English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

22/02/2013

Musikanmelderringens Kunstnerpriser 2013

Der bliver fokus på ungt klassisk talent af begge køn, når Nightinggale String Quartet og basbarytonen Jakob Bloch Jespersen modtager Musikanmelderringens Kunstnerpriser 2013. Priserne overrækkes ved en koncert med Tivolis Symfoniorkester i Tivolis Koncertsal torsdag 25. juli.

Musikanmelderringen uddeler hvert år to Kunstnerpriser. Priserne tildeles fortrinsvis yngre, udøvende musikere, dirigenter, sangere eller ensembler, som i særlig grad har gjort sig bemærket i dansk klassisk musikliv. Priserne regnes blandt musikere for særligt prestigefulde, fordi de uddeles af sammenslutningen af danske klassiske musikanmeldere. Hver pris er på kr. 30.000, som er sponsoreret af OAK Foundation Denmark.


Om Jakob Bloch Jespersen

Jakob Bloch Jespersen har en forkærlighed for barokmusik, og er gennemgående solist i Dacapo Records' prisbelønnede Schütz-serie - men han dyrker lige så gerne det 20. århundredes kultklassikere og helt nyskreven musik. Hans Dacapo-diskografi er allerede på hele syv titler, og tre nye er på trapperne: Schierbecks Fête Galante med DR SymfoniOrkestret, vokalværker af Pelle Gudmundsen-Holmgreen med Theatre of Voices og Kingo-salmer med bl.a. organisten Allan Rasmussen.

Her op til påske kan vi varmt anbefale at lytte til Jakob Bloch Jespersens fortolkning af partiet som Jesus i Heinrich Schütz' tre passioner, som alle kan downloades eller købes på CD - enten enkeltvis eller samlet i boks - fra Dacapos hjemmeside.

"The bass Jakob Bloch Jespersen is finely cast as Jesus, his voice and range sonorous and his pacing thoughtful and restrained." BBC Music Magazine


Om Nightingale String Quartet

Nightinggale String Quartet har kun eksisteret i seks år, men de fire unge kvindelige strygere har allerede vundet priser ved danske og internationale konkurrencer. I januar fik de P2 Prisen for Årets Bedste Danske CD for Vol. 1 i deres serie med alle komponisten Rued Langgaards strygekvartetter, som de er i gang med at indspille for Dacapo Records. Projektet har skaffet dem særdeles positive anmeldelser og en udmærkelse som Editor's Choice i det britiske musikmagasin 'Gramophone'. Sidste nyt er, at CD'en har udløst en nominering til BBC Music Magazine Awards, som uddeles i London til april.

Afstemningen om BBC Music Magazine Awards slutter 28. februar - vær med til at stemme på Nightingale String Quartet her





A CC Music Store Solution