English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Peder Gram  

komponist

Peder Jørgensen Gram blev født i København i 1881 som søn af en fremtrædende matematiker, aktuar og forsikringsdirektør. Efter studentereksamen påbegyndte Peder Gram sine studier ved Polyteknisk Læreanstalt (nu DTU), men snart fik musikken tag i ham, og efter at have modtaget undervisning hos organisten ved Christiansborg Slotskirke, Hermann Kallenbach, var Peder Gram i årene 1904-1907 elev ved konservatoriet i Leipzig. Hans lærere var her Stephan Krehl i komposition, Karl Wendling i klaver samt Hans Sitt og Arthur Nikisch i orkesterdirektion. At studieopholdet må have båret frugt ses bl.a. af, at Peder Gram modtog konservatoriets kompositionspris ("Nikisch-prisen") for sin strygekvartet op. 3.

Efter yderligere et halvt års studieophold, denne gang i Dresden, slog Peder Gram sig ned i København, hvor han virkede som kompositions- og teorilærer. Derudover foranstaltede han fra 1908 til 1913 to årlige symfonikoncerter med hovedsagelig nyere musik på programmerne. I 1912 modtog Peder Gram Det Anckerske Legat, og for midlerne herfra rejste han gennem Tyskland, Østrig for endelig at besøge Paris. I 1914 gav han en koncert i Berlin med det filharmoniske orkester, hvor hans 1. symfoni blev uropført, og i 1918 overtog han som den rutinerede og initiativrige dirigent han var kapelmesterposten i Dansk Koncert-Forening efter Louis Glass. Foreningen havde siden 1902 været et vigtigt forum for ny dansk orkestermusik, og i Peder Grams tid opretholdt den denne funktion indtil begyndelsen af 1930'erne, hvor den måtte indstille sine selvstændige koncerter og fusionere med Det unge Tonekunstnerselskab.

Sideløbende med dette markerede Peder Gram sig stærkt inden for det organisatoriske arbejde. Således var han medlem af en række bestyrelser og formand for flere betydelige: Dansk Tonekunstnerforening 1919-24, Den Danske Olympiske Komités Kunstudvalg 1925-29, Samfundet til Udgivelse af Dansk Musik (Nu Edition S) 1931-38, Kodas bestyrelse 1930-37, Nordisk Union for Komponistrettigheder, hvis præsident han var 1931-32 og 1935-36, samt endelig - og ikke mindst - Dansk Komponist-Forening, som han var formand for 1931-37.

Sin absolut mest indflydelsesrige post fik Peder Gram i 1937, da han udnævntes til chef for Musikafdelingen i Statsradiofonien. Peder Grams arbejde var på ingen måde let, og han måtte indkassere megen kritik for sine dispositioner. Men som dirigenten Jens Schrøder har skrevet i bogværket i anledning af Danmarks Radios 75-års jubilæum, så fremmede Peder Gram de reformer og den nytænkning, som han fandt tiden moden til. Og det var i Grams chefperiode, at Radiosymfoniorkestret blev udvidet til fuld filharmonisk størrelse, som Schrøder også har påpeget.

I 1951 gik Gram på pension fra sin stilling og modtog i den anledning som gave fra Statsradiofoniens Symfoniorkester et smukt indbundet partitur med påskriften: Peder Gram: Symfoni nr. 3. Nodebladene var dog tomme, og den slet skjulte plan var selvfølgelig at foranledige den nybagte pensionist til atter at kaste sig over kompositionsarbejdet og fortsætte sin symfonirække, som var ophørt ved den mere end 25 år gamle 2. symfoni. Gram "kvitterede" for gaven og komponerede sin 3. symfoni, som han selv dirigerede uropførelsen af ved en torsdagskoncert i 1955. Symfonien blev et af Grams sidste værker og fik opusnummeret 35, hvilket viser, at hans produktion var ganske lille af omfang.

Peder Gram komponerede tre symfonier, en symfonisk fantasi, et tonedigt, to ouverturer, en violinkoncert, kammermusikalske værker, klaverværker og sange.

Koncerter



Diskografi

Orkesterværker Vol. 2
Orkesterværker Vol. 2
Peder Gram

CD 8.224718 (2008)

Grams mesterværk Symfoni nr. 2 fra 1925 og Symfoni nr. 3, som blev hans sidste komposition

Orkesterværker Vol. 1
Orkesterværker Vol. 1
Peder Gram

CD 8.224713 (2006)

Senromantisk musik med hjerte og hjerne


A CC Music Store Solution