English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Nyheder

06/06/2013

Koncert og release: Be My Quiet Friend

Dacapo Records og Edition·S – music¬sound¬art inviterer til releasekoncert for albummet Be My Quiet Friend med musik af Morten Olsen
 

Onsdag den 19. juni kl. 20.00
Huset KBH - Jazzscenen
Gratis Entré

 

Medvirkende: Irina-Kalina Goudeva (vokal), Karl Husum (trompet), Morten Rasmussen (keyboards), Kaspar Vadsholdt (bas), Jonas Johansen (trommer), Morten Olsen (guitar)

Se video

Se arrangementet på Facebook  



Et album af paradokser
Morten Olsens 'Be My Quiet Friend’ er et album af paradokser. Det har taget over ti år at frembringe - selvom det er baseret på øjeblikke. Musikken benytter sig af improvisation, men er samtidig klippet, redigeret og bearbejdet i en uendelighed. Visse passager er fuldstændig improviserede, mens andre er skrevet udførligt. Og triumfen består i, at det er omsonst at forsøge at skelne mellem de to.

‘Be My Quiet Friend’ er for Morten Olsen en tilbagevenden til sin ungdom som fusionsmusiker. Men albummet er også en kulmination af hans arbejde som komponist. Det er over ti år siden, at han bestemte sig for at lave en musik, der fandt selve sin DNA i det kompromisløse og komplekse, men som derefter tillader sig at blive produceret og indspillet, så det forfører. “Jeg insisterer på at musikken skal forføre mig,” siger han. Med ‘Be My Quiet Friend’ har Morten Olsen sat sig for at finde et musikalsk ståsted, der ikke er bundet af nogen konventioner. En musik, der kan indeholde både kompleksitet og følsomhed. En musik der kan alt.

Under hele arbejdet har Morten Olsens partner Morten Rasmussen, der også spiller keyboards og programmerer på CD'en, været en uvurderlig samarbejdspartner. De to deler lydstudie og har lavet musik sammen så længe, at det "føles som om vore hjerner er forbundet med MIDI-kabler", som Morten Olsen siger. "Uden ham ville lydbilledet være utænkeligt."





A CC Music Store Solution