English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

28/04/2011

Tre koncerter med Johannes Søe Hansen

I april og maj er der ved tre forskellige koncerter i København, Odense og på Frederiksberg mulighed for at opleve Johannes Søe Hansen spille uddrag fra sin anmelderroste CD-indspilning af N.O. Raasteds violinsonater.

Lørdag 30. april kl. 12 i Københavns Domkirke

Ved denne lørdagsmatiné vil Johannes Søe Hansen sammen med domorganist Flemming Dreisig stille skarpt på N.O. Raasteds musik. Raasted var selv domorganist ved Vor Frue Kirke, og det var ham, der i sin tid igangsatte traditionen med radiotransmitterede morgenandagter fra Domkirken.

Gratis adgang - Læs mere 

 

Torsdag 5. maj kl. 17 i Vor Frue Kirke, Odense

Ved koncerten i Vor Frue Kirke i Odense kan man opleve Raasteds violinmusik i endnu en særlig historisk ramme, idet Raasted skrev sonaterne mens han var ansat som kirkens organist fra 1915 til 1924.

Gratis adgang - Læs mere

 

Fredag 13. maj kl. 17 i Frederiksberg Kirke, København

Sammen med kirkens organist Allan Rasmussen spiller Johannes Søe Hansen et rent Raasted-program i Frederiksberg Kirke, hvis akustik er ideel til solo-sonaterne.

Gratis adgang - Læs mere



Pressen skrev bl.a.:

"Johannes Søe Hansens spil er suverænt i alle aspekter." (Klassisk)

"Søe Hansens syngende tone rummer en ekspressiv klang, der afslører en dyb kærlighed til disse værker." (Kristeligt Dagblad)

"Lytteværdig og ofte overraskende musik. Johannes Søe Hansen skal have tak for at have genopdaget Niels Otto Raasted." (Fyens Stiftstidende)


Se DR P2s feature om sonaterne her

 

 





A CC Music Store Solution