English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Trio con Brio Copenhagen  

ensemble

Soo-Jin Hong - Violin, Jens Elvekjaer - Piano, Soo-Kyung Hong - Cello

"Sprudlende spilleglæde", "elektrisk dialog", "perfekt homogenitet" - er ord, der ofte bliver nævnt om Trio con Brio Copenhagen, der har etableret sig som et af de førende unge internationale ensembler.

Trioen blev dannet af de to koreanske søstre Soo-Jin og Soo-Kyung Hong og den danske pianist Jens Elvekjær i Wien i 1999, og markerede sig allerede stærkt i 2002 ved at vinde 1. pris i DR´s Kammermusikkonkurrence samt den tyske ARD-Wettbewerb i München. Siden har de vundet 1. priser i Premio Vittorio Gui i Firenze (2003), i Trondheim Kammermusikkonkurrence (2003), modtaget den tyske "Allianz-Preis" for bedste ensemble i Festspiele Mecklenburg-Vorpommern (2003), samt vundet 2. pris i Haydn Wettbewerb i Wien (2001) og i Premio Trio di Trieste i Italien (2002). I september 2005 blev trioen tildelt den fornemme amerikanske Kalichstein-Laredo-Robinson International Piano Trio Award, som indeholder koncerter i 20 vigtige koncertsteder over hele USA.

American Record Guide skrev om trioens début cd: "One of the greatest performances of chamber music I've ever encountered . . . What stands out from this ensemble is the range of tone and sound . . . They command an amazing range of timbres.  Melodies sing with an aching sweetness, or seduce with wild eroticism, or haunt with impenetrable mystery." Og Gramophone Magazine skrev: "it's easy to see what so impressed the judges  . . . [the] performances can compete with the best available . . . airtight ensemble . . . a superb, greatly gifted chamber group."

Trio con Brio Copenhagen har fejret triumfer verden over, og international engagementer har taget dem til vigtige koncertsale og festivaller i Europa, Nordamerika og Asien, som New York's Carnegie Hall, Gilmore Keyboard Festival, Amsterdam's Concertgebouw, London's Wigmore Hall, Musikhalle Hamburg, Bunka Kaikan Tokyo, Tivolis Koncertsal, Berlin Konzerthaus, Mozart-Saal Wien, Herkulessaal München, Beethoven-Haus Bonn, Mozarteum Salzburg, Alte Oper Frankfurt, Library of Congress Washington DC, Yale University, Chicago Chamber Music Society, Newport Music Festival, Seoul Arts Center, Sejong Center Seoul, Teatro Olimpico Vicenza, Società Filarmonica Trento, Schwetzinger Festspiele, Schleswig-Holstein Musik Festival, Båstad Chamber Music Festival samt Bergen og Trondheim Kammermusikfestivaller i Norge.

I 2003 opførte Trio con Brio Copenhagen en anmelderrost Beethoven-cyklus med samtlige klavertrioer på 3 koncerter i Tivolis Koncertsal ("Olympisk Mesterskab" -Berlingske Tidende), og de gentager succéen i forbindelse med trioens 10 års jubilæum i 2010 i Det Kgl. Biblioteks Dronningesal i København og i Sejong Center i Seoul, Korea. Trioen var i 2005 "Ensemble in Residence" i Rundetårn i København, med 5 udsolgte koncerter, der blev transmitteret i European Broadcasting Union og Danmarks Radio. Siden 2008 har trioen desuden været "Ensemble in Residence " i Mogens Dahl Koncertsal på Islands Brygge i København. Trioen har lavet fjernsyns- og radioproduktioner for Danmarks Radio, Performance Today (American Public Media), Korean Broadcasting Systems, ARD, NDR, Deutschland Radio Berlin, NRK, SR, Hessischer Rundfunk, RAI og BBC.

Trio con Brio Copenhagen optræder ofte som solister med Beethovens Triplekoncert med orkestre som DR Radiosymfoniorkestret, Sjællands Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, den Polske Kammerphilharmonie, Orchestre Syrinx (Frankrig) og Prime Philharmonic Orchestra (Korea).

Trio con Brio Copenhagen studerede i Wien, Salzburg og Köln med Alban Berg Quartett, Frans Helmerson, Mihaela Martin og med Ferenc Rados i Budapest.

Soo-Jin Hong og Soo-Kyung Hong spiller på en Andrea Guarneri violin og en Amati cello, og Jens Elvekjær er Danmarks første Steinway Artist nogensinde.

Koncerter

12/01/2015   P2 Prisen 2015
Den Danske Strygekvartet vandt P2 Prisen 2015 for "Wood Works", mens trioen Gáman modtog årets Lyt til Nyt Pris for albummet "Early & Late".
læs mere

07/03/2013   Trio con Brio præsenterer ny CD på USA-turné
Trio con Brio Copenhagen medbringer deres første CD-indspilning af dansk musik til blandt andet Kennedy Center's højt profilerede Nordic Cool Festival i næste uge
læs mere

26/07/2016   Gramophone

PER NØRGÅRD, BENT SØRENSEN, HANS ABRAHAMSEN Phantasmagoria - Danske klavertrioer
"Sørensen’s piano trio Phantasmagoria (2006–7) is a precursor to his triple concerto and headlines this disc (trio works by Hans Abrahamsen and Per Nørgård hardly lessen its appeal). Phantasmagoria speaks of the fading memory of Romanticism and contains some remarkable writing, most of all, perhaps, the surging repetition of single notes at provocatively differing volumes in the Misterioso e meccanico movement."
læs mere

01/08/2013   Gramophone

Per Nørgård, Bent Sørensen, Hans Abrahamsen: Phantasmagoria
"A warm recommendation."
læs mere

03/06/2013   Ensemble Magazin (Tysk tidsskrift for kammermusik)

Per Nørgård, Bent Sørensen, Hans Abrahamsen: Phantasmagoria
5/5 Stars

"Wer sich auch nur halbwegs für Gegenwartsmusik aus Dänemark interessiert, muss hier einfach zugreifen."
læs mere

02/05/2013   Klassisk

Per Nørgård, Bent Sørensen, Hans Abrahamsen: Phantasmagoria
5/6 Stars

"Denne cd's 50 bevægende minutter understreger, hvorfor Danmark i stigende grad misundes i ny musik-verdenen."
læs mere

08/04/2013   Morgenavisen Jyllandsposten

Per Nørgård, Bent Sørensen, Hans Abrahamsen: Phantasmagoria
5/6 Stars

"Med smuk, forførende naturlighed misser Trio con Brio ingen pointer i de tre drømmende klavertrioer."
læs mere


Foto: Søren Svendsen

Diskografi

Phantasmagoria - Danske klavertrioer
Phantasmagoria - Danske klavertrioer
Per Nørgård, Bent Sørensen, Hans Abrahamsen

CD 8.226108 (2013)

Tre mesterværker af Per Nørgård, Hans Abrahamsen og Bent Sørensen. Dybsindig og sanselig musik med nordisk coolness


A CC Music Store Solution