English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

17/08/2015

Nightingale String Quartet udsender ny musikvideo

Nightingale String Quartet, som sidste år vandt titlen som Gramophone Young Artist of the Year, har lavet en ny video med musik af Rued Langgaard. Den nye video, som kan ses på YouTube fra i dag, er produceret af den prisvindende kortfilmsinstruktør Mads Nygaard Hemmingsen. Hemmingsen instruerede også kvartettens første video, som udkom i 2011 og er blevet vist mere end 30.000 gange på Vimeo og YouTube.

Gunvor Sihm fra Nightingale String Quartet siger:
”Vi har stort set givet instruktør Mads Hemmingsen frie hænder til at skabe billedsiden til vores video. Optagelserne blev lavet i Brasilien, og vi valgte en sats fra Langgaards strygekvartetter, som er vores store kærlighed i Nightingale String Quartet. Musikken er stærk, emotionel og kontrastfuld, og satsen vi har valgt til vores nye video er næsten tranceskabende.”

 


 

 

Nightingale String Quartet færdiggjorde sidste år deres indspilningsserie med Rued Langgaards samlede strygekvartetter for Dacapo. CD-serien har givet den unge, kvindelige strygekvartet international opmærksomhed og har samtidig vakt ny interesse for Rued Langgaards musik. Engelske BBC Music Magazine kaldte serien ”strange and wonderful”, og The Observer skrev at ”Nightingale String Quartet har en uhyggelig fornemmelse for Langgards vildt humørsyge musik.”





A CC Music Store Solution