Tilmeld dig Dacapos nyhedsbrev

Sfærernes musik

Rued Langgaard

Sfærernes musik

Inger Dam-Jensen, Peter Lodahl, Johan Reuter, Hetna Regitze Bruun, DR Vokalensemblet, DR Symfoniorkestret, Thomas Dausgaard

VINDER AF P2 PRISEN 2011 - Årets Vokaludgivelse

Rued Langgaard (1893-1952) var en sær og ensom skikkelse i dansk musik. De tre værker på denne udgivelse hører til blandt hans mest effektfulde og visionære orkesterværker. De er apokalyptiske værker med et religiøst budskab, og hvert af har i sig en musikalsk kontrast mellem en kaotisk, fordømt verden og en himmelsk verden af skønhed og lys. Sfærernes musik, med dens stemningsvækkende, slående klangende, er Langgaards mest originale og fremadpegende værk, og et hovedærk i skandinavisk musik.

Denne udgivelse er midlertidigt udsolgt.

Køb album Stream
Download
  • mp3 (320kbps)
    69,00 kr.
    mp3
    €9.26 / $10.07 / £7.89
    Køb
  • FLAC 16bit 44.1kHz
    79,00 kr.
    CD Quality
    €10.6 / $11.53 / £9.04
    Køb
  • FLAC 24bit 88.2kHz
    105,00 kr.
    Studio Master
    €14.09 / $15.33 / £12.01
    Køb
“De gjorde det alle fremragende oppe på podiet under Thomas Dausgaard, og publikum tog mærkbart den ejendommelige musik til sig.”
Valdemar Lønsted, Information
"Hør den endelig!"
Søren Schauser, Berlingske Tidende
“Musikken klang så himmelsk og diffus i Royal Albert Halls særprægede akustik, som den vel overhovedet kan komme til.”
Thomas Michelsen, Politiken
"Sphärenmusik darf beanspruchen, eines der merkwürdigsten und fantastischen Werke des frühen 20. Jahrhunderts zu sein."
Georg Henkel, Musikansich.de
"Som lytter løftes man med og op på denne intense bølge af vellyd."
Christine Christiansen, Klassisk
"En gave til et nyt stort publikum."
John Christiansen, Jyllands-Posten
"The music is terrific and wholly gripping ... stunningly recorded and beautifully performed ... A truly awesome event" 10/10 - CD OF THE MONTH OCTOBER 2010
David Hurwitz, Classics Today (10/10)
"If there was ever any music suitable for a planetarium, this is it!"
Bob McQuiston, NPR
"Et flot requiem af en af Danmarks mest spændende komponister."
Jakob Holm, Kristeligt Dagblad
"Takket være Thomas Dausgaards enorme overblik og dybe indsigt står hver en passage lysende klart."
Mikael Krarup, Fyens Stiftstidende
"This is possibly the strangest, most delicious music you’re likely to hear all year. Fabulous.”
Graham Rickson, The Arts Desk
"Stunningly ambitious and well-executed...Amazing."
David Nice, BBC Music Magazine
"The performances are excellent and the sound is good."
Gapplegate Music Review
"Superbly played and recorded disc ... Highly recommended."
Guy Richards, Gramophone
OPUS Rekommanderar - "Framförandet är i superklass och inspelningen helt fenomenal ... Ändå, Årets CD!"
Thomas Roth, OPUS
"Verket i sig väckte en fascination som inneburit en oväntad försäljningsframgång för den inspelning som utkommit."
Thomas Anderberg, Dagens Nyheter
"Thomas Dausgaard propose ici une version moins spectaculaire, plus mystique et peut-être en définitive plus satisfaisante"
Vincent Haegele, Classique Info
"Works of genius, or manifestations of madness-or both-these at the least are compelling listening."
Ronald E. Grames, Fanfare
"Es gelingt hervorragend, die Qualitäten von Langgaards Musik aufs Beste zu akzentuieren."
Tobias Pfleger, Klassik.com
CD of the Month - March 2011 "Absolutely not to be missed!"
Dan Morgan, MusicWeb International
"Pour ceux qui connaissent déjà l'univers de ce Scriabine nordique, par exemple à travers l'opéra Antikrist, ce SACD sera du pur bonbon."
Christophe Huss, Classics Today France (10/10)
Jeg vil vurdere denne udgivelse som essentiel for komponistens beundrere; fremførelserne er intense og lydkvaliteten forbløffende
Lynn René Bayley, The Art Music Lounge
Total runtime: 
72 min.
Rued Langgaard

Rued Langgaard er en outsider i dansk musik. Hans senromantiske og symbolistiske baggrund og hans patetiske syn på kunsten og kunstnerrollen bragte ham i konflikt med det nøgterne antiromantiske kunstsyn, der blev eneherskende i Danmark i mellemkrigstiden. Langgaard veg ikke tilbage for det visionært eksperimenterende, excentriske og ekstreme, og hans musik kom ud i områder, hvor det 20. århundredes livsanskuelser, musikalske stilretninger og kvalitetsnormer brydes.

