English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

30/04/2013

New York Philharmonic præsenterer ny CD for Dacapo Records


En markant ny CD-indspilning med New York Philharmonic og chefdirigent Alan Gilbert gøres i øjeblikket klar til udgivelse hos Dacapo Records. CD'en indeholder værker af komponisten Magnus Lindberg, som var New York Philharmonic's højt profilerede huskomponist, The Marie-José Kravis Composer-in-Residence, i årene 2009-12. Udgivelsen markeres i forbindelse med det amerikanske toporkesters turné EUROPE - SPRING 2013 ved en koncert i Dresden tirsdag 14. maj, og udkommer samme dag i Danmark, USA og en række andre lande.


Om udgivelsen


Den nye CD omfatter tre orkesterværker af Magnus Lindberg, som alle er indspillet live ved New York Philharmonic's anmelderroste uropførelser i Avery Fisher Hall. CD'ens første værk EXPO har desuden en særlig betydning for orkestret og Gilbert, fordi det var det første værk på programmet den aften, hvor Alan Gilbert tiltrådte som New York Philharmonics nye chefdirigent i 2009. På CD'en medvirker desuden den amerikansk-israelske stjernepianist Yefim Bronfman som solist i Lindbergs Klaverkoncert nr. 2.

Et usædvanligt samarbejde

At New York Philharmonic har valgt det danske pladeselskab Dacapo Records som udgiver af en så markant CD, er usædvanligt set i lyset af orkestrets tidligere udgivelser.
Dirigent Alan Gilbert udtaler: "Jeg var så imponeret over kvaliteten af vores samarbejde med Dacapo Records om den første udgivelse i The Nielsen Project for nylig, at selskabet var mit foretrukne valg, da vi skulle udgive denne nye, ambitiøse indspilning. Dacapo-holdets tekniske ekspertise og kunstneriske følsomhed vil berige præsentationen af disse uropførelser. Jeg er uhyre tilfreds med denne forevigelse af den særlige spænding og brillans i New York Philharmonics Lindberg-uropførelser, som vidner om den særlige kemi mellem komponisten og orkestrets musikere, som opstod i løbet af hans treårige ophold hos os."

 

Henrik Rørdam, direktør for pladeselskabet Dacapo Records, udtaler: "At New York Philharmonic har ønsket at samarbejde med Dacapo som pladeselskabet til deres højt profilerede Composer-in-Residence serie er en stor ære, og giver Dacapo en helt enestående mulighed for at videreudvikle det tætte forhold til orkestret, som er etableret med Carl Nielsen-projektet.

Se New York Philharmonic's video-præsentation af Magnus Lindberg fra 2009

Læs mere om CD'en og køb online

 

Magnus Lindberg (til venstre), Alan Gilbert (til højre) og New York Philharmonic modtager publikums bifald efter uropførelsen af EXPO i Avery Fisher Hall, NY, 16. september 2009.





A CC Music Store Solution