English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

30/11/2012

Koncert og release - 2 x Søe spiller Riisager


DR Symfoniorkestrets koncertmester Johannes Søe Hansen har sammen med sin søster Anne Søe Iwan og pianisten Christina Bjørkøe indspillet en samling værker, som aldrig tidligere har været udgivet på CD, af den danske komponist Knudåge Riisager.

Vi fejrer udgivelsen ved en koncert i Konservatoriets koncertserie Mestre på Mandage


Mandag 10. december kl. 19.30
Studiescenen, DKDM

I koncertpausen byder Dacapo på et glas cremant og CD'er til specialpris. Der er gratis entré - blot skal adgangskort hentes i Konservatoriets reception, som har åbent hverdage 9-15.

 


Om udgivelsen

Riisager spillede selv violin, og skrev for instrumentet gennem hele sin karriere - musik, som ligger strålende for violinen, og som viser komponistens spændende musikalske udvikling med stykker fra hele første halvdel af det 20. århundrede! Her er tidlige stykker fra teenageårene i København, værker fra studieårene i 1920ernes Paris og 1930ernes Leipzig og den store sonate for to solovioliner fra 1951.

På CD'en medvirker også tre af sidste års debutanter fra DKDMs solistklasse, violinisterne Inkeri Vänskä, Inger Ørbæk Lerche Høj og Christian Ellegaard.





A CC Music Store Solution