Rued Langgaard fødtes 1893 som søn af en dengang anset københavnsk klaverpædagog, Siegfried Langgaard, der også var virksom som komponist og i øvrigt var stærkt optaget af musikfilosofiske grublerier ud fra en teosofisk overbevisning. Moderen var også pianist, og Rued Langgaard fik sin musikalske grunduddannelse af forældrene. Som 11-årig debuterede han i 1905 som orgel-improvisator i København, og da han var 14, opførtes hans første større orkester- og korværk. Men den unge komponist kom dårligt fra start, for anmelderne vendte tommel-fingeren nedad, og faktisk lykkedes det -aldrig for Langgaard at blive rigtig accepteret, hverken af pressen eller af de toneangivende musikautoriteter i Danmark.

Da Rued Langgaard i 1911 havde fuldført sin timelange første symfoni, viste det sig således umuligt at få værket opført i Danmark. I flere omgange havde Langgaard været på studieophold i Berlin, ledsaget af sine forældre, og Langgaard-familiens kontakter med dirigenter som Arthur Nikisch og Max Fiedler førte til, at symfonien i 1913 blev uropført i Berlin af Berliner Filharmonikerne under Max Fiedlers ledelse. Den overstrømmende succes, der ved denne lejlighed blev den 19-årige komponist til del, førte dog ikke til, at symfonien blev opført i Danmark, og verdenskrigens udbrud i 1914 gjorde det umuligt for Langgaard at følge succesen op på tysk grund.

Det danske musiklivs skepsis over for Langgaard medførte, at han havde vanskeligt ved at få sine kompositioner opført og selv måtte foranstalte koncerter for at kunne præsentere sin musik. Den ekspansive kunstneriske udvikling, han gennemløb efter 1916, gik således hen over hovedet på såvel kritikere som publikum. Væsentlige og eksperimenterende værker som Sinfonia interna (1915-16), Sfærernes Musik (1916-18), Symfoni nr. 6 (1919-20) og operaen Antikrist (1921-23) blev enten ikke opført i Danmark eller ikke forstået.

Rued Langgaard var her i landet ene om at stræbe mod et visionært musikalsk udtryk i forlængelse af den romantiske tradition og på et symbolistisk grundlag, som man f.eks. finder det hos Skrjabin. Tendensen gik i Danmark i retning af et opgør med hele den senromantiske ånd, og Langgaard måtte til Tyskland, for – i begyndelsen af 1920’erne – at opleve succesrige opførelser af sine symfonier. Der var dog ikke tale om nogen udbredt eller generel interesse for Langgaard sydpå, og det ebbede hurtigt ud med opførelser.

Årene omkring 1924-25 betegner et stort vendepunkt i Langgaards liv og musik. Efter i en række år at have været åben og lydhør over for strømninger i den nyeste musik – ikke mindst i Carl Nielsens progressive værker – ændrede Langgaard kurs og slog ind på en romantisk og pasticheagtig stil med Niels W. Gade og Wagner som forbilleder. Han gav udtryk for, at han følte sig forrådt af tiden og af det etablerede musikliv, og han langede ud efter Carl Nielsen, som efter hans mening havde en alt for guruagtig status. Resultatet blev, at Langgaard for alvor blev lagt på is. Efter 1930 fandt koncertopførelser af hans værker kun undtagelsesvis sted (han havde til gengæld en hel del radioopførelser, især i 1940’erne). Et job som kirkeorganist kunne han ikke få, selvom han søgte et utal af stillinger rundt om i landet. Det lykkedes ham først i 1940, som 47-årig, at få et organistembede ved domkirken i Ribe. I Ribe gik Langgaards musik ind i en ny fase, hvor det trodsige, forrevne og absurde bliver mere fremtrædende.

Efter Langgaards død i 1952 blev der stille omkring hans navn, men i 1960’erne bragte den fornyede interesse for ‘oversete’ senromantikere Langgaard frem i lyset: Man opdagede, at selvom Langgaard grundlæggende var en konservativ komponist, var der træk i hans musik, som på en mærkelig måde pegede frem mod 1960’ernes og 70’ernes tilstandsmusik, collagemusik og minimalisme.

I dag foreligger utallige af hans 431 kompositioner indspillet. Hans produktion og liv er beskrevet i bogform, og hans værker, der for størstedelens vedkommende forblev utrykte, er for tiden under udgivelse.

