Gade og J.P.E. Hartmann repræsenterede gennem mere end et halvt århundrede akserne i dansk, romantisk musik. Dog var det Gade, som skulle få den største betydning for eftertiden og Gade, der var mere nede på jorden end den spidsborgerlige Hartmann og havde den bedste forståelse for det levende musikmiljø. Der var to mennesker, som havde afgørende betydning for Gades musik. Den første var A.P. Berggren. Gade blev elev hos Berggren på et tidspunkt, hvor Berggren var fast besluttet på at lade folkemelodien øve indflydelse på kunstmusikken. I den henseende var Gade banebrydende, og med hans første symfoni og hans ouverture ”Efterklange af Ossian” komponerede han den hidtil reneste national-romantiske musik i Danmark. Den anden nøgleperson i Gades liv var Mendelssohn. Mendelssohn opførte Gades første symfoni med stor entusiasme og det var begyndelsen på en tæt forbindelse mellem de to. Mendelssohn overbeviste Gade om Nationalromantikkens begrænsninger, og da han vendte tilbage til Danmark, introducerede Gade Mendelssohns elegante, klassicistiske romantik og forblev selv tro mod denne stil resten af sit liv. Det var kun ved få lejligheder, at Gade igen komponerede i den ”nordiske tone”. Et eksempel herpå er korværket ”Elverskud”, der er en af de mest populære danske musikværker overhovedet. I al fald betød Gades perfektionisme - og status – at ethvert nyt værk fra hans hånd blev betragtet som uantasteligt. Gade komponerede otte symfonier, adskillige store korværker med orkester, en hel del kammermusik, sange og klaverstykker. Han påvirkede alle danske komponister, helt op til Carl Nielsen og Rued Langgaard.