English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Nyheder

05/09/2013

Laplands Kammerensemble præsenterer ny CD i København

Laplands Kammerorkesters blæserkvintet spiller koncert i Nordatlantens Brygge

De har hjemmebane ved den arktiske cirkel og er eksperter i at spille den nyeste, nordiske musik.  Deres indspilninger er nået verden rundt og er blevet kaldt ”hvidglødende”, ”fremragende”, ”muskuløse” og ”på højeste kunstneriske niveau” af den internationale musikpresse. Nu drager en trup fra Europas nordligste, professionelle musikensemble sydpå for at spille i Danmark for første gang.

Ved en koncert mandag 16. september kl. 20 i kulturhuset Nordatlantisk Brygge på Christianshavn spiller medlemmer af Laplands Kammerorkester koncert i anledning af orkestrets nye CD - ”Motion/Emotion” - med musik af den prisvindende færøske komponist Sunleif Rasmussen.

Laplands Kammerorkesters nye CD udgives af Dacapo Records, som har samarbejdet med det finske eliteorkester siden 2012. Okestrets første Dacapo-udgivelse med musik af Vagn Holmboe var en af selskabets bedst sælgende titler sidste år, og modtog en Editor’s Choice i musiktidsskriftet Gramophone, lige som den for nylig blev indstillet til bladets feterede Gramophone Award med tilføjelsen ”you will not hear a finer disc this year.”

Læs om den nye CD - Sunleif Rasmussen: "Motion/Emotion"

 

Laplands Kammerorkester - Foto: Marco Borggreve

Henrik Rørdam, direktør for Dacapo Records, udtaler: ”Vi ser frem til at udgive Sunleif Rasmussens kammermusik med Laplands Kammerorkester og er glade for, at de har mulighed for at besøge København for første gang i anledning af udgivelsen.  Det er fantastisk at se udlandets interesse for den nye, nordiske musik, når den indspilles på så højt niveau, og der er ingen tvivl om, at et så specialiseret og ambitiøst ensemble som Laplands Kammerorkester med deres skarpe, nordiske profil er de helt rigtige ambassadører for vores danske komponister. Heldigvis har vi flere nye indspilninger på tegnebrættet, bl.a. en indspilning af komponisten Bent Sørensens musik.”

Ulla-Maija Kanerva, leder af Laplands Kammerorkester, udtaler: ”Det danske repertoire, som vi indspiller for Dacapo Records, passer perfekt i Laplands Kammerorkestrets kunstneriske profil, og har allerede fået en varm modtagelse hos vores finske koncertpublikum og presse såvel som blandt orkestrets musikere. Samtidig har vi været imponerede over at se, hvor stor international gennemslagskraft vores første Dacapo-CD har haft, med  overvældende CD-anmeldelser og udmærkelser fra både USA, Canada og England.”

 

Pressen skrev

- om Lapland Kammerorkesters seneste CDVagn Holmboe: Kammerkoncerter – Dacapo Records 6.220621

These performances are white hot. The playing is technically as well as artistically of the highest order.”  National Public Radio, USA

 “Excellent performances, superb sound: you will not hear a finer disc this year.EDITOR’s CHOICE – Gramophone, UK

Vivid, muscular performances by conductor John Storgards and the Lapland Chamber Orchestra … enough to make a convert out of any listener.” San Francisco Chronicle , USA

A series of breathtaking, if chilly sonic landscape portraits viewed through a lens of solitude.” WQXR Radio, USA (New York)

"Truly fantastic… A must-have." MusicWeb International, UK

The performances here are exceptional. John Storgards and the Lapland Chamber Orchestra play with an attention to detail, precision of ensemble, and clarity of texture that can only be called perfect.” 10/10 Classics Today, USA

 “The Lapland Chamber Orchestra performs and sounds like it’s in the big leagues. While some orchestras this size tend to sound anorexic, this one has a muscle/agility combo going on.” Classical Music Sentinel, Canada

 





A CC Music Store Solution