English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

19/08/2015

To Gramophone-nomineringer til Dacapo

Nomineringerne til dette års Gramophone Awards, som uddeles i London 17. september, er netop blevet offentliggjort. Hele to indspilninger af dansk musik udgivet på Dacapo Records er med i opløbet om de i alt 12 priser, som skal uddeles til årets bedste, klassiske udgivelser i en række kategorier.

I kategorien ’Contemporary’ er Dacapos udgivelse af Per Nørgårds 1. og 8. symfoni med Wiener Filharmonikerne under dirigenten Sakari Oramo nomineret som årets bedste udgivelse. Udgivelsen vakte sidste år opsigt som det berømte orkesters første indspilning af ny nordisk musik nogensinde. Gramophone valgte sidste sommer udgivelsen som Editor’s Choice med ordene: "Premiereindspilningen af Nørgårds seneste symfoni er en berigende lytteoplevelse. Wiener Filharmonikerne tager deres musikalske perfektion med ind i Nørgårds fascinerende og attraktive klangverden.”


I kategorien for bedste kammermusik-udgivelse er strygekvartetten Nightingale String Quartet nomineret for deres tredje og sidste album i serien med Rued Langgaards samlede strygekvartetter. Kvartetten vandt sidste år prisen som Young Artists of the Year, og optrådte samtidig live ved ceremonien i London. I forbindelse med prisen udtalte Gramophone bl.a.:"Sisse fire unge musikere er frygtløse, ærlige og intelligente... Nightingale String Quartet ændrer måden vi hører musik på med deres innovative film og appetit på nyt repertoire. De er et nyt forbillede for unge klassiske ensembler i hele verden."

 

Se hele listen over nominerede her
Køb Nørgårds 1. og 8. symfoni med Wiener Filharmonikerne her
Køb Langgaards strygekvartetter med Nightingale String Quartet her





A CC Music Store Solution