English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Otto Mortensen   (1907 - 1986)

komponist

Otto Mortensen blev født den 18. august 1907 i København. I 1925 blev han student og søgte ind på universitetet for at studere musik. Samme efterår søgte han optagelse på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium, hvor han studerede fra januar 1926 til 1930 med klaver som hovedfag. Han studerede også orgel hos Rung-Keller, teori hos Knud Jeppesen og desuden musikhistorie. Efter end afgangseksamen som organist og pianist i 1929 og debutkoncert i 1930 drog Otto Mortensen til Berlin for at studere med særlig interesse for de tyske folkemusikskoler. I 1939 lokkede Paris og studier hos Milhaud og Desormière. Fra 1937-56 var han repetitør på Det Kongelige Teater og fra tid til anden var han gæstedirigent i Danmarks Radio og i Tivoli. Otto Mortensen underviste ved konservatoriet i København fra 1942-66. I 1956 tog han eksamen fra Københavns Universitet og underviste siden fra 1966-74 på Universitetet i Århus. Skønt de fleste nok mest kender Otto Mortensen for alle de dejlige sange, han komponerede, har han også efterladt en lille udsøgt produktion af kammermusikværker. Herudover har han komponeret orkesterværker og vokalværker. Otto Mortensen skrev også teoretiske værker og bøger til undervisningsbrug. Han var aktiv som komponist frem til 1980’erne, og døde i 1986.

Koncerter


Foto: Kurt Nielsen/Scanpix

Diskografi

Sange
Sange
Otto Mortensen

CD 8.224704 (2008)

Enkel og smuk musik af en dansk klassiker fra det 20. århundrede

Music for Wind Quintet
Music for Wind Quintet
Nielsen, Mortensen, Jersild, Wellejus

CD 8.224151 (2000)

Kammermusikalsk perfektion i værkerne af bl.a. Carl Nielsen og Jørgen Jersild

Obo og klaver
Obo og klaver

CD 8.224043 (1996)


A CC Music Store Solution