English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Nyheder

24/06/2016

Kronos Kvartetten og Theatre of Voices hylder PGH

Kronos Kvartetten, Theatre of Voices og Paul Hillier hylder netop afdøde Pelle Gudmundsen-Holmgreen ved en ekstraordinær koncert på Takkelloftet 9. juli 

Det er et internationalt hold af adskillige Grammy-vindere, der på Takkelloftet i København 9. juli kl. 16 kan præsentere en ny CD og et helt koncertprogram udelukkende med værker af den netop afdøde danske komponist Pelle Gudmundsen-Holmgreen. Den verdensberømte amerikanske Kronos Kvartet spiller sammen med vokalgruppen Theatre of Voices og dirigent Paul Hillier en koncert, som blev stablet ekstraordinært på benene for at hylde den 83-årige danske komponist, og som nu samtidig får karakter af mindekoncert.

Samarbejdet mellem Kronos Kvartetten og Pelle Gudmundsen-Holgreen går tilbage til 1984, hvor den amerikanske kvartet første gang bestilte musik hos PGH.  Også vokalgruppen Theatre of Voices har med dirigent Paul Hillier i spidsen fået skræddersyede værker fra Pelle Gudmundsen-Holmgreens hånd gennem en årrække. Og nu hylder de to ensembler i fællesskab komponisten ved koncerten på Takkelloftet 9. juli, som samtidig markerer CD-udgivelsen "Green Ground" med det eksklusive program skrevet specielt til de to ensembler i forbindelse med fejringen af komponistens 80 års fødselsdag i 2012. 

Kronos Kvartettens første CD-indspilning af Gudmundsen-Holmgreen-værker ”Kronos plays Holmgreen” fra 2008 opnåede international anerkendelse og blev bl.a. udvalgt som Årets CD i Time Out Chicago med ordene ”Årets mest unikke, morsomme og hæse musik”. Magasinet International Record Review skrev om ”frygtløse indspilninger”, og American Record Guide mente, at ”Kronos Kvartetten har aldrig lydt bedre”.

Køb billet til koncerten her





A CC Music Store Solution