English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Kaisa Roose  

dirigent

I en alder af 28 år blev Kaisa Roose (dirigent) engageret af Det Kgl. Teater til opførelsen af Amor og Psyke, en moderne ballet af Kim Helwig. Det blev et vendepunkt i hendes karriere og førte til en treårig kontrakt som dirigent for Den Kgl. Ballet og Den Kgl. Opera. Kaisa Roose er født i Tallinn i Estland i 1969. Hun begyndte at spille klaver som seksårig på den lokale musikskole, og i 1987 blev hun optaget på Det estiske Musikkonservatorium, hvor hun studerede kordirektion. I 1993, året efter afsluttende eksamen, blev hun optaget på det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun studerede orkesterdirektion, og i 1997 debuterede hun med Odense Symfoniorkester. Samme år modtog hun Grethe Kolbes legat for lovende unge dirigenter. I de senere år har Kaisa Roose dirigeret alle de danske regionsorkestre såvel som orkestre i Sverige, Finland, Italien og Costa Rica. Fra 2000 og de følgende tre sæsoner var hun tilknyttet Malmö Musikteater, og allerede i sin første sæson stod hun for uropførelsen af den svenske opera Portrait, skrevet af Catharina Backman og Maria Sundqvist, og hun dirigerede musicalerne Kasper Hauser og Miss Saigon. Kaisa Roose debuterede i foråret 2004 i de baltiske lande. Hun dirigerede Griegs Peer Gynt Suite nr. 1, Dvoráks Cellokoncert og Beethovens Symfoni nr. 7 med Estlands Nationale Symfoniorkester og Elgars Violinkoncert og Faurés Requiem med Litauens Stats Symfoniorkester.

Koncerter



Diskografi

Sinfoniettaværker
Sinfoniettaværker
Hans-Henrik Nordstrøm

CD 8.226522 (2007)

Nye værker inspireret af både James Joyce og den lunefulde natur

Værker for harpe og ensemble
Værker for harpe og ensemble
Per Nørgård

CD 8.226039 (2006)

Magisk musik, der løfter harpen til spirituelle højder


A CC Music Store Solution