English English    Amerikanske dollars (skift)
Dacapo Forsiden
Dacapo - Danmarks Nationale Musikantologi
e-maerket

Capella Hafniensis  

ensemble

Vokalensemblet Capella Hafniensis blev grundlagt i marts 1990 på initiativ af musikforskeren og kirkemusikeren Ole Kongsted. Capella Hafniensis er det mest specialiserede ensemble inden for ældre musik i Norden og den eneste professionelt arbejdende vokalgruppe i Danmark, der udelukkende beskæftiger sig med renaissancemusik fra Nordeuropa; det har en grundstamme på otte sangere, der kan udvides efter behov. Ensemblets unikke repertoire – der er sammensat på baggrund af de seneste års forskningsresultater vedrørende nordeuropæisk musikhistorie i 1500-tallet – består hovedsageligt af kirke- og hofmusik fra Danmark og Østersø-området ca. 1515 – ca. 1620. Blandt de væsentligste i de seneste år identificerede kilder fra dette område og denne tidsperiode kan nævnes Flensborg-samlingen, 25 unica fra ca. 1570 – ca. 1600, hvoriblandt Kronborg-motetterne (1582) og samlingen Musica Nuptialis (1590). Dette materiale og meget mere – blandt andet værker af en række danske hofkapelmestre i 1500-tallet – er i de sidste ca. 10 år blevet genopdaget og sat i sin rette sammenhæng af Kongsted, der på ensemblets vegne har taget initiativet til et samarbejde med Det Kongelige Bibliotek i forbindelse med oprettelsen i år 2000 af nodeforlaget Capella Hafniensis Editions. En plan for udgivelsen af i alt 46 hefter med ensemblets repertoire er etableret; tre hæfter er hidtil udkommet: 1) Motetter af (hidtil ukendte værker af den store Renaissancemester, Kbh. 2001), 2) Johannes Flamingus: Opusculum cantionum (1571) (en enestående »Staatsmusik« fra det mecklenburgske hof i Schwerin, Kbh. 2002), 3) : Lejlighedsværker (nodematerialet til denne cd-indspilning, Kbh. 2004). Disse hefter og oplysning om kommende udgivelser kan fås ved henvendelse til Capella Hafniensis Editions, Det Kongelige Bibliotek, Postbox 2149, 1016 København K. Capella Hafniensis har opført denne musik ved en række koncerter i Danmark, Sverige, Tyskland og de baltiske lande; og kommenterede nodeudgaver og cd-indspilninger af det samme materiale er planlagt til udgivelse i de kommende år. Yderligere information og booking: Philip Due Jensen, tlf.: 26829143.

Koncerter


Foto: Rune Hansen

Diskografi

Musica Nuptialis
Musica Nuptialis
Bartholomaeus Stockmann

CD 8.226024 (2005)

Musik af fra et kongeligt bryllup i 1590 – de ældste danske motetter


A CC Music Store Solution