English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Erik Bach  

komponist

Erik Bach (født 1946) har komponeret 70 værker – mange i en lettilgængelig og yderst smagfuld stil. Han blev uddannet på Det Jyske Musikkonservatorium i både musikteori, musikhistorie og komposition med diplomeksamen i 1976. Desuden er han cand.phil. i musikvidenskab fra Aarhus Universitet. For få år siden tog han endelig den nye kandidatuddannelse i musikteknologi på Aalborg Universitet. Meget af hans arbejdsliv er gået med administration og undervisning: Han var rektor på Nordjysk Musikkonservatorium i Aalborg fra 1978 til 1992, rektor på Det Jyske Musikkonservatorium i Århus fra 1992 til 2001 og derefter docent ved konservatoriet i Århus. I 2004 blev han udnævnt til direktør for Det Danske Institut for Videnskab og Kunst i Rom. Ved siden af har han haft en lang række tillidsposter, bl.a. i Den Europæiske Konservatoriesammenslutning, Nordisk Konservatorieråd og Statens Musikråd. Erik Bach har komponeret mange værker i forskellige genrer - opera, orkesterværker, korværker, kammermusik og soloværker. Alle Erik Bachs værker er blevet opført i Danmark og i udlandet af etablerede kunstnere, ensembler og symfoniorkestre.

Koncerter



Diskografi

Orkesterværker
Orkesterværker
Erik Bach

CD 8.226527 (2007)

Klassikere og populærkultur spiller med i orkestermusikken af Erik Bach


A CC Music Store Solution