English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Jeppe Just Instituttet  

ensemble

Jeppe Just Instituttet blev dannet i 2011 og består af Matias Seibæk, David Hildebrandt og Jeppe Just Christensen. Jeppe Just Instituttet spiller sange som består af melodier, vuggesange og drukkenbolt-viser, som er instrumenteret for forskellige om- og hjemmebyggede instrumenter, mundharper, melodikaer, sav, vintageorgler, strengeinstrumenter, sang, kalimbaer og forskelligt slags isenkram.

Sangene har referencer til bodegamiljøer, tivoli, vuggeviser, havefester, fest og ballade, og der er meget stærke elementer af nostalgi, sentimentalitet og svunden tid. Med en kærlighed til musikalsk skrammel-æstetik og metallisk energiudladning, blandet med lirekasse og 70-80’er synth, er voldsomhed, ufrivilligt teater, inderlighed, sentimentalitet, nostalgi, musikalsk mismatch og sammenbrud, nogle af bandets musikalske præferencer.

Koncerter

15/02/2016   SEISMOGRAF

EN HYLDEST TIL NAIVITETEN FRA EN FORTABT FØR-DIGITAL TID
"Der opstår en forskel mellem instrumenter, der på den ene side lader til at lyde som noget man kender, men på den anden alligevel ikke gør det – og her åbner mindernes rum sig, og en nostalgisk følelse breder sig. Just Christensens musik virker som en håndlavet hyldest til naiviteten fra en fortabt prædigital tid."
læs mere

01/02/2016   Klassisk

Symfoni for Hipstere
4/6 Stars

"Det er stærkt antiæstetisk og giver ny betydning til det gamle wienerfænomen Schrammelmusik. Men det er også et stykke moderne, bæredygtig storbykultur og lyder temmelig morsomt. Hans klangverden er unik, og jeg kan af ærligt hjerte anbefale dette møde med en komponist, der går i barndom."
læs mere

17/11/2015   Politiken

JEPPE JUST CHRISTENSEN: Songs & Movements
4/6 Hjerter

"Det handler om gentagelsernes og det håbløses stampende skønhed, og man bliver ikke et mindre lykkeligt menneske af at lytte med, når Jeppe Just Instituttet og kammerensemblet Scenatet dyrker glæden ved det skæve og nostalgiske"
læs mere


Foto: Alexander Banck-Petersen

Diskografi

Songs & Movements
Songs & Movements
Jeppe Just Christensen

CD 8.226548 (2015)


A CC Music Store Solution