English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Nyheder

13/09/2013

Jørgen Jersild 100 år

 

I anledning af Jørgen Jersilds 100 års fødselsdag  den 17. september udgiver Ensemble MidtVest en ny CD med kammermusik, som spænder over Jersilds sprøde, franskinspirerede ungdomsværker fra 1940erne til verdenspremieren på en spændende strygekvartet fra 1980, som er blandt komponistens sidste værker.

 

Vi inviterer til release

Mandag 23. september kl. 10-12
Carl-Henning Pedersen og Else Alfelts Museum, Herning

Ved CD-releasen vil Esben Tange fra DR P2 fortælle om komponisten og mennesket Jørgen Jersild og om dagens anden 100-års fødselar, billedkunstneren Carl-Henning Pedersen. Ensemble MidtVests træblæsere spiller smagsprøver fra CD’en, og der bydes på forfriskninger.

Vel mødt!

Læs mere, lyt til musikken og køb online

Læs om Jørgen Jersild i KomponistBasen

 


MidtVest spiller dansk

Kammerensemblet MidtVest har fra sin hjemmearena i Herning solidt fat i det lokale publikum - men samtidig har det vist sig, at de unge musikeres CD-indspilninger af dansk musik begejstrer lyttere og kritikere i hele verden.

MidtVests to første indspilninger med ukendte kammerværker af Vagn Holmboe er nået direkte til tops i bl.a. Gramophone, hvor den seneste udgivelse fik udmærkelsen Critic's Choice. Efter den nye CD-udgivelse med Jørgen Jersilds musik er vi glade for at kunne fortælle, at samarbejdet mellem Dacapo og MidtVest fortsætter med helt nyt repertoire af komponisterne Hans Abrahamsen, Peter Bruun - og mere Holmboe.

Læs mere om Ensemble MidtVest





A CC Music Store Solution