 

Sfærernes Musik

Sfærernes Musik (1916-18) er en af de mest særprægede og eksperimenterende kompositioner fra det tyvende århundredes begyndelse. I dette værk har Langgaard, efter eget udsagn, tilsidesat alt, hvad der forstås ved motiver, gennemarbejdelse, form og sammenhæng. Det, der er i centrum, er derimod ‘temaer’ som rum, klang, højde og dybde, forgrund og baggrund. Værket kræver et stort orkester med otte horn, orgel og klaver, fire sæt pauker og desuden et 15 mands ‘fjernorkester’ (med sopransolist) samt et stort kor. Men Langgaard behandler dette enorme, orkestrale opbud ekstremt økonomisk. Orglet medvirker således kun i en ganske kort passage, og et orkestralt tutti indtræder først efter 30 minutter. Store dele af værket er statiske, og lydniveauet er inden for de sva-geste styrkegrader-. Et egentligt forløb kan man næppe tale om, selv om der sker en fortætning hen imod slutningen, hvor kræfterne endelig samles og slippes løs. De mange afsnit fastholder hver især en klanglig idé, men undervejs dukker der også mere ‘normal’ musik op, nærmest som forbisvævende reminiscenser af ‘den jordiske musik’, eller i form af den lied, som sopranen udfører sammen med fjernorkestret. Den sfæriske toneverden, de ‘rumlige’ effekter og den gentagne brug af lagdelte og repetitive lydmønstre giver det meget episodiske værk et enhedspræg. Hertil kommer de næsten konstant spillende pauker, som udgør et klangligt sammenbindende element.

Der er en oplagt sammenhæng mellem Sfæ-rernes Musik og to af de fremtrædende kunstretninger omkring 1900, jugendstil-en og symbolismen. Værkets form kan ligefrem opfattes som en jugendstil-inspireret frise el-ler søjle af klangflader med ornamentale og dekora-tive træk. Men også værkets program, som afsløres i partiturets forord og i overskrifterne over de en-kelte afsnit, rummer meget af det, man for-binder med jugend-stil og symbolisme: det metafysiske, fantastiske, drømmeagtige, rituelle, det vi-sionære og det mys-tiske. Og ikke mindst en -livs- og dødssymbo-lik, hvis dobbelt-hed udtrykkes i det kryptiske forord i partituret:

 

”Den himmelske og jordiske kaotiske musik fra røde, glødende strenge, som livet spiller på med rovdyrklør – dette liv med dets regnbuefarvede krans om sit mar-moransigt og det stereotype, dog levende, dæmoniske smil som fra liljekinder.”

 

Dobbeltheden kommer endnu klarere til udtryk i det motto, Langgaard så sent som om-kring 1950 knytte-de til værket: “Ven-ligt kan Stjærner-ne synes at vinke os, kold og ubarm-hjertig er dog Stjærnernes Skrift.”

Kompositionen slutter med en apokalyptisk vision. I kølvandet på første verdenskrig var Langgaard stærkt optaget af Antikrist-skikkelsen, verdens undergang og en utopi om en ny samfundsorden, som skulle baseres på en sammensmeltning af religion og kunst. Han satte sine visioner i musik i værker som symfoni nr. 6 “Det Himmelrivende” (1919-20), klaverværket Afgrundsmusik (1921-24) og ikke mindst operaen Antikrist (1921-23). I disse, og flere andre ‘undergangsværker’, benytter Langgaard den teknik at konfrontere musikalske udtryk af vidt forskellig karakter. I slutningen af Sfærernes Musik med overskriften Antikrist – Krist har man et markant eksempel på dette. Først høres en 1½ minut lang fortissimo-akkord i ko-ret (d-mol), hvorom det fulde orkester slynger sine hastige arabes-ker (i d-dur), afsluttende med yderligere en ét minut lang, drønende paukehvir-vel og høje, sitrende violiner. Efter denne kaotisk larmende passage følger ’himmelske’ harpe-glissader og æteriske akkorder i koret. Den kromatiske harpe-effekt, man hører, udføres på et klaver, hvor der laves glissader direkte på strengene. Værket klinger ud i rummet med en dissonerende akkord (en 9-klang).

