogh Vindelev: vocals

NOTE: In a programme note from 1962, Else Marie Pade described the echo and reverberation used on Etude as the result of "a sound that grabs a sound that grabs a sound". Paying our humble tribute to a true master we chose to build our remake around echoing movements and improvised clusters. 

 

[9]    Etude (Jonas Olesen remix)

Produced, mixed and spectrally reconstructed by Jonas Olesen
All sounds are derived from the original recording of Etude

 

[10]    Etude (Sandra Boss remix)

Produced and mixed by Sandra Boss
All sounds are derived from the original recording of Etude

 

[11]    Etude (Jacob Kirkegaard remix)

Produced and mixed by Jacob Kirkegaard

The track is composed from narrowband filtered frequencies carefully selected from the original recording of Etude

 

[12]    Etude (Heidi Mortenson remix)

Produced and mixed by Heidi Mortenson
The track contains an unrecognizable sample from the original recording of Etude

Heidi Mortenson: Synths, bells and glass

 

 

 

Idea and realisation: Henrik Marstal

Mastering: Flemming Bloch, Mindless Studio
Liner notes: Henriette Moos, Ingeborg Okkels and Henrik Marstal
English translation of liner notes: James Manley
Cover design: Denise Burt, elevatordesign.dk

Thanks to Louise Broch, Jacob Kirkegaard, Morten Pade and Hans Sydow for invaluable information, help and support.

 

The album is released with financial support from Danish Composers’ Society’s Production Pool / KODA’s Cultural Funds

Label: Dacapo

Format: CD

Katalognummer: 8.226593

Stregkode: 636943659328

Udgivelsesdato: December 2016

Perioder: 21. århundrede, Sent 20. århundrede

Booklet i pdf-format tilgængelig for download-kunder


A CC Music Store Solution