English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Nyheder

12/05/2015

Petri og Koppel mødes for første gang på CD

Komponisten Anders Koppel og Michala Petri har kendt hinanden, siden de begge var børn. Dengang spillede de nemlig begge blokfløjte - og Anders husker tydeligt at Michala, som var den yngste, spillede så godt, at han ved flere lejligheder blev vanvittigt irriteret...

Som voksne er Koppel og Petri begge blevet ikoner i dansk musikliv, om end med forskelligt fortegn. Og selvom de nu har kendt hinanden i godt 50 år og optrådt på mange af de samme scener i ind- og udland, havde de to aldrig arbejdet sammen musikalsk, før de mødtes igen i 2010.

 ”Jeg havde spillet en koncert med Bazaar på Islands Brygge, hvor det viste sig at Michala var blandt publikum. Efter koncerten kom hun op til mig og spurgte, om jeg ikke kunne tænke mig at skrive en koncert til hende. Hun fortalte også, at hun havde hørt min saxofonkoncert skrevet til min søn Benjamin. Og så fik vi faktisk i fællesskab ideen at kombinere blokfløjten med saxofon i en ny dobbeltkoncert” fortæller Anders Koppel.

Michala Petri
    

Kombinationen Koppel-Petri kan høres på den nye CD Double Triple Koppel, der som navnet antyder også byder på Anders Koppels tripelkoncert for mezzosaxofon, cello og harpe. I tripelkoncerten får Benjamin Koppels særlige mezzosaxofon selskab af de erfarne klassiske medspillere harpenisten Tine Rehling og cellist Eugene Hye-Knudsen.

Gå til udgivelsen

 

 

Anders og Benjamin Koppel

Oplev Michala Petri og 2 x Koppel på scenen til sommer

På dette års Sommerjazz Festival på Betty Nansen Teatret vil man 3. og 4. juli for første gang live kunne opleve Michala Petri i samspil med Anders og Benjamin Koppel, når de tre går på scenen i et freestyle Carl Nielsen-program for at fejre den danske nationalkomponists 150 års jubilæum.

Læs mere





A CC Music Store Solution