English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

24/03/2013

Spellemannsprisen 2013 til "Pretty Sound"


Lørdag 23. marts uddeltes det norske svar på Grammyen, den såkaldte Spellemannspris, i Stavangers Konserthus, hvor en række CD-udgivelser og musikpersonligheder blev hædret ved et stort, TV-transmitteret show. Trofæet for årets bedste CD i kategorien "Samtid" gik til albummet Pretty Sound med værker af den danske komponist Simon Steen-Andersen. Musikken er indspillet af det norske ensemble asamisimasa, som gik på scenen og modtog prisen foran et særligt indbudt publikum og et stort antal TV-seere.

CD-udgivelsen Pretty Sound udkom i 2011 på Dacapo Records, og er blevet rost af musikanmeldere i bl.a. Danmark, Norge, USA og Tyskland, ligesom den herhjemme blev nomineret til P2 Prisen sidste år.

 


Om Simon Steen-Andersen

Komponisten Simon Steen Andersen (f.1976) tilhører den yngste generation af klassisk uddannede danske komponister, men har allerede gjort sig bemærket på den nationale og internationale klassiske musikscene. Simon Steen-Andersen har boet og arbejdet så forskellige steder som Paris, Freiburg, Buenos Aires, København, Rom - og hjembyen Århus. For tiden bor Simon i Berlin, hvor han har været "Artist-in-residence" under den prominente DAAD-ordning. Han har netop modtaget den prestigefulde Kunstpreis Berlin, og vil i efteråret få overrakt Carl Nielsen Legatet.

Læs mere

 

Om Spellemansprisen

Spellemannprisen har siden første uddeling i 1973 haft status som Norges fineste musikpris. Prisen er siden blevet delt ud hvert år til kunstnere og rettighedshavere, som har udmærket sig og bidraget betydeligt til musiklivet i løbet af det forgangne år. Målet med Spellemannprisen er at hædre, inspirere og motivere alle musikere og at styrke sammenholdet i musikmiljøet på tværs af genrer. Spellemannprisen arrangeres af Spellemann AS. Bestyrelsen består af representanter fra IFPI, FONO, GramArt og MFO.

Læs mere

 





A CC Music Store Solution