English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

27/08/2015

Nørgård-symfonier vinder Gramophone Award

Det engelske musiktidsskrift Gramophone har i dag offentliggjort, at dette års Gramophone Award i kategorien Best Contemporary Recording går til indspilningen af Per Nørgårds 1. og 8. symfoni med Wiener Filharmonikerne og den finske dirigent Sakari Oramo.

Det er Dacapo Records og produceren Preben Iwan, der står bag den prisvindende CD-udgivelse, der har vakt international opsigt som det verdensberømte orkesters første indspilning nogensinde af ny, nordisk musik. Tidsskriftet Gramophone konstaterer i forbindelse med tildelingen af prisen, at ”det er skønt at se Per Nørgårds overvældende fantasifulde musik blive lukket ind i en så konservativ institution som Wiener Filharmonikerne.

Direktør Henrik Rørdam (Dacapo Records) siger: "Det har været fantastisk at se skandinavisk musiks absolutte spydspids ramme lige ind i hjertet af den stærke, centraleuropæiske musiktradition med dette indspilningsprojekt. Med tildelingen af denne Gramophone Award har fusionen af nordisk idérigdom og wienernes symfoniske perfektion fået den bedst tænkelige afslutning – og jeg er stolt af at kunne afsløre, at vi lige nu har nye indspilningsplaner med Wiener Filharmonikerne.”

Gramophone Awards uddeles i London 17. september ved en gallamiddag på koncertstedet St John’s Smith Square.

Køb CD online

Se billeder fra indspilningen i Wiener Konzerthaus

Se alle årets Gramophone Awards vindere




Den finske dirigent Sakari Oramo under inspilningerne i Wiener Konzerthaus

Foto: Terry Linke





A CC Music Store Solution