Partituret blev publiceret i 1919, uropførel-sen fandt sted i Karlsruhe i Tyskland i 1921, og året efter blev Sfæ-rernes Musik gentaget i Berlin. Ved disse lejligheder var kompositionen forsynet med undertitlen “En livs- og dødsfantasi”. Langgaard forsøgte flere gange at få værket opført i Dan-mark, men uden held; det opnåede kun de to nævnte opførelser i komponistens levetid. Værkets nyere historie indledtes i 1968, hvor partituret på komponisten Per Nørgårds initiativ kom i hænderne på György Ligeti, som efter at have bladret lidt rundt i det udbrød: “Jeg vidste ikke, at jeg var Langgaard-epigon”! Langgaard havde nemlig foregrebet flere af de banebrydende, kompositoriske virkemidler, som Ligeti anvender i nogle af sine værker fra begyndelsen af 1960’erne, ikke mindst i Atmosphères (1961). Sfærernes Musik blev genopført i Stockholm i 1968, men kunne først høres i sin fulde udstrækning i Danmark i 1980.

 

Endens Tid

Den lidt kuriøse titel er et bibelcitat fra 8. kapitel (vers 17) af Daniels bog, som rummer visioner om den tid, hvor alting ender. Hele kompositionen består af uddrag af Langgaards opera Antikrist i dennes oprindelige version fra 1921-23. Endens Tid omfatter således operaens forspil samt en række korte scener fra tre af operaens billeder i revideret form. Kun en meget lille del af musikken genfindes i den omarbejdede og forkortede, i dag kendte version af Antikrist, som blev fuldført i 1930. Langgaard fandt åbenbart, at meget af den musik, han havde udeladt ved omarbejdelsen, bl.a. et stort afsnit med dobbeltkor, kunne genanvendes, for 1939-43 sammenstillede han koncertværket Endens Tid på grundlag af dette materiale. Værket præsenterer Antikrists hovedpersoner og anskueliggør operaens idé i stærkt sammentrængt form. Den falske profet Antikrist, der kalder sig “livets fyrste”, opnår – støttet af kirken – et åndeligt verdensherredømme, men da ragnarok indtræder, viser han sig magtesløs, han mister grebet om situationen og går til grunde i undergangens kaos sammen med sin med- og modspiller ”den store skøge”. Sidstnævnte har en stor rolle i Antikrist, men er i Endens Tid kun tildelt to takter til slut i værket. Endens Tid blev opført første gang i dansk radio i december 1945, hvorimod Antikrist (i sin endelige form) først fik sin sceniske urpremiere i 1999. Den er senere indspillet på cd og dvd under Thomas Dausgaards ledelse.

 

Fra Dybet

Dette korte korværk er så at sige Langgaards eget requiem, og det er den sidst daterede komposition, der kendes fra hans hånd. Titlen har intet med Davidssalmen De profundis at gøre, teksten omfatter korte sentenser fra requiem-messen, dels fra Lux aeterna, dels fra Dies irae. Kompositionen indledes med en marchagtig, grotesk og enerverende musik, som kan minde om Mahler eller Sjostakovitj. Langgaard skriver i sine skitser, at han hørte denne musik i en drøm i december 1950. Denne mareridtsmusik afbrydes brat og afløses af klange, der stiger op “fra dybet”, fra et undersøisk Atlantis, hvor fortabte sjæle udtrykker deres bøn om forløsning – en programmatisk idé, Langgaard har fra et fransk sagn. To musikalske verdener konfronteres her på samme måde som i slutningen af Sfærernes Musik. Efter den voldsomme indledning for stort orkester høres først et fjernt orgel, dernæst et ottestemmigt solistisk afsnit, hvorefter en polyfon korsats bygges op. En førsteversion forelå i 1950, men kompositionen blev revideret så sent som i april 1952, hvor Langgaard tilføjede en ny slutning, komponeret til en enkelt linje fra Dies irae-teksten: ”Mihi quoque spem de-disti” (”Også mig førte du til håb”) – en afsluttende personlig, religiøs bekendelse, som Langgaard iscenesætter meget virkningsfuldt med a cappella kor ledsaget af regelmæssige, dødssymboliserende tam-tam-slag.

Bendt Viinholt Nielsen, 2010

Release date: 
august 2010
Cat. No.: 
6.220535
FormatID: 
SACD
CoverFormat: 
Super Jewel Case
Barcode: 
747313153565
Track count: 
20

Credits

Indspillet i DR Byen, Koncerthuset, Koncertsalen, 3. september 2009 (Sfærernes musik) og 28.-29. maj 2010 (de resterende titler)
Producer: Preben Iwan
Teknik: Jan Oldrup
Redigering: Preben Iwan
Mastering: Preben Iwan og Jan Oldrup
Executive producer: Gordon Alsing

Coverbillede: Denise Burt
Grafisk design: www.elevator-design.dk

Forlag: Edition Samfundet, www.samfundet.dk (Fra dybet, Endens tid)
and Edition Wilhelm Hansen AS, www.ewh.dk (Sfærernes musik)

Dacapo Records takker Langgaard Fonden for økonomisk støtte til produktionen.

Denne SACD er blevet indspillet i samarbejde med DR

randomness