English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Rafael Frühbeck de Burgos   (1933 - 2014)

dirigent

Rafael Frühbeck de Burgos blev født i Burgos i 1933 og studerede violin, klaver og komposition på konservatorierne i Bilbao og Madrid. Han fortsatte sin uddannelse på Musikhochschule i München med undervisning i direktion hos professor Eichhorn og professor Lessing og i komposition hos Paul Hindemith og Harald Genzmer.

Efter at have begyndt sin karriere som chefdirigent for Bilbao Orkestra Sinfonikoa blev han udnævnt til chefdirigent for det spanske nationalorkester, Orquesta Nacional de España – en stilling som han besad mellem 1962 og 1978. Han var også musikchef for Düsseldorfs Stadtorchester og chefdirigent for Düsseldorfer Symphoniker og for Orchestre symphonique de Montréal. Han har ligeledes også været gæstedirigent for The Yomiuri Nippon Symphony Orchestra i Tokyo og National Symphony Orchestra i Washington. Endelig har Rafael Frühbeck de Burgos været chefdirigent og kunstnerisk leder for Dresdner Philharmonie. Fra 2012 af og frem til sin død den 11. juni 2014 var han chefdirigent for DR SymfoniOrkestret.

Rafael Frühbeck de Burgos har arbejdet med over hundrede orkestre i Europa, Amerika, Canada, Japan og Israel. I USA har han været dirigent for de mest anerkendte orkestre såsom New York Philharmonic, Chicago Symphony Orchestra, Los Angeles Philharmonic, Boston Symphony Orchestra og Pittsburgh Symphony Orchestra for blot at nævne nogle få. Derudover har han dirigeret operaforestillinger i Europa, USA og Sydamerika. Han har været chefdirigent for Wiener Symphoniker og dirigent for Deutsche Oper Berlin, Rundfunk Sinfonieorchester Berlin og Torinos Orchestra Sinfonica Nazionale della RAI.

Rafael Frühbeck de Burgos har modtaget mange hæderspriser og udmærkelser for sit arbejde, heriblandt: Æresdoktorgrad fra Universidad de Navarra (1994) og Universidad de Burgos (1998), “Silver Badge” for tjeneste i Østrig (1996), International Gustav Mahler Society Gold Medal (1996), Premio Jacinto Guerrero (1997), Medalla de Oro al Mérito en el Trabajo (2004) og siden 1998 Dirigent Emeritus for Orquesta Nacional de España. I 2009 fik han overrakt Medalla de Oro de las Bellas Artes af den spanske konge, og i 2010 modtog han Medalla del Palau de la Música de Valencia og mange flere. I 2010 blev han også udnævnt til “Conductor of the Year” af det prestigefyldte blad Musical America.

Flere end 100 indspilninger vidner om hans renommé som en af de mest anerkendte orkesterdirigenter i nyere tid. Nogle af hans indspilninger anses for at være referenceindspilninger: Elias og Paulus af Mendelssohn, Requiem af Mozart, Carmina Burana af Orff, Carmen af Bizet og Manuel de Fallas samlede værker.

Koncerter

24/11/2016   Spanske roser til Beethoven-bokssæt
Spaniens største avis, El País, skriver, at Frühbeck de Burgos' Beethoven-fortolkning "fæstner sig i hukommelsen for bestandig".
læs mere

27/10/2016   DR SymfoniOrkestret hylder Frühbeck de Burgos på DVD og blu-ray
Nyt, eksklusivt bokssæt samler DR SymfoniOrkestrets største øjeblikke med tidligere chefdirigent Rafael Frühbeck de Burgos.
læs mere

23/11/2016   Kristeligt Dagblad

BEETHOVEN: SYMFONIERNE
5/6 Stars

»Denne boks må være et julegaveønske for alle, der holder af klassisk musik.«
læs mere

23/11/2016   Kristeligt Dagblad

BEETHOVEN: SYMFONIERNE
5/6 Stars

»Denne boks må være et julegaveønske for alle, der holder af klassisk musik.«
læs mere

12/11/2016   El País

BEETHOVEN: SYMFONIERNE
»Fra København får vi audiovisuelle liveoptagelser i en fremragende udførelse og med en indgående præsentation, som benægter fraværet af Frühbeck og gør mindet om ham endnu stærkere.«
læs mere

12/11/2016   El País

BEETHOVEN: SYMFONIERNE
»Fra København får vi audiovisuelle liveoptagelser i en fremragende udførelse og med en indgående præsentation, som benægter fraværet af Frühbeck og gør mindet om ham endnu stærkere.«
læs mere


Foto: Per Morten Abrahamsen

Diskografi

Symfonierne (DVD)
Symfonierne (DVD)
Ludwig van Beethoven

DVD 2.110417-22 (2016)

Symfonierne (blu-ray)
Symfonierne (blu-ray)
Ludwig van Beethoven

BD 2.110423-25BD (2016)


A CC Music Store Solution