English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Iris Oja   (Født 1977)

mezzosopran

Den estiske mezzosopran Iris Oja er født og uddannet i Estlands hovedstad Tallinn. Siden år 2000 har hun været altsolist i det verdensberømte Estiske Filharmoniske Kammerkor. Hun er i stigende grad efterspurgt som solist og har optrådt i oratorier og messer af bl.a. Bach, Händel, Mozart, Beethoven, Pergolesi, Rakhmaninov og Stravinskij. Blandt hendes operaroller er Olga i Tjajkovskijs Eugen Onegin og Mamma Lucia i Mascagnis Cavalleria Rusticana. I 2008 udkom Iris Ojas første solo-cd med russiske sange af Rakhmaninov og Sjostakovitj, akkompagneret af Roger Vignoles og udgivet af Harmonia Mundi. I det Estiske Filharmoniske Kammerkor har hun i særlig grad sunget værker af Arvo Pärt, Veljo Tormis, Toivo Tulev og andre nulevende estiske komponister. Hendes interesse for nutidig musik har fået mange komponister til at skrive værker specielt til hende. For at dyrke den ny musik er hun medlem af ensemblet Resonabilis, der også inkluderer det estiske folkeinstrument Kannel. Selv om Iris Oja i klassiske sammenhæng synger mezzosopran eller alt, vil hun helst bare kaldes sangerinde. ”Jeg har sunget sopran, alt, kontratenor og endda også tenor – det er ikke så vigtigt at opdele stemmer på den måde. Det gælder bare om at synge det, der er nødvendigt. Det er faktisk ret enkelt, hvis man elsker musik!”, siger hun selv. Komponisten bruger disse ord om Iris Oja: ”Hun har styrker i alle lejer og en helt ekstrem plasticitet i sin stemme. Og så stikker hun ikke op for bollemælk! Hun vrænger, stønner, skratter og hyler - og synger bel canto med et klokkeklart, modereret vibrato, når det er det, der skal til. Hun er en kæmpe opdagelse.”

Koncerter



Diskografi

Moon-pain
Moon-pain
Klaus Ib Jørgensen

CD 8.226505 (2009)

Den store portugisiske digter Fernando Pessoas tekster forvandlet til et hovedværk i ny dansk musik


A CC Music Store Solution