English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

03/10/2013

Koncert og lancering i New York: Royal Recorder Concertos

I anledning af Arte dei Suonatoris New York-debut med Bolette Roed som solist lanceres CD'en "Royal Recorder Concertos" i USA tirsdag 8. oktober.

I juni udgav Dacapo Records en CD med det prisvindende polske barokensemble Arte dei Suonatori og den danske blokfløjtesolist Bolette Roed. Nu er tiden kommet til den amerikanske lancering af indspilningen, som vil finde sted på Morgan Library and Museum tirsdag d. 8. oktober. Efter koncerten vil aftenens solist, Bolette Roed, møde publikum og signere CD'er i museets foyer.

Fra Europas skatkamre
Både til New York-koncerten og på CD'en har Bolette Roed og det polske ensemble fundet sjældent hørt barokmusik fra de europæiske skatkamre. Mens koncertprogrammet har polsk tilsnit, som reflekterer ensemblets baggrund, præsenterer CD-udgivelsen Royal Recorder Concertos den danske solists eget fund fra de danske kongelige arkiver.


 

En musikglad konge
Med sin første CD-indspilning som solist har Bolette Roed valgt at stille skarpt på den musikalske rigdom, som fandtes i Danmark på Kong Frederik IVs tid i begyndelsen af 1700-tallet: musik som kunne høre på Frederiksberg Slot, hvor den musikglade konge husede tyske barokmestre som Christoph Graupner, Johann Adolph Scheibe og Johann Gottlieb Graun. Alle skrev de blokfløjtekoncerter, som er blandt barokkens smukkeste, og som samtidig varsler overgangen til den tidlige klassisk - og i øvrigt klinger strålende den dag i dag.

Pressen skrev

I mange lande - herunder Danmark - er Royal Recorder Concertos allerede udkommet - og anmelderne har nået at slå til:

"Bolette Roed er en af vore største virtuoser på blokfløjte... Verdenspremieren på en anonym dansesuite til prinsesse Charlotte Amalie vil være et interessant lyt for mangen en barokelsker." 5/6 StarsBerlingske

"Arte Dei Suonatori giver liv til værkerne med en brusende, helstøbt ensembleklang" 4/6 Stars  Klassisk

"
Bolette Roed's playing is cleanly articulated and stylish" Gramophone

"D'emblée, l'on est séduit par l'opulence du son, qui traduit une générosité de jeu et une vivacité d'interprétation qui captivent dès la première plage."5/5 Stars Pizzicato

 "Eine vom Repertoirewert her sehr reizvolle und vor allem dank der hervorragenden Solistin sehr hörenswerte CD!"  WDR3 TonArt

"Elegant og ekspressivt." 4/6 Stars Fyens Amts Avis

"Ren nydelse." 5/5 Stars Flensborg Avis

"Det er kompositioner, der kan få en til at fornemme, at man er havnet i riddersalen på Kronborg i begyndelsen af 1700-tallet." Kristeligt Dagblad

 

Se video fra indspilningen

Se hvordan Bolette Roed, Arte dei Suonatori og producer Preben Iwan arbejdede med CD-indspilningen af de danske baroktoner på det smukke polske slot i denne 7 minutters video:






A CC Music Store Solution