English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Jesper Brun-Jensen  

bas

Jesper Brun-Jensen debuterer professionelt som 25-årig på Statsoperaen i Burgas som Sarastro i Tryllefløjten (1981), og året efter kunne han opleves i rollen som Ramfis i Aida på nationaloperaen i Sofia.

Han har haft opgaver på Aarhus Sommeropera, Den Anden Opera, Opera Vest i Bergen, operaen i Kristianssund og Den Ny Opera - senest som Fafner i Siegfried 2007. Som koncert- og oratoriesanger har han blandt andet medvirket i Bachs Matthæuspassion og Johannespassion, Händels Messias, Mozarts såvel som Verdis Requiem og Haydns Skabelsen samt Nelson-messen. Hos Figaros (Danmarks mindste opera) optræder Jesper Brun-Jensen løbende i forestillingerne: Opera og så er der bal bagefter, Gallakoncerten, og Bassen, Barytonen & Brunetten. Han var desuden med til at starte Op i Revyen med Operaen og er også en hovedkraft i den nye forestilling Der er intet nyt under Kjolen.

Kommende engagementer i sæson 10/11 byder blandt andet på rollen som Dommer Turpin i Århus Teaters opsætning af Sweeney Todd.

Koncerter


Foto: Anders Bach

Diskografi

Skrammel & Tis - Klassiske musikfortællinger for børn
Skrammel & Tis - Klassiske musikfortællinger for børn
Rasmussen, A. Koppel, Pape

CD 8.224722 (2011)

To eventyrlige musikfortællinger og en skrammelkoncert - orkestermusik for børn på en ny måde


A CC Music Store Solution