English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi

Kristoffer Hyldig  

klaver

Kristoffer Hyldig debuterede i 2010 på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium efter studier hos professor Niklas Sivelöv og Tove Lønskov. Kristoffer Hyldig er meget aktiv i dansk musikliv og spiller jævnligt i musikforeninger og på festivaler, både som solist, kammermusiker og akkompagnatør og har derudover givet koncerter i Italien, Tyskland, Polen og Carnegie Hall, New York. Siden 2006 har han udgivet indspilninger med lieder, kammermusik og soloværker af bla Debussy, Ravel, Messiaen, Bent Sørensen og Hindemith. Som solist har han optrådt med bl.a. Aalborg Symfoniorkester, CPH Phil og Det Kongelige Kapel. Sidstnævnte med Michael Boder i Messiaens Turangalîla-symfoni. Han fik juryens specialpris i EU Piano Competition 2009 og har derudover fået tildelt flere priser, heriblandt Jakob Gades store legat, Léonie Sonnings Musikfondsstipendium og Musikanmelderringens Kunstnerpris.

Kristoffer Hyldig er også en del af Bruun Hyldig Duo, som udgøres af ham selv og mezzosopranen Hetna Regitze Bruun. Siden 2006 har de optrådt sammen med fokus på det 20. århundredes og særligt Olivier Messiaens vokalmusik. Sammen har de optrådt i både Danmark, England, Tyskland, Frankrig, Italien og USA. Herhjemme har de givet koncerter på Hindsgavl Festivalen, Oremandsgaard Kammermusikfestival, Holmboe i Horsens, Statens Museum for Kunst og adskillige gange i Musikhuset Aarhus og DR Koncerthuset. I England optrådte duoen ved den fremtrædende festival Leeds Lieder med stor succes. Duoen fik et gennembrud med indspilningen af Messiaens sangcyklus Harawi i 2009 på en anmelderrost Naxos-udgivelse. Duoens anden cd, Skønne perler, udkom på Naxos i 2010 med værker af danske komponister fra det 20. århundrede. I 2015 udkom duoens tredje cd med flere vokalværker af Messiaen for pladeselskabet Naxos International.

Koncerter

28/02/2017   David's Review Corner

POUL ROVSING OLSEN: Sange
»Hetna Regitze Bruun synger meget smukt med en nøjagtig intonation. Det samme gælder Steffen Bruun«
læs mere


Foto: Lisbeth Holten

Diskografi

Sange
Sange
Poul Rovsing Olsen

CD 8.226078 (2017)


A CC Music Store Solution