English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

04/10/2016

Lars Møller og “ReWrite of Spring” nomineret til DMA Jazz 2016

Nomineringerne til Danish Music Award Jazz 2016 den 7. november på Bremen Teater er netop offentliggjort, og den danske saxofonist, dirigent og komponist Lars Møller og hans anmelderroste jazzsuite “ReWrite of Spring” udgivet på Dacapo er blandt de nominerede i kategorierne ‘årets danske jazzkomponist’ og ‘årets danske jazzudgivelse’. “ReWrite of Spring” er en hyldest til Stravinskijs "Sacre du Printemps" og tæller foruden Aarhus Jazz Orchestra, som værket er skrevet til, den legendariske amerikanske jazzsaxofonist David Liebman og den dansk-amerikanske "Queen of Percussion" Marylin Mazur. 

Selvom værket har dybe rødder i både europæisk og amerikansk orkestertradition, er "ReWrite of Spring" et selvstændigt, kunstnerisk statement med en nytænkende og personlig big band klang. Eller som solisten David Liebman siger: "This has to be some of the most exciting big band music ever—it had me jumping up and down!”

Lars Møller, Aarhus Jazz Orchestra og solisterne David Liebman og Marylin Mazur drager desuden på turné i Jylland til november med ReWrite of Spring. Læs mere på Aarhus Jazz Orchestra's hjemmeside.

ReWrite of Spring blandt favoritterne
Alle nominerede, med undtagelse af Børnejazzprisen, er blevet udvalgt af et akademi bestående af 15 jazzkyndige fra ind- og udland. De har hver især lyttet over 150 udgivelser igennem og stemt på deres favoritter. Foruden de seks DMA-statuetter uddeles DRs lytterpris ’P8 Jazz-prisen’ samt ’Live Jazz Danmark Prisen’.

Landsdækkende transmission
DR P8 JAZZ vil være til stede og transmittere live fra Bremen, og som noget nyt har JazzDanmark indgået et samarbejde med TV2 Lorry om at tv-transmittere showet som sendes i hele landet via TV2-regionerne - første gang den 26. november.

Anmelderne har sagt:

Politiken

"Stjernegod, rå og flot bigbandofring"

Downbeat Magazine

“Danish saxophonist Lars Møller's ReWrite Of Spring is a soaring, sprawling conception, combining exquisite detail with monumental vision."

All About Jazz

"The collection as a whole is an ambitious project, brilliantly conceived and performed by world-class artists."





A CC Music Store Solution