English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Nyheder

07/09/2012

Diskrete orkestervirtuoser

Bo Holten er i denne måned CD-aktuel med to nye udgivelser af dansk orkestermusik, som kun de færreste kendet, skrevet af komponisterne Poul Rovsing Olsen (1922-82) og Erik Norby (1936-2007). Vi fangede Holten til en kort snak om de to nye CD-udgivelser.


Bo Holten, du er aktuel som dirigent med to CD'er af næsten ukendte danske komponister fra det 20. århundrede. Er der noget, som binder Rovsing Olsen og Norby sammen?

"Ja, det har slået mig, at begge de to komponister virkelig var virtuose i deres brug af symfoniorkestret, og at de var utroligt dygtige til at omsætte deres musikalske ideer til virkelighed. Nogle komponister skyder til højre og venstre i deres stræben efter musikalske effekter, men både Erik Norby og Poul Rovsing Olsen var meget målrettede."

Hvordan det?

"De havde simpelthen sans for den udsøgte detalje og vidste præcis, hvordan de skulle bruge et symfoniorkester. Man kan jo også se, at ingen af de to komponister har skrevet ret meget - men det, de har skrevet, er til gengæld fremragende."

Hvad adskiller så de to komponister?

"Norbys musik er jo skrevet en del senere end Rovsing Olsens - helt op i 1980'erne. Han bruger et stort orkester med en flot, senromantisk lyd og kaster om sig med kulører på sådan en flydende og utrolig elegant måde. Rovsing Olsen musik er fra 1950'erne og 1960'erne og mere stringent og markeret. Og så havde han jo denne her interesse for orientalsk kultur og musik, som han på dybt personlig vis formåede at flette ind i sin egen musik - specielt i værket Au fond de la nuit."

 

Christina Bjørkøe er solist i Rovsing Olsens klaverkoncert.Hvordan var det at arbejde med hende om denne premiereindspilning?

"Fra første indspilningsdag kunne jeg mærke, at Christina Bjørkøe har en stor kærlighed til Rovsing Olsens musik - og igennem den kærlighed en dyb forståelse for musikken, som gør, at hun virkelig formår at kalde de mest raffinerede klangfarver frem i klaverstemmen. Når jeg nu hører vores indspilning, må jeg faktisk sige, at der er et emotionelt indhold i musikken, som er stærkere end jeg selv anede - ikke mindst takket være Christinas fremragende spil."





A CC Music Store Solution